Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mindes

Mente du: minde| minded| findes

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
mindes vb., mindes, mindedes, har mindedes

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

minde1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne [ˈmenə] norrønt minni; beslægtet med engelsk mind 'sind, forstand' 1 en i tankerne ofte fremkaldt følelsesladet eller stemningspræget erindring om et menneske, en begivenhed eller en handling der engang har gjort et stort indtryk på én mindelse 1.a det som en afdød person eller noget andet står for og fremkalder erindringer om for eftertiden – sjældent eftermæle 2 genstand, bygning eller monument der fremkalder eller fastholder forestillingen om en afdød person eller en bestemt historisk begivenhed eller periode mindesmærke 3 tilladelse; samtykke – gammeldags, formelt 4 = erindringsjældent i mands minde så langt tilbage nogen kan huske; i meget lang tid i mindet om nogen/noget med ens tanker og følelser rettet mod en bestemt, ofte afdød person eller mod en bestemt (historisk) begivenhed – højtideligt sætte nogen/noget et minde 1 sætte et mindesmærke for nogen eller noget 2 udføre en stor eller god handling for at fastholde erindringen om nogen eller noget, evt. den der udfører handlingen til minde om nogen/noget eller til nogens/nogets minde som markering af at man i taknemmelighed eller ærbødighed eller til eftertanke for andre fastholder erindringen om en afdød person, en afgørende (historisk) begivenhed el.lign. til erindring om in memoriam æret være nogens minde bruges for at udtrykke respekt for mindet om en afdød person, fx som afslutning på en mindetale ære være nogens minde ære være nogens minde bruges for at udtrykke respekt for mindet om en afdød person, fx som afslutning på en mindetale æret være nogens minde minde2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t; mindes: mindes, mindedes, mindedes [ˈmenə] norrønt minna, minnast 'minde, mindes'; afledt af substantivet minde 1 have en vis lighed med ligne 2 gøre opmærksom på noget overset eller glemt, men vigtigt; huske nogen på noget påminde 3 få én til at tænke på noget der ligner eller er af samme art som noget kendt, enten pga. en umiddelbar lighed eller pga. en eller anden forbindelse mellem de to størrelser eller fænomener 4 vække minder eller eftertanke i forbindelse med fx en afdød person eller en historisk begivenhed, ofte ved en bestemt lejlighed mindes mindes 1 komme i tanke om; huske 2 tænke tilbage på 2.a vække minder eller eftertanke i forbindelse med fx en afdød person eller en historisk begivenhed, ofte ved en bestemt lejlighed

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • mindes: erindre, have (bringe) i erindring, huske, genopfriske, memorere, genoptage, forfriske, opvække, ihukomme, se oplive

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Mandsminde Mands-minde, et. (ofte i to ord: mands minde. Skuesp.IX.348. Blich. (1920).X.70. HCAnd.VII.129.VIII.127. Drachm.PV.1. Feilb.II.543a31. jf. S&B.II. 36. Saaby.7nu næppe br. (jf. MO.) Mande-. LTid.1732.717. Graah.PT.I.92. PN Skovgaard.B.49.259. jf. VSO.). (ænyd. mand(e)minde, mande, mands minde, oldn.
Minde,1 I. Minde, et. (nu ikke i rigsspr. Mynde. Pflug.DP.470. LTid.1742.196. jf.(?) Kuldemynde u. Kulmule). flt. -r. (æda. -mynnæ, -minnæ i stednavne som Norsmynnæ, -minnæ (Scriptores rerum Danicarum.VI. (1786).377.398), oldn. minni, mynni, jf. ty. -münde (i Trave-, Warnemünde ofl.); afl. af Mund;
Minde,2 II. Minde, et ell. (sj., jf. dog Feilb.) en (er der nogen Minde til, at . . DL.5–10–8. jf. ogs. u. Efterminde). Høysg.AG.40. (i bet. 7 ogs. Minne, Minni). flt. -r. (æda. minnæ (Lund.Ordb. AM.), run., oldn. minni, jf. got. gaminþi; besl. m. oeng. gemynd (eng. mind), got. gamunds, I. monne
Minde,3 III. Minde, en. elskov; se I. Minne.
minde,4 IV. minde, adj. se I. mindre.
minde,5 V. minde, v. præt. -ede ell. (nu kun dial.) -te (Høysg.AG.92. Oehl.VI.76. Hauch.V.96. Thorsen.105. jf. Moth.M142. Feilb.); part. -et ell. (nu kun dial.) -t (Høysg. AG.92 (míndt). Thorsen.105. jf. Moth.M142. Feilb.); vbs. -else (s. d.).   dep., kun i bet. 4 (s. d.), mindes præt. -edes ell. (nu sj. i rigsspr.)
minde,6 VI. minde, v. -ede. (glda. mynde, minne (Brandt.RD.II.328), æda. minnæs, oldn. minnast; afl. af Mund, jf. I. Minde; sml. sv. dial. munna, kysse; nu kun poet., arkais. ell. dial., spøg.) kysse. længes Øjnene ud af Hovedet efter hende . . minde med sin Mund det Støv, hun har traadt. JPJac.(1924).I.176.
minde,7 VII. minde, v. se II. mindre.
minde,8 VIII. minde, v. se III. minne.
minne,3 III. minne, v. (ogs. skrevet minde). -ede ell. -te (jf. Moth. M141). (fra ty. minnen; jf. I. Minne; arkais. ell. poet., sj.) elske. Moth.M141. *(jeg) hende saa inderligt minder (af Lieb. (Oehl. VI.13.274) rettet til: minner), | Og giemmer hende trofast dybt udi mit Hierte! Oehl.Hugo v.Rheinberg.(1813).13. *Misundes maa den Dame, hvem han minner, | Hvem han sin Ridderhæder, | Hvem han sin Kjærlighed, sin Troskab skjænkte.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

Memorial Day
Skal man skrive Memorial Day (der er en helligdag i USA hvor man mindes de faldne soldater) med store eller små bogstaver i en dansk tekst?
ære el. æret være hans minde
Jeg mener det hedder æret være hans minde, men min mand siger at det hedder ære være hans minde. Hvad er det rigtige?
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
caffe latte, udtale
Hvordan udtales caffe latte?
dagsrate eller dagrate
Hedder det dagsrate eller dagrate?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
findes iværksætteri
Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da ...
forkvinde forligskvinde
Med hvilken motivering har Dansk Sprognævn godkendt forkvinde og forligskvinde som betegnelse for en kvindelig formand, hhv. kvindelig forligsmand? Efter min ...
hver og hver anden dag
Jeg hører ofte folk sige: "Det sker hver og hver anden dag", "Han kommer jo hver og hver anden dag". Er der virkelig noget der hedder hver og hver anden dag, ...
Kamerika
Hvor gammelt er ordet Kamerika (i betydningen ’Amerika’), og hvorfor siger man sådan?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, april 1994
Spørgsmål og svar
af Erik Hansen, april 1987
Den niende april
af Erik Hansen, april 1990
Følsomme ord
af Jørn Lund, oktober 1988
Job eller jobs?
af Erik Hansen, februar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1995
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Kort
af Erik Hansen, september 1985
Udtale
af Erik Hansen, november 1985

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Skibelund Krat-brochure
Dansk kriblekryds på nettet
Ordjagt er et nyt spil på nettet.
Nydanske Sprogstudier, NyS 37
Når det nye nummer af det videnskabelige sprogtidsskrift NyS udkommer torsdag den 4. februar, sker det i samarbejde med Dansk Sprognævn.
Hvor dansk er det danske sprog?
Mandag den 11. oktober holder Inge Lise Pedersen foredrag om importord i dansk sprog.
Symposium om sprog, bevidsthed og sprogtilegnelse
Forskerskole Øst afholder symposium på Syddansk Universitet i Odense d. 1.-2. november 2010.
En sproglig tidsrejse
I biografer landet over kan man i øjeblikket se den danske storfilm "En kongelig affære". Det er en film der historisk rammer plet, men hvad sproget i filmen ...
George Lakoff gæsteforelæser på Københavns Universitet
Professor George Lakoff fra University of California, Berkeley, afholder gæsteforelæsning med titlen "Conceptual metaphor: mind, embodiment and political ...
Amerikansk lingvist holder foredrag i Den sociolingvistiske studiekreds
Ricardo Otheguy, der er Professor i lingvistik ved City University of New York's Graduate Center, besøger Københavns Universitet Amager tirsdag d. 12 juni.
Hjernen er ikke født med grammatik
Grammatikkens fundament i hjernen undersøges i forskningsprojekt på Københavns Universitet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Links
sproget.dk's linksamling