Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: n

Mente du: nd| nb| nc| na | se flere forslag | ne| ni| nm| no| np| nu| ny| | | nn| an| en| in| mn| rn| sn| zn

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. N sb., N’et, N’er, N’erne (et bogstav)
2. N (fork. for newton og 1. nord)
n sb., n’et, n’er, n’erne (et bogstav)

Den Danske Ordbog

N1 eller n1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'et, -'er, -'erne [ˈεn] det 14. bogstav i den danske version af det latinske alfabet N2 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1 forkortelse af nitrogen, dannet af græsk nitron 'salpeter' og -gen 'dannende' 1 kemisk tegn for grundstoffet kvælstof 2 fysik = newton n3 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈεn] et givet tal; bruges i formler m.m. for at angive et tal som kan variere fra gang til gang, men kendes i det konkrete tilfælde N4 forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = nord n5 forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = nano- (i måleenheder)

Dansk Synonymordbog


  • iøj(n)efaldende: iøj(n)espringende, påfaldende, fremtrædende, bemærkelsesværdig, tydelig, udpræget, udtalt, umiskendelig, evident, jf. åbenbar

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
N N, et. Høysg.AG.2. best. f. -'et flt. -'er 1) navn paa sproglyd. Rask. Retskr.66. Jesp.MFon.269. 2) navn paa bogstav. Moth.N1. NvHaven.Orth.123. Endes et Ord paa: n, og forøges med en Endestavelse, da fordobbles sædvanligen n, saafremt den foregaaende Vocal er kort. VSO. et skrevet, trykt n  et stort, lille n
-n,5 V. -(e)n, art. intk. -(e)t flt. -(e)ne gen. fk. -(e)ns, intk. -(e)ts (foræld. -(e)ns), flt. -(e)nes. (glda. -(e)n (især masc. ogs. -in(d), se Filologmødet.1892.215ff.), intk. -(e)t, flt. -(e)ne (intk. ogs. -(e)n), æda. -in, -(æ)n, intk. -it, -(æ)t, flt. -(æ)næ, intk. -(æ)n; om run. se Aarb.1917.202; oldn.
N. N. N. N., se N 3.1.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
4. Dobbeltformer
7. Sammensætninger
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 25. Adjektiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er

Typiske problemer

Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ANT-kursus
Regionerne gennemfører såkaldte A/T-kurser, kurser i alkohol og trafik. Ifølge det nedenstående lovforslag skal disse kurser nu ændres, så det bliver kurser i ...
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
findes trilliard, kvadrilliard og kvinttilliard?
Findes talordene trilliard, kvadrilliard og kvintilliard på dansk, og hvad dækker de over? Jeg ved at man har anerkendt billiard som et ettal efterfulgt af 15 ...
i øjenhøjde
Hvad er det at være i øjenhøjde?
kánon sb., kanón sb. - kanó adj.
I januar i år offentliggjorde Kulturministeriet resultatet af arbejdet i syv kánonudvalg, nemlig en række lister over kunstværker (både enkeltværker og ...
lagting og landsstyre
Hvordan bruger man små og store begyndelsesbogstaver i de danske betegnelser på forskellige færøske og grønlandske politiske begreber og organer? Skriver man ...
linje el. linie
Hvornår og hvorfor blev linje den eneste korrekte staveform?
nulte
Jeg er lærerstuderende og hører i den anledning gang på gang betegnelsen 0. klasse (nulte klasse). Nu vil jeg gerne høre om det virkelig kan være rigtigt at ...
piloter
Kan ordet pilot bruges som betegnelse for ’guide, vejleder’?
postdistrikt Odense
Jeg har bemærket en ny sproglig konstruktion, som bliver mere og mere almindelig. Det drejer sig først og fremmest om officielle betegnelser på forskellige ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?

SprogbrevetDR

Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
I går aftes
af Erik Hansen, september 1986
Kort
af Erik Hansen, februar 1989
Grusisk
af Erik Hansen, maj 1989
Stavning
af Jørn Lund, september 1989
Randstaterne
af Erik Hansen, april 1990
Udtale
af Jørn Lund, januar 1991
Kort
af Erik Hansen, februar 1991
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Klenodier
af Erik Hansen, juni 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Rommedahls lyske(n)
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Et stjålent blik
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Udtale

Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
[1]

Nyheder

Nyheder

N.M. Petersen-seminar på KU
I anledning af 150-året for Niels Matthias Petersens død afholdes et seminar for at belyse hans banebrydende indsats.
NyS 39 Dansk udtale er udkommet
Som dette nummer af NyS vil vise, kan udtale studeres på mange måder og med forskellige formål. Artiklerne dækker alt fra segmenter over stavelser til prosodi. ...
Nyt fra Sprognævnet
Efterårsnummeret af Nyt fra Sprognævnet er udkommet.
Foredrag: Professor Elisabeth Engberg-Pedersen om at udtrykke usikkerhed i dansk tegnsprog
Den 21. februar 2019 kan du komme til foredrag med fokus på dansk tegnsprog, og hvordan tegnsprogsbrugere udtrykker usikkerhed.
Er dansk et truet sprog?
Er det danske sprog truet af engelsk eller er det måske snarere det engelske sprog der er truet af dansk?
Fagsprogskonference på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Den 17. til den 21. august 2009 afholdes konferencen "XVII European Symposium on Languages for Specific Purposes" på Handelshøjskolen på Aarhus Universitet.
Sprogenes dag
Den 23. august 2009 afholder Studieskolen ”Sprogenes dag”.
Den Europæiske Sprogdag 2010: oplev rapmusik på 5 forskellige sprog
Fredag d. 24. september bliver Den Europæiske Sprogdag fejret med rapmusik fra fem forskellige lande.
pdf jyllandsposten
Foredrag om Ordbog over Dansk Tegnsprog
I dag, onsdag d. 11. maj 2011, afholder Foreningen af Leksikografer i Danmark, foredrag om Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995