Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mus

Mente du: mums| muse| musk| must | se flere forslag | ms| mis| nus| mms| bus| dus| fus| gus| hus| jus| lus| mas| mos| mug| muh| muk| mur| mut| mås| møs| pus| rus| sus| tus| vus

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
MUS (el. mus) (fork. for medarbejderudviklingssamtale)
1. mus sb., -en, mus, -ene, i sms. muse-, fx museklik, muserede, museunge
2. mus (el. MUS) (fork. for medarbejderudviklingssamtale)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

mus substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -, -ene [ˈmuˀs] • i de fleste sammensætninger “muse-”: [ˈmusə-] norrønt mús, tysk Maus, græsk mys 1 lille gnaver med tilspidset snude, forholdsvis store ører og en ofte lang, nøgen hale • omfatter bl.a. husmus, skovmus, rotter og dværgmus familien Muridae 2 it lille redskab som bevæges med hånden på en vandret flade (ofte en lille måtte), og som sætter brugeren i stand til at flytte markøren på en computerskærm, aktivere menuer, ikoner m.m. – kendt fra 1983 3 medicin brusk- eller benstykke der ligger løst i et led, oftest knæleddet, og kan give smerter og fastlåsning af leddet ledmus grå mus overført kedelig, tilbageholdende eller uanseelig person kontormus hvid mus albino af husmus • holdes især som forsøgsdyr og kæledyr kattens leg med musen overført grov og nedladende behandling af en underlegen modstander; ulige forhold mellem to parter med mand og mus bruges for at udtrykke at ingen overlever et skibsforlis når katten er ude, spiller musene på bordet talemåde undlader man at holde opsyn, fører det til kåd opførsel og uorden våd som en druknet mus meget våd; gennemblødt drivvåd MUS eller mus forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈmuˀs] kendt fra 1997 = medarbejderudviklingssamtale medarbejderudviklingssamtale | medarbejdersamtale | MUS-samtale muse2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈmuːsə] afledt af mus være på jagt eller spejde efter mus

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • mus mus sb. (1983) (i edb) pegeredskab til at styre skærmens markør, forsynet med en kugle som føres over bordfladen og med to, tre knapper
  • MUS MUS sb. (1997) (fork. for) medarbejderudviklingssamtale

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Mus,1 I. Mus, en. Høysg.AG.46. (i bet. 3.1 ogs.  Muse. OeconJourn.1757.52. vAph. Nath.I.80). flt. d. s. ell.  -e (LTid.1740.759. ReynikeFosz.(1747).96). (glda. d. s. (flt. møs, mys), æda. d. s. (Harp.Kr.9. flt. mys. smst. 158), oldn. mús (flt. mýss), eng. mouse, ty. maus, lat. mus,
Mus,2 II. Mus, en. (ogs. skrevet Muss). (sv. (dial.), ty. d. s.; sideform til I. Mis; se Arkiv.XLVII.18; især dial.) 1) som kaldeord til ell. navn paa katten: mis (jf. II. musse). *Mis Mus grå Kat. Krist.BRL.88. Feilb. OrdbS.(Ærø). 2) spille mus, (jf. IV. muse) om (jule)leg med pebernødder: d. s. s. (spille) Mif.
Mus,3 III. Mus, en. se I. Mos.
Mus,4 IV. Mus, et, en. se II. Mos.
Mus,5 V. Mus, en. se I. Mose.
Mose,1  I. Mose, en. ( Mos (Anleedning til Agerdyrkningens Forbedring.(1757).N3r) ell. Mus (Ew.(1914).II.25. jf. smst.V.349: Mos)). flt. -r ell. (nu kun dial.) d. s. (PN Skovgaard.B.231. Esp.§125). (æda. mosæ, (oblik.:) liungmusa, lyngmose (Da.Sprogtekster.I.(1925).14), sv. mosse, oldn. mosi osv.; sa. ord som
Mos,2 II. Mos, et ell. (nu især om den enkelte art ell. den enkelte plante) en (Moth.M191. vAph.Nath.V.448. Schytte.IR.II.124. NaturensV.1922.55). Høysg.AG.37. (tidligere og endnu dial. ogs. m. lang vokal (og stød): JTusch.314 (jy.). jf. skrivemaaderne Moes: LTid.1736.793. Argus.1770.Nr.9.4. Bagges.ComF.96. Moos: Holb.Staat.53. Ew. (1914).V.70. FrSneed.I.574. – nu kun dial.
Mos,1 I. Mos, en. ( Mus. Fleischer. HB.421(sa.B.145: Moes). Tode.Gyldenaare. (1802).50). flt. (om forsk. slags mos; nu næppe br.) -er (LTid.1729.436.  musser. DiætLex. II.230). (glda. moes; fra mnt. mos (og i formen mus fra hty. mus, hvortil hty. gemüse, se Gemyse), oht. muos, oeng. mos; jf. IV. mose

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Typiske problemer

Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver

Ordlister

Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

mus-samtale
Kan man bruge ordet mus-samtaler om medarbejderudviklingssamtaler?
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, marts 1987
Kort
af Erik Hansen, april 1987
Undertegnede
af Erik Hansen, juni 1988
Udtale
af Jørn Lund, september 1988
Maastricht mv.
af Jørn Lund, december 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Danske plante- og dyrenavne
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014

Temaer

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Udtale

musen.mp3
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Forelæsning på Aarhus Universitet om stød
Hans Basbøll, professor emeritus ved Syddansk Universitet, holder forelæsningen "Det danskeste danske: et "meget lidet hik" eller: Stød mellem lydstruktur og ...
Foredrag: Litteratur er lavet af sprog
Kom til foredrag om sprogets indvirkning på litteraturen. Det foregår i Videnskabernes Selskab d. 24. oktober 2011.
Ny hjemmeside skaber nye ord
På hjemmesiden godt-ord-igen.dk kan man skrive forklaringer til nye, computergenererede ord.