Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mund

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
mund sb., -en, -e, -ene, i sms. mund-, fx mundbind, mundhygiejne

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

mund substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈmɔnˀ] • i sammensætning: [ˈmɔn-] norrønt munnr, gotisk munþs; beslægtet med latin mandere 'tygge' 1 åbning i ansigtet hos mennesker og dyr hvorigennem føden indtages, og hvorfra tale eller lyde udsendes uformelt eller nedsættende kæft 1.a hulrum mellem mundåbning (læber) og svælg mundhule 1.b overført en persons tale 1.c overført person, ofte et barn, der skal have mad bruge mund skælde ud; brokke sig det ryger (flyver, ..) ud af munden på nogen nogen kommer til at sige en uoverlagt bemærkning dårlig (flov, ..) smag i munden ubehagelig følelse af skyld eller skam over at en handling (tilsigtet eller utilsigtet) har fået ubehagelige konsekvenser fra mund til mund mundtligt viderebragt fra person til person født med en sølvske i munden overført født i en velhavende familie få munden på gled komme i gang med at snakke; røbe noget få tungen på gled have det hele i munden overført kun snakke om noget i stedet for at handle holde (sin) mund tie stille; undlade at tale holde tungen lige i munden overført være koncentreret og påpasselig under udførelsen af noget vanskeligt hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med talemåde man kommer nemt til at røbe hvad der optager ens tanker mest høre noget fra/af nogens egen mund høre noget direkte fra en person selv ikke kunne huske fra næse til mund overført have en meget dårlig hukommelse lade munden løbe (gå, ..) overført snakke meget leve fra hånden (og) i munden eller leve fra hånden til munden overført leve så man lige har de daglige fornødenheder, men uden at tænke på fremtiden ligge godt i munden overført være behagelig at udtale • om ord eller udtryk lukke munden på nogen overført få nogen til at tie stille; undertrykke nogens kritik lægge nogen noget i munden overført hjælpe eller manipulere nogen til at udtrykke noget lægge nogen ordene i munden overført hjælpe nogen med at sige noget bestemt idet man som regel har et (egoistisk) formål med det man kan ikke både blæse og have mel i munden talemåde man kan ikke på samme tid gøre to ting der er indbyrdes forskellige eller uforenelige med åben mund (og polypper) overført med et meget forbavset udtryk i ansigtet munden løber af med nogen overført man kommer til at sige noget man bagefter fortryder munden står ikke stille på nogen overført nogen snakker hele tiden nogens mund er lukket med syv segl overført en person røber intet rydde munden trække alle tænderne ud – uformelt slå sig (selv) på/for munden 1 overført modsige sig selv 2 overført straks fortryde hvad man har sagt snakke/tale nogen efter munden overført være føjelig og give nogen ret selvom man ikke nødvendigvis er enig (som) med én mund overført i fuld enighed; som var det én person i kor | enstemmigt som talt ud af nogens hjerte/mund som om nogens dybfølte ønske eller holdning blev udtalt tage bladet fra munden overført sige sin mening rent ud tage brødet ud af munden på nogen 1 overført forhindre nogen i at arbejde og tjene penge; gøre nogen arbejdsløs 2 overført komme nogen i forkøbet, fx ved at sige noget før vedkommende får lejlighed til det tage ordet ud af munden på nogen tage i sin mund overført sige; bruge et bestemt ord eller udtryk tage munden (for) fuld overført bruge store ord overdrive | prale tage ordet ud af munden på nogen sige det som en anden ville have sagt tale med uld i munden overført udtrykke sig i uklare eller indirekte formuleringer tale (råbe, ..) i munden på nogen overført tale (råbe, ..) samtidig med en eller flere andre tygge af munden tygge færdig og synke den mad man har i munden vare sin mund være forsigtig og tilbageholdende med hvad man siger vente på at stegte duer skal flyve ind i munden på én overført vente på eller regne med at livets goder kommer til én uden at man skal yde noget særligt for at opnå dem være grov (stor, ..) i munden overført bruge grove (store, ..) ord når man taler (være ved at) tabe (både) næse og mund overført blive meget forbavset eller benovet over noget åbne munden overført sige noget; begynde at tale mund til mund-metode eller mund-til-mund-metode substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n [mɔntəˈmɔnˀ-] eller [ˈmɔnˀtəˈmɔnˀ-] uofficiel, men almindelig form: mund-til-mund metode kendt fra 1959 1 metode til at give en livløs person kunstigt åndedræt hvor man blæser sin egen udåndingsluft ind i personens mund og videre ned i lungerne med henblik på genoplivning mund til næse-metode 2 mundtlig videregivelse af oplysninger direkte fra en person til en anden (i modsætning til videregivelse via medier, opslag e.l.) – kendt fra 1961 mund til næse-metode eller mund-til-næse-metode substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n [mɔntəˈnεːsə-] eller [ˈmɔnˀtəˈnεːsə-] kendt fra 1962 metode til at give en livløs person kunstigt åndedræt hvor man blæser sin egen udåndingsluft ind i personens næse og videre ned i lungerne med henblik på genoplivning mund til mund-metode munde verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈmɔnə] 1 = munde udisær i faglige tekster munde ind føre eller flyde ind i munde ud 1 føre ud til; have sin udmunding i udmunde 1.a overført lede frem til og ende med; resultere i udmunde

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • mund: flab, gab, mule, kæft, kaje, ædespalte, kyssetøj, trut, skuffe, fløs; stoma, os; jf. næse

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Mund Mund, en. ell. (nu i rigsspr. kun gldgs. ell. højtid.) flt. -e; (poet.) gl. dat. ent. bevaret i i munde (Kingo.178. Oehl. HF.71. jf. u. Folkemund samt ndf.sp.48631). (æda. mun (i bet. 1: AM. Harp.Kr.10.96 ofl. Fragm.14; i bet. 5: Lund.Ordb.), oldn. muðr, oht. (nht.) mund, oeng. muð (eng. mouth), got. munþs;

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

falde døv og blind
Som en oversættelse af et arabisk udtryk har man på engelsk fået konstruktionen fall deaf and blind. Det betyder vistnok at man bliver meget overrasket. Findes ...
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
hver og hver anden dag
Jeg hører ofte folk sige: "Det sker hver og hver anden dag", "Han kommer jo hver og hver anden dag". Er der virkelig noget der hedder hver og hver anden dag, ...
indtag el. indtagelse
Hvad forskel er der på indtagelse og indtag af mad og medicin?
indtag el. indtagelse
Hvad forskel er der på indtagelse og indtag af mad og medicin?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Réunion – hvad hedder indbyggerne?
Hvad hedder indbyggerne i det franske territorium Réunion?

SprogbrevetDR

Svære ord
af Erik Hansen, februar 1990
Nyhedstekstning mv.
af Jørn Lund, august 1993
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Klicheer
af Jørn Lund, september 1991
Stil
af Jørn Lund, oktober 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Tilskud til "læselystprojekter"
Tre forskellige læselystprojekter har modtaget støtte fra regeringens kampagne "læselyst".
Sproglaboratoriet på P1 om børnesprog og børnesang
Børn både taler og synger lang tid før de taler det som voksne kalder korrekt sprog. Sproglaboratoriet på P1 sætter børns sproglighed på dagsordenen.
Nu siger pigerne også fuck
Danske piger er blevet grovere i munden. Det viser en undersøgelse som humorforsker ved Aalborg Universitet Martin Führ har foretaget.
Bibelen oversat til tegnsprog
Søndag d. 3. februar 2013 blev den nye tegnbibel taget i brug.
Dansk Sprognævn søger deltagere til forskningsprojekt
Dansk Sprognævn undersøger hvordan breve fra offentlige myndigheder kan blive bedre, og søger derfor 10 borgere der vil fortælle hvordan de oplever nogle breve ...
Nu forskes der fandeme i bandeord
Nu udkommer Swearing in the Nordic Countries, hvori bandeord fra bl.a. Norge, Sverige, Finland, Litauen og Danmark kommer under en lingvistisk lup.
Ord der smager
Synæstesi er betegnelsen for det at nogle mennesker oplever at påvirkning af én sans, fx hørelsen, fremkalder et sanseindtryk i en anden sans, fx synet.
Når sproget smutter
Ny bog sætter fokus på faste vendingers udvikling.
BogForum 2015
Bogmessen løber af stablen den 6. til 8. november i København.
Svenskere nikker opad
Ny forskning fra Københavns Universitet belyser hvordan gestikken som følgesvend til vores verbale sprog har forskellig betydning kulturer og lande imellem.