Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mor

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. mor (el. moder) sb., -en, mødre, mødrene
2. mor sb., -en, -er, -erne (HISTORISK mørkhudet person fra Afrika)
3. mor sb., -(r)en (surt, næringsfattigt lag øverst i en jordbund), i sms. mor-, fx morbund, morjord

Den Danske Ordbog

mor1 eller moder substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, mødre, mødrene mor: [ˈmoɐ̯] • moder: [ˈmoɐ̯] eller (i underbet.): [ˈmoːðʌ] • pluralis: [ˈmøðʁʌ] norrønt móðir, tysk Mutter, latin mater 1 kvinde set i forhold til det barn hun har født (eller adopteret); kvindelig forælder 1.a dyr af hunkøn der har en eller flere unger 1.b overført person, begreb, institution el.lign. som er forudsætning for eller danner grundlag for noget andet 1.c overført bruges foran et navn eller en betegnelse for et sted for at markere at stedet opfattes som udgangspunkt, forudsætning eller ophav 1.d religion bruges som titel for en nonne der har en vis status i et kloster, og som derfor udvises ærbødighed biologisk mor kvinde som et barn er født af • i modsætning til barnets adoptivmor eller plejemor far, mor og børn 1 familie der består af mand, kone og deres fælles børn 1.a kernefamilien opfattet som en vigtig social enhed – undertiden ironisk 2 børneleg hvor børnene spiller roller som far, mor og børn i en forestillet familie fra moders liv fra fødslen – især i bibelske tekster gå i sin mor igen overført alligevel ikke blive gennemført; holde op igen her hjælper ingen kære mor her hjælper ingen (dårlige) undskyldninger; her skal man ikke regne med at møde overbærenhed hænge i sin mors skørter overført være meget knyttet til og afhængig af sin mor – nedsættende ikke en (levende) sjæl eller ikke en mors sjæl ikke nogen overhovedet; slet ingen moders liv (moderens) livmoder – højtideligt Mor Danmark 1 Danmark og den danske nation idet den personificeres ved en moderlig kvinde 2 bruges som kærlig tiltale til eller omtale af en stor, trivelig kvinde mor her bruges af kvinder eller piger ved selvsikker, evt. selvironisk omtale af sig selv – uformelt mors dag den anden søndag i maj, hvor det i visse familier er skik at børnene eller faderen forærer moderen i familien blomster eller andre gaver fars dag mors dreng velopdragen dreng der forkæles af sin mor og altid adlyder hende – nedsættende dengse fars søn mor2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈmoˀɐ̯] fra tysk Mohr, af latin maurus 'maurer' person med mørklødet hud, især om maurere eller sorte i almindelighed – historisk mor3 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ren eller -en [ˈmoˀɐ̯] eller [ˈmɒ] vist sammenfald af to ord: svensk dialekt og norsk dialekt mor 'noget smuldret' og nedertysk mor 'hede(landskab)' surt, tørveagtigt jordlag bestående af døde planterester der forrådner ufuldstændigt og ikke omdannes til muld på normal vis • forrådnelsen bliver ufuldstændig fordi regnormene fx pga. udtørring af jorden er forsvundet; opstår især på heder eller i skove hvor der har været for voldsom hugst – sjældent more verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈmoːʌ] afledt af moro gøre glad og i godt humør; få til at le fornøje more sig 1 være glad og fornøjet; opleve eller gøre noget der får én til at være i godt humør og have det sjovt • fx tale om noget morsomt eller holde fest 2 underholde sig; beskæftige sig med noget fordi man synes det er sjovt eller interessant

Dansk Synonymordbog


  • gå i sin mor igen: blive til intet, opgives, ophæves, løbe ud i sandet

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Kæremor Kære-mo(de)r, subst. (ogs. skrevet kære mo(de)r). (af II. kær 1.1 (jf. ovf. sp. 113965f. samt Kærmoder), anv. i (bønlig) tiltale, jf. bornh. kjæra, bede indstændigt, no. kjæra, d. s. (se IV. kære), vel efter holl. daar helpt geen lieve vader of moeder aan, daar helpt geen lievemoederen aan
Mor,1 I. Mor, en ell. (nu kun dial.) et (CDalgas.RibeAmt.(1830).9. Feilb.). ell. (nu i fagspr. oftest; i bet. 1) (jf. Moth.M163. Feilb. samt skriftformen Morr. OecMag.VI.413. Aakj.VVF.29. Heegaard, Vahl&AKrogh.Naturkundskab for Gymnasiet. I.(1908).65. – nu l. br. Maar. GForchh.DG. 105. Thyreg.BB.II.260. LandmB.I.341. se ogs. u. bet.
Mor,2 II. Mor, en. ( Morer. Moth.M163. Klevenf.RJ.164). flt. -er; best. f. flt. -erne ell. (nu næppe br.) -ene (LTid.1731.711. Biehl. DQ.I.Indl.6). (ænyd. mor; gennem ty. mohr, ital., sp. moro af lat. maurus, se Maurer; jf. Morian, Morenkop) 1) (uden for talem. nu arkais.) om de mørkhudede indbyggere i Nordafrika, spec.:
Mor,3 III. Mor, en. se Moder.
Mor,4 IV. Mor, et. flt. (om forsk. stykker ell. slags stof; sj.) -er (EPont.Atlas.II.438). (ænyd. d. s.; gennem ty. mohr fra fr. moire; se Moiré; fagl., især i ssgr. som Guld-, Sølvmor) stof (silke, bomuld ell. linned), som ved appretur har faaet et vatret udseende, og som anvendes til kostbare klædninger ell. tapeter olgn.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser

Typiske problemer

De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Det man ofte glemmer
-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

til mor og mig
Jeg har ledt efter artikler, videoer mv. der forklarer hvordan de personlige pronomener på dansk bruges i præpositionsforbindelser. For jeg mener at det er et ...
morbroder og onkel
Kan betegnelsen onkel bruges om en morbroder, eller er onkel forbeholdt medlemmer der gifter sig ind i en familie?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
fyraftensbajer
Hvor gammelt er ordet fyraftensbajer?
hustru eller kone?
Jeg har lagt mærke til at ordet hustru oftere og oftere bliver brugt i sammenhænge hvor jeg selv ville have brugt kone . Er det en udvikling som Sprognævnet ...
jeg el. mig
En konfirmand har i en indbydelse skrevet: "Det vil glæde min mor, far, Ib og jeg at se jer til fest ..". Jeg synes at man godt kan bruge jeg her, men en anden ...
jegs i stedet for min
Jeg er flere gang stødt på en for mig at se ny og omsiggribende brug af ordet jegs i stedet for min eller mit. Den første gang jeg hørte det, var i Mads & ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Livmodere eller livmødre
Hvad hedder en "livmoder" i flertal?
Slægtskabsbetegnelser
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?

SprogbrevetDR

Død og ulykker
af Erik Hansen, juni 1991
Nytårsforsæt
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Sin eller hans?
af Erik Hansen, maj 1989
Hvad I dog siger!
af Erik Hansen, maj 1989
Udtale
af Jørn Lund, november 1990
Far og fader
af Erik Hansen, april 1991
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1989
Strofe eller vers?
af Jørn Lund, oktober 1989
Mindre og færre
af Erik Hansen, maj 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Flakon
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Lavpraktisk — et praktisk ord?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
"Sproget" kommer som en fast klumme i Jyllands-Posten. Siden juni 2008 har medarbejdere ved Dansk Sprognævn hver måned bidraget med klummer med personlige ...
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
Q som i quiz og quinde
Af projektforsker Anne Kjærgaard
[1]

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
[1]

Nyheder

Nyheder

"I döda språks selskab"
Bogen "I döda språks selskab" er skrevet af den svenske sprogforsker Ola Wikander, og bogen er netop blevet oversat til norsk.
pdf jyllandsposten
Symposium: Sprog til akademiske formål - hvordan møder vi de studerendes behov?
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed inviterer til CIP-SYMPOSIUM torsdag d. 10.11.2011.
Nyt nordisk bandeordsnetværk
Det nye bandeordsnetværk, SwiSca, har fået sin egen hjemmeside.
Bandeord lånes ofte fra andre sprog
På sidste uges bandeordskonference i København fremlagde nordiske forskere bandeordstendenser fra deres respektive lande.
To foredrag om sprogudvikling i teori og praksis
Nikolaus Ritt og Eva Zehentner, begge fra forskergruppen "Naturalist Studies In the Diachrony of English" (NatSIDE), holder foredrag i Lingvistkredsen den 9. ...
Sprog i tid og rum — sociolingvistiske møder
Sociolingvistisk Studiekreds, der holder til på Københavns Universitet Amager (KUA), lægger op til et spændende efterår, der starter tirsdag den 23. september.
Kathrine Thisted-ph.d.
Tolk, tulkur, túlkur
Den nordiske mødeordliste på sproget.dk har fået tilføjet færøsk og islandsk.
Ind i sproget. Grundbog til almen sprogforståelse
Nyt undervisningsmateriale med tilhørende website har til formål at få gymnasieelever til at iagttage og undre sig over sproget for derigennem at forstå ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
COP 15
COPenhagen?
Indhold og opbygning