Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: neje

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
neje vb., -r, -de, -t (bøje sig)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

neje verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈnɑjə] norrønt hneigja 'bøje', oldengelsk hnægan hilse ærbødigt og respektfuldt ved at føre det ene ben bag det andet, bøje kroppen forover og samtidig bøje svagt i knæene • især tidligere brugt af kvinder; nu kun i officiel eller formel sammenhæng bukke | knikse neje sig overført give op efter at have ydet hård modstand • især i sport

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • neje: bøje, bukke, hilse, knikse, gøre kompliment

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Neje,1 I. Neje, subst. se .
Neje,2 II. Neje, et. se I. Nej.
neje,3 III. neje, v. -ede ell. (nu kun dial.) -te (Moth.N55. OrdbS.(Falster)). vbs. -ning (s. d.), jf. I. Nej, Nejende. (glda. neyæ, neghæ, oldn. hneigja, oht. (h)neigan (nht. neigen), oeng. hnægan, got. hnaiwjan; jf. glda. ni(gh)æ, sv. niga, oldn. hníga, oht. (h)nigen (nht. neigen), got. hneiwan; sml. II. negre, IV. nikke, genegen
neje,4 IV. neje, v. se naje.
Næ,1 I. Næ, et (Høysg.AG.37. LTid.1750. 331. Grundtv.PS.V.165. Thiele.III.60. JV Jens.Di.3126. Saaby.7 OrdbS.(sjæll.). jf. FDyrlund.Uds.69. Feilb.) ell. (nu sjældnere) en (Pflug.DP.777. Sandvig.Edda.I.40. VSO. IV.N12. RasmHans.M.I.13). (tidligere alm., nu kun arkais., poet. Næde. (Høysg.AG.37). Moth.N50. Brors.298. Langebek.Breve.57. Grundtv.PS.V.165. Gravl. Øen.2. – dial.
Nej,1 I. Nej, et. ( Neje, et. Moth.N56). (til III. neje 2(2) (vel dannet efter III. Buk); sj.) (enkelt) nejende bevægelse; nejning. Hun (dvs.: en hofdame) gjorde gentagne Hofnej for sig selv i Spejlet. Zahrtmann.M. 306. smst.304.
naje naje, v. (ogs. skrevet neje). -ede. vbs. -ning (SøLex.(1808). Scheller.MarO.). (fra holl. naaien, sa. ord som ty. nähen, sy (se u. Naal); jf. afneje, be-, durknaje) sømandsudtryk  sammenbinde ell. befæste (noget til noget andet) v. hj. af et bændsel (2). SøLex. (1808). naie en Blok. Funch.MarO.II.99. To Lodliner . . bleve neiede sammen.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker

Typiske problemer

Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

almen og almindelige
Jeg er gymnasielærer og støder oftere og oftere på vendingen "den almene dansker" hos mine elever. Jeg mener at det hedder "den almindelige dansker", men er ...
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
bindestreg i gruppesammensætninger og -afledninger
Skal science fiction film skrives i tre ord?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
dels og komma
Jeg er i tvivl om kommasætningen i forbindelse med dels-sætninger. I sætningen: "Men det betyder dels, at der ikke længere er nogen til at tage sig af de børn, ...
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
falde døv og blind
Som en oversættelse af et arabisk udtryk har man på engelsk fået konstruktionen fall deaf and blind. Det betyder vistnok at man bliver meget overrasket. Findes ...
gladelig el. gladeligt
Kan det virkelig passe at der ikke skal t på gladelig i en sætning som han deler gladelig ud af sin viden?
ikke have mange brikker at flytte rundt med
Hvor gammelt er udtrykket ikke have mange brikker at flytte rundt med?
Jesus
Jeg har længe undret mig over hvorfor det hedder Jesu fødsel, Jesu legeme, Jesu forkyndelse osv. Er der tale om en latinsk genitiv?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hov/hob
Hvad er oprindelsen til ordet "hov"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, november 1993
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Udtale
af Erik Hansen, marts 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Skandinavisk
af Erik Hansen, januar 1995
Kort
af Erik Hansen, januar 1995
Kort
af Erik Hansen, februar 1995
Kort
af Erik Hansen, marts 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Tippelad
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Rommedahls lyske(n)
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Fuck ordbogen!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 13. april 2013
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Officielle og uofficielle ord
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 5. december 2015
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
[1]

Temaer

Bandeord

Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ord og bogstaver i tal

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Nyheder

Nyheder

Bog fra Dansklærerforeningens sprogkonference
”Det rum[me]lige sprog” indeholder oplæg fra Dansklærerforeningens konference af samme navn der blev afholdt den 26. februar 2009.
Findes der et internationalt tegnsprog?
I en artikel fra 8. februar 2011 på Sprogmuseet.dk skriver Janne Boye Niemelä, som er ungdomskonsulent i Danske Døves Ungdomsforbund, at man godt kan tale om ...
Ga-Jol grafer

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Mål og Mæle
Tidsskriftet Mål og Mæle har siden 1975 leveret ny viden om sprog og sprogbrug. Nedenfor finder du en række af de spørgsmål og svar der har være bragt, ...
Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998