Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mit

Mente du: mbit| midt| milt| mint | se flere forslag | it| mt| mi| mut| -it| bit| dit| fit| hit| kit| mat| mil| min| mis| mix| mæt| pit| sit| tit| mig| midt-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
mit itk. af min

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

min. eller min forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 = minut 2 = minimum; minimal(t) maks. min pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) mit, -e [ˈmiˀn] eller [min] • mit: [ˈmid] eller [mid] • mine: [ˈmiːnə] eller [ˌmiːnə] norrønt minn, oldengelsk min, latin meus; vistnok afledt af stammen i mig 1 som tilhører eller vedrører den talende selv 1.a bruges i tiltale sammen med et beskrivende ord, ofte for at udtrykke omsorg, sympati eller nedladenhed aldrig i mine livskabte dage aldrig i mit liv av, min arm bruges som mildt kraftudtryk for at udtrykke ærgrelse eller overraskelse – nu sjældent pokkers også | hold da op det er ikke mit (dit, hans, ..) bord overført det er ikke mit (dit, hans, ..) område eller ansvar – kendt fra 1971 for min (din, ..) smag i overensstemmelse med hvad jeg (du/..) personligt kan lide eller foretrækker efter min (din/..) smag for min død bruges som forstærkende kraftudtryk for at understrege en personlig holdning, forsikring m.m. for min (hans, hendes, vores, deres) skyld hvad mig (ham, hende, os, dem) angår; for mit (hans, hendes, vores, deres) vedkommende • især i forbindelse med noget som den pågældende er eller hævder at være ligeglad med eller erklærer sig fuldstændig upåvirket af for min skyld ingen alarm det er jeg ligeglad med; det gør ikke mig noget for (mit, sit) indre øje i min (sin, ..) fantasi; som forestillingsbillede for mit indre blik gøre sit (mit, ..) 1 bidrage med alt hvad man kan og formår 2 bidrage til at noget eller nogen udvikler sig i en bestemt retning hvis og hvis min røv var spids bruges for at afvise samtalepartnerens forbehold og bekymrede forestillinger om fremtiden – uformelt i mine (hans, deres, ..) øjne efter min (hans, deres, ..) mening i (min, sin, ..) egenskab af som følge af den position eller rolle man har i en bestemt sammenhæng som i sin (min, ..) grønne/pure ungdom da han (hun, jeg, ..) var temmelig ung og uerfaren jeg vil æde min (gamle) hat på .. bruges for at forsikre tilhøreren om at ens formodning i en bestemt sag er rigtig jeg vil vædde på at .. min (bare) røv bruges for at udtrykke at man afviser noget kraftigt (fx et løfte eller en undskyldning) og slet ikke tager det alvorligt – uformelt min kompliment bruges for at udtrykke anerkendelse eller beundring – undertiden ironisk min ringhed bruges som (falsk) beskedent udtryk om den talende selv – spøgende min salighed bruges forstærkende eller som mildt udråb for at udtrykke personlig holdning, overraskelse el.lign. sandelig min tro bruges forstærkende for at udtrykke overraskelse, understrege en forsikring, et udsagn el.lign. – gammeldags sandelig | minsandten mit (dit, ..) alvor min (din, ..) oprigtige mening splitte mine bramsejl overført bruges som mildt kraftudtryk for at understrege overraskelse, forskrækkelse, fortørnelse el.lign. min. eller min forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 = minut 2 = minimum; minimal(t) maks.

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ikke mit nummer: ikke min livret, ikke min type, kop te
  • for mit (el. NNs) vedkommende: for min del, for min part, hvad mig angår

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • undskyld mit franske undskyld mit franske forb. (o. 1995) undskyld jeg bander

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
min min, pron. Høysg.AG.59. intk. mit smst.137. flt. mine gen. (i substantivisk anv.; kun (især i flt.) i stift bogspr., l. br.) mins, mits, mines (*Hvi sittrer din erkiendte Heltehaand | For mins velmeente Tryk? Kruse. DV.IV.119. hans Oversættelse er altsaa mins Forgjænger. Monrad.ProphetenEsaias. (1865).Fort.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn, singularis og pluralis
6. Bøjningsoplysninger
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 21. Genitiv
De gældende retskrivningsregler om genitiv (ejefald)
§ 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser
De gældende retskrivningsregler om substantivers (navneords) fremmede endelser i pluralis (flertal)
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon

Typiske problemer

Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Ord
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

jegs i stedet for min
Jeg er flere gang stødt på en for mig at se ny og omsiggribende brug af ordet jegs i stedet for min eller mit. Den første gang jeg hørte det, var i Mads & ...
får og bukke
I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene ...
jeg el. mig
En konfirmand har i en indbydelse skrevet: "Det vil glæde min mor, far, Ib og jeg at se jer til fest ..". Jeg synes at man godt kan bruge jeg her, men en anden ...
en god ven af min
Er det forkert at sige fx han er en god ven af min?
e-sport
Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet ...
formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?
funktionalitet
Har I en definition af det forholdsvis nye ord funktionalitet? Baggrunden for mit spørgsmål er at jeg på min arbejdsplads - inden for edb-branchen - oplever at ...
nedbryde
I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen "nedbrydes på medarbejderniveau". Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg ...
skråsikker
Hvad betyder skråsikker egentlig? Jeg bruger det om at være meget sikker på noget. Et par af mine yngre kolleger hævder imidlertid at hvis man er skråsikker, ...
drøvle
På mit arbejde taler vi ofte om at drøvle, dvs. reducere trykket i en slange. Findes det ord, og hvad kommer det af?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Ordforråd – hvor mange ord i dansk?
Hvor mange ord er der i dansk?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Fordobling
af Jørn Lund, september 1989
Procent og procentpoint
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993
Udtale
af Jørn Lund, september 1993
Orddannelse
af Erik Hansen, april 1988
Falske venner
af Erik Hansen, juni 1988
Bælt og bæltested
af Jørn Lund, november 1988
Tekstning
af Jørn Lund, december 1988
Norsk
af Erik Hansen, februar 1989
Lobbyist
af Jørn Lund, oktober 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Skallesmækkende
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Udtale

mit.mp3
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
mine.mp3
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Pottemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (pott.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Sundhed på mit sprog
Det kræver et godt helbred at blive integreret i et nyt samfund, og bl.a. derfor er sundhedskampagner på fremmedsprog vigtige. På www.sundhedpaamitsprog.dk kan ...
Foredrag: Tyvesprog og tungetale - Refleksioner over menneskets sprogbrug hos Kierkegaard
Dorothea Glöckner, som er sognepræst og ph.d, holder foredrag d. 26. januar 2012 om menneskets sprogbrug hos Kierkegaard.
Kierkegaard og modersmålet
I dag er det modersmålsdag, og modersmålet optog også Søren Kierkegaard.
Sprog i en virtuel kontekst
Tirsdag d. 7. maj holdes foredrag på Datalogisk Institut på Aarhus Universitet.
Modersmål-Prisen 2013 går til Søren Ryge
Søren Ryge Petersen modtager Modersmål-Selskabets årlige sprogpris.
Voksende interesse for udråbsord i dansk sprogvidenskab
Udråbsord fylder mere og mere i den digitale skrift på sociale medier. Det skaber interesse for udråbsord i dansk sprogvidenskab, skriver Politiken.
Skibelund Krat-brochure
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Er de unges sprog grimt? Ph.d.-forsvar om tre generationers talesprog
Torsdag den 2. april forsvarer forsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje sin ph.d.-afhandling: ”Generationssprog i mundtlig interaktion. Ph.d.-forsvar om ...
Kommunikative og kulturelle vaner er emnet på sprogkonference
HK/LAK, Landsforeningen for Kommunikation, holder konference i Kolding den 24. og 25. april.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Forkortelser og apostrof
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002