Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: nem

Mente du: em| ne| nm| ned | se flere forslag | dem| fem| lem| neg| net| nev| rem| nej| -ne

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
nem adj., -t, -me

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

nem adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -me; -mere, -mest [ˈnεmˀ] norrønt næmr 'lærenem'; afledt af nema 'tage, fatte', se verbet nemme 1 som ikke volder større vanskeligheder eller besvær; som opnås eller udføres uden vanskeligheder let vanskelig | svær 1.a med en udtalt eller iboende tendens eller tilbøjelighed til at udvikle sig eller ende på en bestemt, oftest uheldig måde let 1.b som (umiddelbart) er uden problemer eller omkostninger; letkøbt let 2 let at omgås eller have med at gøre • om person eller dyr 2.a som man uden vanskeligheder kan få til at gøre som man vil let have nemt til noget være tilbøjelig til at reagere eller opføre sig på en bestemt måde have let til noget komme nemt til noget lære eller erhverve sig noget uden besvær komme let til noget score billige (nemme, ..) point overført gøre et godt indtryk ved en smart handling eller udtalelse eller uden at gøre en stor indsats for det (så) det er så nemt med det der er ikke mere at sige om den sag; den sag giver ikke anledning til (flere) spekulationer nemme2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈnεmə] norrønt nema 'tage, fatte', tysk nehmen, græsk nemein 'tildele' tilegne sig, lære; forstå – sjældent

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • nem: bekvem, håndterlig, handelig, let, overkommelig, let tilgængelig, glat, ligetil, uden ben i, det rene barnemad el. smørrebrød, en smal sag; lille, magelig, praktisk, handy; villig, føjelig, fredsommelig, artig, uproblematisk, flink, omgængelig

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
nem nem, adj. (ænyd. nem, fsv. nämber, oldn. næmr, lærenem (og ssgr. som fastnæmr, standhaftig olgn., netnæmr, som kan fanges i net, uppnæmr, som kan overvindes ell. besejres); hertil sideformer: dial. nemmen (Feilb. jf. Esp.244), ænyd. (tung-, vel)nem(me)t, glda. (intk.) næmit, lærenem (Postil.54), sv. dial.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

en eller et nem-id
Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: ”For at ...
NemID
Skriver man NemID eller nem-id?
fx el. f.eks.
Hvordan kan det være at forkortelsen for eksempel skrives enten f.eks. eller fx? Det er jo nemmest at skrive fx, men når man skriver ordet ud, skrives det jo ...
springe over hvor gærdet er lavest
Hvorfor opfattes det som negativt at springe over hvor gærdet er lavest?
ae-ae eller a-a
Når man skal fortælle børn, at de ikke må slå, men skal ae, siger man ofte "ae-ae" til børnene. Hvordan staves det egentlig? Er det ae-ae eller snarere a-a, ...
drikkebror
Så vidt jeg kan se, er soldebror og svirebror blevet til eneformer i RO 2012, mens drikkebror/drikkebroder velsagtens fortsat er dobbeltform.
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
frossen el. frosset
Hedder det en frosset kylling eller en frossen kylling?
god dag og goddag
Jeg har lagt mærke til at folk ofte siger god dag som en slags afskedshilsen, fx når man har betalt for sine varer og skal gå ud af supermarkedet. Er det ikke ...
halvleg
Kan man bruge ordet halvleg om pausen i en fodboldkamp? Hvornår er man begyndt på det? Og hvorfor?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?

SprogbrevetDR

De og dem
af Erik Hansen, oktober 1985
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Spanske navne
af Erik Hansen, maj 1989
Udenlandsk
af Erik Hansen, juni 1991
Udtale
af Erik Hansen, april 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013

Temaer

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk
Så er juninummeret af Dansk Sprognævns tidsskrift 'Nyt fra Sprognævnet' på gaden.
Nyt dansk opslagsværk går i luften
På den nye hjemmeside lex.dk, der samler en række store danske opslagsværker, kan du i alle opslag dobbeltklikke på et hvilket som helst ord og få vist dets ...
Svensk-Dansk Ordbog er udkommet gratis på nettet
I dag lancerer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab en udvidet og gratis onlineversion af Svensk-Dansk Ordbog.
Ny amerikansk ordbog vil gøre teknologiens sprog forståeligt
Ordbogen Sideways Dictionary vil gøre teknologiske udtryk tilgængelige for brugere uden it-baggrund.
Sprog på Bogforum
Se hvilke indslag om sprog du kan finde på weekendens Bogforum
Er Lars doven, og Peter dum?
I det nye nummer af Mål & Mæle giver en navneforsker en beskrivelse af betegnelser som dovenlars og dummepeter - navne som har fået generel betydning.
Hvorfor er det ofte svært at huske fremmedsprog?
Mange oplever at fremmedsprog kan være svære at huske når man skal tale eller skrive, men knap så svære når man skal forstå dem.
Ph.d.-forsvar om ordbøger fra renæssancen
Fredag den 3. juli 2009 forsvarer mag.art. Simon Skovgaard Boeck fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab sin ph.d.-afhandling ”Fire tematiske ordbøger fra ...
Ph.d.-forsvar om semantisk og pragmatisk information i tosprogsordbøger
Fredag den 14. august 2009 forsvarer Saihong Li Rasmussen fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet sin ph.d.-afhandling ...
Sprogvalg på universitetet
Janus Mortensen fra det nyåbnede forskningscenter på Roskilde Universitet, CALPIU, fortæller om den sproglige udvikling på universiteterne, og han er ikke ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk