Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ned

Mente du: end| ne| nerd| ed | se flere forslag | nd| nede| gned| sned| bed| med| neg| nem| net| nev| led| fed| ged| hed| ked| nid| nåd| nød| red| ved| nej| -ne

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
ned adv.; gå ned ad trappen (jf. nedad); vi tog billederne ned af væggen; gå ned efter mælk (jf. nedefter); gå ned fra tribunen; gå ned i kælderen; gå ned i løn; køre ned om posthuset (jf. nedom); presse noget ned over hovedet på nogen (jf. nedover)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ned adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈneðˀ] • i de fleste sammensætninger “ned-”: [ˈneð-] norrønt niðr, oldhøjtysk nidar; jævnfør gammeldansk nithær, nethær, ner og ned 1 i retning eller bevægelse fra et højere punkt imod eller til et lavere • især i lodret eller stejl bevægelse nedad op | opad 1.a imod et lavere punkt foran kroppen op 1.b til en lavereliggende position på et leje eller en overflade eller i en beholder eller snæver passage • ofte i en bevægelse med hænderne op 1.c bruges for at udtrykke at noget rammer jorden eller en anden overflade, ofte med voldsom kraft eller i stor mængde • især om nedbør 1.d bruges for at udtrykke at noget føres eller trykkes imod eller igennem en overflade, en masse eller et materiale i nedadgående bevægelse, ofte med voldsom kraft 1.e bruges for at udtrykke at en fjende eller modstander dræbes, såres eller undertrykkes 1.f til en position hvor nogen eller noget ikke længere er lodret eller oprejst op 1.g i vandret, siddende eller liggende stilling op 1.h vendt i retning mod et lavere punkt; med den pågældende side usynlig eller vendt bort fra beskueren • om positionen for en legemsdel eller ting nedad opad | op 1.i til sin laveste position, fx sådan at der dannes et lukke, en forhindring eller en åbning op 2 bruges for at udtrykke at noget fjernes fra sin (sædvanlige) plads på et bestemt, højereliggende sted op 2.a bruges for at udtrykke at en bygning eller konstruktion skilles ad og fjernes op 2.b bruges for at udtrykke at noget noteres eller nedfældes på papir, ofte i en bestemt form op 3 i retning mod en lokalitet som ligger lavere (eller fjernere), eller som efter den talendes logik eller orientering opfattes som lavereliggende • især om bevægelse mod syd eller mod en kyst eller en udmunding op | hen 3.a hen til en bestemt person, institution el.lign. • uden tydelig forestilling om retning 4 gennem en overflade (og til en position under den) op | frem 4.a til en position eller et sted hvor noget er gemt, skjult eller ikke længere i brug op væk 5 til et lavereliggende punkt eller niveau på en skala el.lign. op 5.a i retning mod et lavere punkt i et hierarki eller mod noget ringere op 5.b bruges for at angive en bevægelse i et tidsforløb op 6 fra et højt niveau eller omfang til et lavere op 6.a således at noget bliver mindre eller lavere 6.b således at noget eller nogen ikke længere er aktiv, gør sig gældende eller eksisterer 7 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx fra oven og ned kime ned op og ned rakke ned slå sig ned stemme ned nedrykke verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈneðˌʁœgə] flytte ned på et lavere niveau, fx i en lavere klasse eller række rykke ned

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • dysse ned: dyne ned, dæmpe, nedslå
  • køle ned: nedkøle, afsvale, afkøle, berolige
  • få ned med nakken: slå ud, (under)kue, komme til livs, besejre, overvinde
  • (gå) ned ad bakke: aftage, forringes, forværres, gå tilbage
  • op og ned: nogenlunde, lala, hovedet op og benene ned
  • pille ned: skære ned, fjerne glorien, jf. knægte
  • rakke ned på: se nedrakke
  • rive ned på: se nedrakke
  • skære ned: nedskære, reducere; beskære, beklippe, styne; dukke, pille ned, bremse, holde nede, tage pippet fra, dølle, give tørt på, tørre af, jf. skåret ned
  • skåret ned: skåret ned til sokkeholderne, skol(d)t, narret, snydt, tørret af, snøret, jf. narre

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • drosle ned drosle ned vbforb. (1980) (ny brug) nedskære
  • fald ned-sok fald ned-sok sb. (1994) sok med langt ankelstykke som sidder klumpet omkring anklen
  • fryse ned fryse ned vbforb. (1962) (billedlig brug)
  • gå ned med flaget gå ned med flaget vbforb. (1969) mislykkes, gå til grunde
  • feje el. hælde ned ad brættet feje el. hælde ned ad brættet forb. (1987) kassere; afvise; udradere
  • koge noget ned koge noget ned vbforb. (1964) reducere
  • køle ned køle ned vbforb. (1967) (billedlig brug)
  • korte noget ned korte noget ned vbforb. (1958)
  • kule ned kule ned vbforb. (1970) (ny brug) undertrykke
  • lukke ned lukke ned vbforb. (1978) lukke, standse, nedlægge

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ned,1 I. Ned, et. (Næd. VSO.IV.N13. MO.II. 217. jf. Feilb.II.684. – sj. Nid. Reenb.I.398). flt. d. s. (Schade.Mors.(1811).319. KThuborg. Det gl.Harboøre.(1928).57. jf. Feilb.II.684) ell. -(d)e (jf.Aagaard.Thye.(1802).229. Feilb. II.684) ell. (alm.) -(d)er (Aagaard.Thye. (1802).39f. jf. MDL. Feilb.II.684). (ænyd. glda.
ned,2 II. ned, adv. Høysg.AG.56.98. (nu kun arkais. neder. Holb.Bars.IV.6. sa. Metam.69. Jac Bircherod.R.32. Blich. (1920).III.12. JPJac.(1924).I.122. Recke. SB.62. se endvidere u. bet. 6.4.gldgs., vulg. ell. dial. ner. Moth.L231. Holb.GW. II.1. KomGrønneg.I.89.272. ChrBorup.PM. 348. TBruun.IV.30. VI.347. *Spanden som Fjer | Gik op og neer.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Sætninger
Ord sættes sammen til sætninger. Og sætninger indeholder som minimum et verballed (udsagnsled) og som regel også et subjekt (grundled) — dvs. de to led man kan ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

op og ned ad bakke
Jeg har bemærket at udtrykket op ad bakke i stigende omfang bruges negativt om noget der er hårdt, opslidende, besværligt eller lignende. Jeg mener ellers at ...
skrive op el. skrive ned
Hvad er forskellen på at skrive noget op og skrive noget ned?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
bøttekort
I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, ...
drøvle
På mit arbejde taler vi ofte om at drøvle, dvs. reducere trykket i en slange. Findes det ord, og hvad kommer det af?
fryse om fingrene el. fryse på fingrene el. fryse fingrene
Jeg har hørt flere sige fryse fingrene når de mener fryse om fingrene. Det må da være forkert at sige sådan, for der er jo ikke tale om at man fryser fingrene ...
i øjenhøjde
Hvad er det at være i øjenhøjde?
indtag el. indtagelse
Hvad forskel er der på indtagelse og indtag af mad og medicin?
integrerede ord
Jeg arbejder som folkeskolelærer i København. En del af mine elever har indvandrerbaggrund, og jeg har lagt mærke til at de ofte taler om noget de kalder ...
komma foran hvor
Jeg er i tvivl om kommaerne i denne sætning: "I den tid hvor musikerne skal øve symfonien på fuld tid er de helt og aldeles koncentrerede mens de efter ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Øremærke
Hvor stammer betydningerne af "at øremærke" og et "øremærke" fra?

SprogbrevetDR

Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
Drosle ned
af Jørn Lund, september 1992
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1995
Kort
af Erik Hansen, april 1995
Kort
af Erik Hansen, september 1985
Udtale
af Erik Hansen, december 1985
Med stort eller lille?
af Erik Hansen, maj 1986
Der lægges an til landing
af Jørn Lund, november 1986

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Et hadeord
af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006
[1]

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Pas på de små ord
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 1. juni 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

De norske medier har skruet ned for voldsretorikken
Efter massakren på Utøya d. 22. juli 2011 er der færre "katastrofer" og "blodbad" i de norske medier.
Ny amerikansk ordbog vil gøre teknologiens sprog forståeligt
Ordbogen Sideways Dictionary vil gøre teknologiske udtryk tilgængelige for brugere uden it-baggrund.
Ph.d.-forsvar om danske retningsadverbier
Henrik Hovmark forsvarer d. 7. december 2007 sin ph.d.-afhandling om brugen af de danske retningsadverbier ud, ind, op, ned, hen, over, om samt hjem og tilbage.
Engelsk er ikke nok
Hvis vi ikke satser på andre sprog end engelsk, bliver vi simpelthen dummere, mener professor Per Øhrgaard
Danske retningsadverbier og rumlig orientering – eller: Hvorfor siger de ud til Odense?
Henrik Hovmark holder foredrag om danske retningsadverbier på Selskab for Nordisk Filologis møde torsdag d. 11. september 2008.
Organisationers sprogvalg
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om engelsk som koncern- og undervisningssprog i Danmark.
”Ja til sprog” er godt i gang
Sprognetværket ”Ja til sprog” holdt lanceringsmøde for fulde huse den 10. juni 2009.
Hvorfor bander vi?
Ny engelsk forskning viser at bandeord kan reducere oplevelsen af smerte.
Konference om sprog, erhvervsliv og fremtidens undervisning
Ad Hoc Translatørservice A/S afholder den 15. september 2009 konference på CBS – Handelshøjskolen i København om sprog, erhvervsliv og fremtidens undervisning. ...
Download Retskrivningsordbogen til din mobiltelefon
Som led i sprogkampagnen Gang i sproget har Dansk Sprognævn udviklet en ny og gratis applikation med Retskrivningsordbogen.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Klima
Hvad betyder ordet klima?
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten