Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mink

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
mink sb., -en, mink, -ene, i sms. mink-, fx minkavl, minkhvalp

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

mink substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, - eller (uofficielt) -er eller (uofficielt) -e, -ene eller (uofficielt) -erne [ˈmeŋˀg] • i sammensætning: [ˈmeŋg-] af uvis oprindelse 1 30-45 cm lang, normalt mørkebrun væsel med let busket hale og lyse aftegninger på underlæben og struben • stammer oprindelig fra Nordamerika; tilhører mårfamilien Mustela vison 1.a (pels fremstillet af) skind fra dette dyr

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Mink   Mink, en. (ogs. Menk). flt. -er. (ænyd. (flt.) mincker, sv. mink, mänk; laant (i ældre tid) fra mnt. mink, menk ell. (i nyere tid) fra eng. mink; zool.) flodilder; dels om en nordamerikansk art, Mustela vison (BøvP.III.230. Brehm.DL.3III2.149); dels om en europæisk art, Mustela lutreola (Menk.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær

Nyheder

Nyheder

De små europæiske sprog har også påvirket de store
Ny ph.d.-afhandling gør op med tidligere forskning.