Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mur

Mente du: mure| ur| mut| myr | se flere forslag | -ur| cur| fur| bur| dur| hur| kur| lur| mor| mug| muh| muk| mus| mår| mær| mør| pur| rur| sur| tur| eur| mr.| ur-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
mur sb., -en, -e, -ene, i sms. mur-, fx muranker, murhage, muropdækning

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

mur substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈmuɐ̯ˀ] • i sammensætning: [ˈmuɐ̯-] fra latin murus 'mur' 1 bygningsdel af (mur)sten, beton el.lign. der udgør siden af en bygning eller et rum eller står frit som adskillelse eller afgrænsning væg 1.a overført forhindring, blokering; adskillelse 2 noget der danner en stor lodret flade 2.a sport række af boldspillere der står tæt ved siden af hinanden for at hindre at modstanderne kaster eller sparker bolden i mål • fx i forbindelse med frispark i fodbold blokade | opdækning have ryggen mod muren eller stå med ryggen mod muren overført være i en ubehagelig eller trængt situation som det er svært at komme ud af inden/uden for murene 1 inden/uden for et afspærret eller vanskeligt tilgængeligt område 1.a overført inden/uden for en snæver, tillukket personkreds eller organisation løbe/støde panden mod en mur overført møde uoverstigelige vanskeligheder eller massiv modstand mure verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈmuːʌ] bygge murværk ved at lægge (mur)sten lagvis på hinanden med mørtel imellem opmure mure ind fastgøre noget på eller i en muret bygningsdel ved at støbe det fast med mørtel indmure mure inde 1 lukke inde i et (hul)rum ved at spærre indgangen med en mur indemure 1.a overført isolere; afskære fra kontakt med omverdenen indemure mure til lukke en åbning i en væg, mur el.lign. ved at fylde den ud med mursten og mørtel el.lign. tilmure murre verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈmuɐ̯ʌ] norrønt murra, middelnedertysk murren; lydefterlignende ord 1 lavmælt (og for sig selv) give udtryk for sin utilfredshed knurre | mukke 2 gøre lidt, men vedholdende ondt på en prikkende eller snurrende måde værke 2.a overført være til stede i bevidstheden på en konstant, plagsom måde rumstere

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Mur,1 I. Mur, en. flt. -e ell. (sj.) -er (Kirkemurerne. Borrebye.TF.414). (glda. d. s. (Brandt.RD.I.317f. Lucid.50. Mand. 31.49. GldaKrøn.176. Rimkr.), oldn. múrr, ty. mauer; fra lat. murus; ordet er indkommet med stenbygningsteknikken; jf. Væg) 1) en som regel af sten (og bindemiddel), beton, stampet ler ell. jord opført forhøjning med (omtrent) lodrette sideflader, der tjener til at værne, hegne ell. afgrænse noget; i alm. spr. især om saadant
Mur,2 II. Mur, subst. (sv. dial. mor, n., smuldrede ting, høaffald olgn., no. dial. mor, n., smuldret masse, smaa leddyr, isl. mor, smaat støv, grums, mudder, de mindste insekter; om oprindelsen jf. u. I. Mor; dial.) betegnelse for bladlus (og andre smaa insekter, “lus”) og den af disse dyr forvoldte ødelæggelse
Mur,3  III. Mur, et. best. f. og flt. næppe br. (glda. d. s., fsv. mor; til murre; nu sj.) det at murre; vist kun til murre 2 og i forb. m. Knur: modsigelse; mukken. Reenb.I.50. (mennesket) maae forlade sig paa Forsynen . . uden Knur eller Mur. Eilsch.Philhist.62. *Nu seer hun ud til Knur og Mur, | Og haver slette Miner.
mur,4 IV. mur, interj. (lydord; jf. murre 1.1) gengivelse af kattens stemme, naar den “spinder”. Hexen: “Knurre - Murre skal være en god lille Kat! Han skal pænt skyde Ryg og gnistre.” – Knurre-Murre: “Mjav! Mjav! Murrrrr!” VilhEriksen.Fyrtøjet.(1889).5. OrdbS.(bornh.).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.

Ordlister

Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
ussel mammon
Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder ‘at gøre noget alene for pengenes ...
hestesko; give nogen en hestesko; give nogen en stigbøjle
Når man hjælper nogen med at komme over fx et hegn ved at man folder hænderne så personen kan sætte en fod op og blive løftet, hedder det så at man giver nogen ...

SprogbrevetDR

Generelt
af Jørn Lund, september 1991
Find fem fejl
af Erik Hansen, april 1993

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordsprog

Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Leg og lær

Ordmuseum

Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Nyt om brød og bagning på dialekt.dk
Brød og bagning fyldte meget i det gamle landbosamfund og gav anledning til et væld af varierende dialektord.