Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: morgen

Mente du: borgen| margen| morges

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

morgen sb., -en, morg(e)ner, morg(e)nerne, i sms. morgen-, fx morgenbader, morgenhår; i morgen; i morgen aften; i morges

Den Danske Ordbog

morgen substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en eller (uofficielt) morgnen, -er (eller morgner), -erne (eller morgnerne) [ˈmɒɒn] • i formen “morges”: [ˈmɒɒs] norrønt morginn, oldhøjtysk morgan; beslægtet med mørk den første del af dagen, der varer fra solopgang til klokken ca. 9 aften den dag i morgen allerede i morgen; meget snart (her) til morgen på denne dags (umiddelbart forestående) morgen hver evig(t) eneste dag (morgen, gang, ..) eller hver evige (eneste) dag (morgen, gang, ..) hver dag (morgen, gang, ..) uden undtagelse i morgen på dagen efter i dag i morges på denne dags (netop forløbne) morgen morgen, middag og aften hele tiden; uafbrudt; altid tidernes morgen 1 begyndelsen af universets eller menneskehedens historie 1.a et tidspunkt for længe siden tidlig morgen på et tidligt tidspunkt af morgenen, evt. før solopgang til den lyse morgen lige til solopgang den følgende morgen

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Morgen,1 I. Morgen, en. Morgen, eller Mòren. Moth.M165. flt. -er. (æda. morghæn, morughæn (Harp.Kr.159), morwæn (smst.23.117.181), oldn. morginn, morgunn, myrginn, oht. morgan (ty. morgen), oeng. morgen (eng. morn, morrow), got. maúrgins; jf. morgne, Morgning) 1) den første del af dagen fra daggry til noget op ad formiddagen; ogs. (især højtid.) om selve dagens frembrud ell. begyndelse,
Morgen,2 II. Morgen, en. flt. d. s. (fra ty. morgen, mnt. morgen, oht. morgan; af uvis oprindelse (maaske egl.: saa meget land, som kan pløjes paa en morgen (I.1)); fagl.) betegnelse for et i de tyske stater, Østrig, Holland og Polen brugt markmaal af forsk. størrelse (oftest ca. 1/4 ell. 1/2 hektar); ofte i forb.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Det man ofte glemmer
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

et el. to ord; i dag
Skal i dag skrives i et eller to ord? Fx jeg kommer i dag og i dag skinner solen?
gider ikke (at) være voksen
Er det korrekt at skrive "Peter gider ikke at være voksen"? Altså gider at.
gruppegenitiv: Søren og Sofies sølvbryllup
Hedder det Søren og Sofies sølvbryllup, eller skal det være Sørens og Sofies sølvbryllup? Og kan man tale om en idé der er opstået i nogle folk inde på ...
hos/ved/til; hos/ved tandlægen
Hvad er korrekt at skrive? Lone har været til tandlægen med sin søn eller Lone har været hos tandlægen med sin søn eller Lone har været ved tandlægen med sin ...
regne med og/el. forvente
I min HH-klasse er vi i forbindelse med en oversættelse fra dansk til fransk kommet til at diskutere om forvente er synonymt med regne med. I forbindelser som ...
replikstreger og anførselstegn
Hvis man bruger replikstreger til at markere replikker, kan man så bruge anførselstegn til at markere citater inde i replikker?
start på brev
Hvad skal man skrive som start på brev, fax osv.? Jeg er træt af Hej!, og Kære.. bruger jeg kun til familien. Kan man fx bruge: I fortsættelse af vores ...
ulvetime
Jeg har forgæves søgt ordet "ulvetime" i ODS og andre opslagsværker. I tidernes morgen mener jeg at have været klar over, hvad der lå i ordet, men det er ...
flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
tidsangivelser; i aftes, men ikke i sommers
Man hører tit formen i sommers, fx I sommers var vi i Legoland. Er det korrekt dansk?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Meddele
Kan man meddele om noget?

SprogbrevetDR

Sprogprisen
af Jørn Lund, oktober 1990
Ord til tiden
af Erik Hansen, marts 1992
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Konduite
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1987
"Klokken halv syv"
af Erik Hansen, juni 1987
Udtale
af Erik Hansen, februar 1988
Klicheer
af Erik Hansen, februar 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Mange nok
af Ebba Hjorth, Politiken, 7. oktober 2006
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012

Temaer

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Kvinden går tur med sin/hendes hund hver morgen
Hans, hendes eller sin?
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Indslag om sprog i DR2 Morgen
"Ordet på Bordet" i DR2 Morgen sætter hver uge fokus på et aktuelt sprogligt fænomen.
Flest bandeord på Tv 2
Bandeordene er hyppigere på Tv 2 end på DR, viser ny undersøgelse.
2.400 sprog verden over er i fare for at uddø
Organisationen UNESCO har udarbejdet et nyt atlas der viser verdens truede sprog.
Debat om besparelser på tolkebistanden
Debatten om regeringens genopretningsplan er stor. Planen indeholder bl.a. besparelser på tolkebistanden, og den blev offentliggjort dagen før udgivelsen af en ...
Sprogkampagnen Gang i sproget
Gang i sproget-kampagnen som blev skudt i gang tirsdag den 14. september, er blevet godt modtaget.
Ny bog: "Dansk i nullerne. 50 sproglige diagnoser"
Jørn Lund stiller i sin nye bog skarpt på det danske sprog i årtusindets første årti, hvor vi powernappede og -shoppede, googlede og bloggede på livet løs, ...
Hashtag og næse
"Ordet på Bordet" omtaler aktuelle ord og udtryk som fx 'hashtag' og 'næse'.
10 idealer for politisk kommunikation
Som en del af Mandag Morgens projekt Fremtidens Danmark har tre sproglige vismænd udviklet 10 idealer for politisk kommunikation.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998