Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: og

Mente du: go| g| o| bog | se flere forslag | dog| fog| jog| kog| log| pog| tog

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
og konj.; og lignende (fork.: o.l. el. og lign.); og så videre (fork.: osv.); og/eller

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

blå- og hvidternet adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, ..ternede brug og smid væk- eller brug-og-smid-væk- førsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbʁuˀʌsmiðˈvεg-] kendt fra 1968 det at kassere anvendelige ting og derefter købe nyt (og dermed medvirke til at øge samfundets resurseforbrug) køb og smid væk- brug og smid væk-samfund eller brug-og-smid-væk-samfund substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene uofficiel, men meget almindelig form: brug-og-smid-væk samfund • uofficiel, men meget almindelig form: brug og smid væk samfund samfund præget af et stort forbrug af materielle ting der blot kasseres selv om de stadig er anvendelige køb og smid væk-samfund brug og smid væk-samfund eller brug-og-smid-væk-samfund substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene uofficiel, men meget almindelig form: brug-og-smid-væk samfund • uofficiel, men meget almindelig form: brug og smid væk samfund samfund præget af et stort forbrug af materielle ting der blot kasseres selv om de stadig er anvendelige køb og smid væk-samfund bygge- og anlægs- førsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbygəʌˈanlεgs-] vedr. byggeri og anlæg af veje, broer el.lign. bygge- og anlægsarbejde substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne bygge- og anlægssektor substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne den del af samfundet der beskæftiger sig med byggeri og anlæg af veje, broer el.lign. bygge- og anlægsvirksomhed substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne by- og landzonelov substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene børne- og ungdomsforsorg substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈbɶɐ̯nəʌˈɔŋdʌms-] foranstaltninger som kommunernes socialforvaltning kan iværksætte for at afhjælpe de problemer som børn og unge og deres familier kan have

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • og: samt, med samt, sammen med, tillige med, plus, tilmed, hvortil kommer, ikke at forglemme, yderligere, sidst men ikke mindst

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • Alkohol- og Narkotikarådet Alkohol- og Narkotikarådet navn (1983) statslig institution under Sundhedsministeriet fra 1987 som rådgiver om forebyggelse og behandling af alkohol- og narkotikamisbrug
  • bar røv og dolk bar røv og dolk sbforb. (1996) splitternøgen
  • bistands- og pensionskontor bistands- og pensionskontor
  • bistandskontor bistandskontor sb. (1976) (betegnelse for de tidligere socialkontorer)
  • børne- og ungeydelse børne- og ungeydelse sb. (2010) skattefri statsydelse for hvert barn under 18 år; afløser betegnelsen
  • brug og smid væk- brug og smid væk- (1968) (produktivt førsteled)
  • bygge- og anlægssektor bygge- og anlægssektor sb. (1971)
  • ernærings- og husholdningsøkonom ernærings- og husholdningsøkonom sb. (1989)
  • fyrre, fed og færdig fyrre, fed og færdig adjforb. (1966) (om personer som når 40-årsalderen) udbrændt, uden initiativ
  • hat og briller hat og briller forb. (o. 1990) skæg og ballade; løssluppenhed; kludder

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Bjerg og dalbane, en. se Bjergbane S.
Dag- og nat-, i ssgr. se u. Dag 1.1 S.
fyrretyve  fyrretyve, num. (l. br. (vel ved paavirkn. fra talord som fire og tyve, fem og tyve): fyrre og tyve. Tandr.K.27. Ill.Familiejournal.7/21923.20.sp.3). foræld. fyrretive; ogs. (foræld.) skrevet fyrgetyve, -tive, -tjuge). (ænyd. fyrretiwe, -tiuve, glda. fy(r)re-, førretiuge, æda. fyritiughu ofl. former; oldn.
hundrede og sytten, num. se u. II.hundrede 1.2.
Visvas,1 I. Visvas, et. (nu mindre br. Visse-vas(se). Cit.1861.(HCAnd. BC.III.10). ErnDalgas.Sangbog.(1903).104. HalKoch.(Pol.27/121927.4.sp.5). jf. Visse-vasse-vers. Pol.25/21951.11.sp.6. – l. br. Vissivassi. Ekstrabl.17/101912.4.sp.2. Vissi - vas. GkS2°789.8 (aar 1727). Prahl.BJ.11. – nu ikke i rigsspr. Hvis-hvas.
Jord og Betonarbejder, en. se u. Jordarbejder samt Betonarbejder u. Beton S.
og,1 I. og, adv. Høysg.AG.138. (glda. æda. ok, sv. ock, no. dial. og, oug, au, oldn. ok (sj. auk), ty. auch, holl. ook, eng. eke; af usikker oprindelse, vistnok dannet af roden i oldn. auka (se øge), jf. oldn. at auk, foruden, desuden; egl. sa. ord som II. og, jf. endog, ogsaa   nu højtid., især arkais. (se fx. Rubow.SP.46.157.194.257) ell. dial. (Esp. 11. Feilb.), i alm. rigsspr. nu fortrængt af
og,2 II. og, konj. højtid.: (òg. Høysg. AG.101. jf. Dania.III.149), i gldgs. læseudtale: (Bredsdorff.PR.8). (glda. ogh (alm. skrevet ok, oc, och, se Brøndum-Nielsen.GG.II.93.138), o (smst.350), æda. ok, run. ok, åuk, sv. och, oldn. ok; egl. sa. ord som I. og (s. d.)   faste forb. af to ved
og,3 III. og, præt. af age.
Skuddermudder Skuddermudder, subst. (en. Moth. S402. vAph.(1772).III. jf.: Skuddermudren ( Danner rim med Pludren). PalM.(1909).III.25. et. VSO.). (sj. (skrevet) Skoddermodder. Tode.ST.1799/1800.443. – især dial. Skurremudder. JHugo.HM.IV.168. – sj. Skudder og Mudder. Museum.1896.II. 171. jf. Feilb. samt (som adv.; nu næppe br.):

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i tiltale og titler
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 25. Adjektiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)

Typiske problemer

Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Ligge og lægge?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på ligge og lægge og finde ud af hvornår de skal bruge det ene og hvornår det andet. Dog er fejlen mest at ...
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Alfabetisk oversigt
Alfabetisk oversigt over de typiske problemer
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

almen og almindelige
Jeg er gymnasielærer og støder oftere og oftere på vendingen "den almene dansker" hos mine elever. Jeg mener at det hedder "den almindelige dansker", men er ...
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
"bedler" og "belder"
Hvorfor bytter så mange - især unge - danskere om på l og d når de skal udtale ordet billeder?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
bindestreg i gruppesammensætninger og -afledninger
Skal science fiction film skrives i tre ord?
blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
bo og naboskab
Hvordan skriver man korrekt bo og naboskab, og hvordan bøjes det i pluralis?
brugen af ordene spedalskhed og lepra
Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget ...
bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Fyrretyve og andre talord
Hvorfor har vi på dansk mærkelige talord som "fyrre", "halvtreds", "tres" osv.?
Jer og jeres – stort el. lille begyndelsesbogstav?
Skal "jer" og "jeres" staves med stort eller lille begyndelsesbogstav?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Lovlig(t) og rigtig(t)
Skal der -t på "rigtig" i "Du ser rigtigt dejlig ud"?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?
Over stok og sten
Er "over stok og sten" egentlig et håndværkerudtryk?
Penge og Inge: Rimer de?
"Penge" og "Inge": Rimer de?

SprogbrevetDR

Flere end og mere end
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994
Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1994
Fremmed og hjemligt
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994

Mål og Mæle

Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007
Sin og sine
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
og et stykke med sul
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 21. december 2013

Temaer

Bandeord

Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Kilder
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
[1]

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Kilder og forslag til videre læsning
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gamle fagudtryk
Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt indenfor et bestemt fag eller område
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Ordforråd
I femte og næstsidste video skal Thomas lære om ordforråd, dvs. hvor vores ord kommer fra.
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Udtale
I den sjette og sidste video skal Thomas høre mere om ordenes udtale.
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale
[1]

Nyheder

Nyheder

Samtale om sprogets betydning, magt og udvikling
Sprogforskere og sprogaktivister mødes tirsdag den 7. februar i Studenterhuset i København.
Nyt fra Sprognævnet 2018/3: -ish og -agtig, moreller og Alzheimers
Nu kan du læse efterårsnummeret af Nyt fra Sprognævnet.
Foredrag i LEDA om ophavsret og korpusser
Onsdag den 15. november 2017 er der foredrag med Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Københavns Universitet.
Dialogkaffe og 779 andre nye ord tilføjes i Den Danske Ordbog
I dag, den 8. marts 2019, tilføjer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab endnu en portion nye ord og ordbetydninger til Den Danske Ordbog.
Foredrag i Selskab for Nordisk filologi om trykt og digital udgivelse
Ph.d. Krista Stinne Greve Rasmussen, Københavns Universitet, holder foredrag om skiftet fra trykt til digital udgivelse med udgangspunkt i hybridudgaven af ...
Dansk og/eller engelsk på jurastudiet?
Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet vil ikke længere have at det skal være et krav at de ansatte taler dansk.
Vi staver og udtaler på engelsk, men bøjer på dansk
Danskerne staver og udtaler engelske låneord på engelsk, men vi bøjer i høj grad de engelske lån efter dansk mønster.
Er Lars doven, og Peter dum?
I det nye nummer af Mål & Mæle giver en navneforsker en beskrivelse af betegnelser som dovenlars og dummepeter - navne som har fået generel betydning.
Danskundervisning og flersproget chat
Udlændinge kan tage danskundervisning over nettet på Århus Sprogcenter. Og personer med forskellige sprog vil i fremtiden kunne få oversat deres chat mens de ...
Forsvinder æ, ø og å?
Bogstaverne æ, ø og å bruges mindre i navne, men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder fra dansk, siger Sprognævnets direktør, Sabine ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Skældsord og bandeord
Forkortelser og apostrof
Bandeord og skældsord
Indhold og opbygning
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Mål og Mæle
Tidsskriftet Mål og Mæle har siden 1975 leveret ny viden om sprog og sprogbrug. Nedenfor finder du en række af de spørgsmål og svar der har være bragt, ...
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996