Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mig

Mente du: mg| mi| smig| mug | se flere forslag | dig| mag| sig| mil| min| mis| mit| mix| myg| møg| -ig| gig| kig| pig| rig| vig

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
mig pron., akkusativ af jeg

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

gudhjælpemig eller gud hjælpe mig adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [guðˈjεlbəmɑ] eller [guˈjεlbmə] bruges som mildt bandeord for at udtrykke hovedrystende forargelse, forbløffelse, afstandtagen el.lign. – uformelt saftsuseme gudhjælpemig om ikke .. bruges for at udtrykke at det efterfølgende faktisk er sandt selvom den talende synes det lyder utroligt – mildt kraftudtryk minsandten om ikke .. mig pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈmɑj] eller [mɑ] norrønt mik, oldengelsk mec 1 bruges som bøjningsform af det personlige pronomen jeg når dette fungerer som objekt for et verbum eller er styret af en præposition 1.a bruges i stedet for jeg efter verber som være eller blive, ofte efter end og som samt undertiden som del af eller bestemmelse til subjektet 2 bruges som refleksivt pronomen i 1. person singularis bevar mig vel bruges som udråb for at udtrykke afstandtagen og let forargelse hold da helt op den onde lyne mig eller denondelynemig bruges forstærkende som kraftudtryk for at understrege en meningstilkendegivelse, forsikring el.lign. fandeme | sateme det er fint med mig/ham/hende/ .. jeg/han/hun/ .. er indforstået med noget det er mig/os en glæde bruges som indledende høflighedsformular i en tale, et formelt brev el.lign. jeg/vi er glade for det er mig, sagde hunden talemåde bruges som bagatelliserende udtryk når man nævner sig selv i en sammenhæng hvor også andre indgår – spøgende det gør mig ondt (for, ham, hende, ..) jeg har medlidenhed med ham, hende, ..; jeg er ked af det på hans, hendes, .. vegne det kan du (godt) bilde mig ind det lyder sandsynligt; det tror jeg gerne på – især talesprog det rager mig en fjer det interesserer eller bekymrer mig ikke det mindste uformelt det rager mig en papand (høstblomst, ..) det rager mig en papand (høstblomst, ..) se rage2 det rager mig en papand (høstblomst, ..) det interesserer eller bekymrer mig ikke det mindste – uformelt det rager mig en fjer det skulle ikke undre mig bruges for at udtrykke en mere eller mindre sikker forventning om noget du skal ikke lære mig noget bruges som afvisende svar til nogen der vil belære eller vejlede én – især talesprog fanden gale mig bruges som forstærkende kraftudtryk for at understrege en personlig holdning, forsikring el.lign. fandeme | eddermaneme | kraftedeme fanden tage mig om (ikke) .. = fandeme om (ikke) .. for mig at se efter min mening; som jeg opfatter det før/inden jeg (du, ..) fik set mig (dig, ..) om overført bruges for at udtrykke at noget foregår meget hurtigt eller uden at man lægger mærke til det i løbet af nul komma fem gerne for mig eller for mig gerne 1 jeg har ikke noget at indvende for min skyld gerne | for min skyld ingen alarm 2 udtrykker at den talende synes det nævnte er en god idé for min skyld gerne hvad giver du (mig) bruges som udråb for at udtrykke forargelse eller overraskelse over noget – uformelt hvad rager det mig jeg er fuldstændig ligeglad – uformelt det rager mig en papand I må kalde mig Mads hvis .. bruges som forsikring om at noget er eller vil vise sig at være usandt kraft/fanden stejle mig bruges som forstærkende kraftudtryk for at understrege en personlig holdning, en overbevisning el.lign. fanden gale mig lad mig se bruges for at vise at man har brug for at tænke sig lidt om eller foretage en udregning inden man kan afgive et svar lige et øjeblik | vent lidt lur mig om .. bruges for at udtrykke at man mener at have gennemskuet bagvedliggende hensigter el.lign. og ikke vil lade sig narre mig (ham, dem, ..) bekendt efter hvad jeg (han, de, ..) ved; så vidt jeg (han, de, ..) ved .. mig her og .. mig der bruges for at udtrykke irritation over noget som samtalepartneren (eller man selv) netop har nævnt – især talesprog vorherre bevares eller vorherre bevar mig vel bruges som mildt kraftudtryk for at udtrykke overraskelse, forargelse eller anden følelse gud fader bevares

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • mig bekendt: mig bevidst, det jeg ved af, så vidt jeg ved

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
MiG, en. (russ. akronym, se ndf.)
russ. jetjager. MiG, russisk fly; forkortelsen dækker navnene på de to konstruktører: Artem I. Mikojan og Mihail I. Gurevitj, hvis første fly (énsædet jager) af typen MiG-1 blev bygget 1940. GyldendOpslag.III.341. 1950 .. Sovjetrussisk jetjager “MiG-15”. PolTeknHv.
Mig,1 I. Mig, et. se I. Jeg.
mig,2 II. mig, pron. se II. jeg.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Nogen eller nogle?
Nogen og nogle betyder noget lidt forskelligt, men udtales som regel ens, så det er svært at lytte sig til forskellen
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
jeg el. mig
En konfirmand har i en indbydelse skrevet: "Det vil glæde min mor, far, Ib og jeg at se jer til fest ..". Jeg synes at man godt kan bruge jeg her, men en anden ...
til mor og mig
Jeg har ledt efter artikler, videoer mv. der forklarer hvordan de personlige pronomener på dansk bruges i præpositionsforbindelser. For jeg mener at det er et ...
undertegnede tillader sig el. mig
Hedder det "undertegnede tillader sig" eller "undertegnede tillader mig?"
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
computationel
Jeg er forskerstuderende på DTU inden for emnet computational neuroscience. Til brug ved ansøgninger m.m. her i Danmark har jeg altid været nødt til at bruge ...
det kan jeg ikke have
Kan vendingen det kan jeg ikke have betyde ‘det kan jeg ikke tåle’? Hvor stammer den betydning i givet fald fra?
en god ven af min
Er det forkert at sige fx han er en god ven af min?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?

SprogbrevetDR

Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
Kort
af Jørn Lund, september 1994
Administration m.v.
af Jørn Lund, september 1994
Kort
af Jørn Lund, november 1994
Undskyld
af Jørn Lund, november 1994
Grammatik og veltempererede klaverer
af Erik Hansen, februar 1995
Handlere, forhandlere og dealere
af Erik Hansen, marts 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Svesken på disken
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008

Temaer

Bandeord

Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Månedens emne på dialekt.dk: sætningskløvning
Månedens emne på dialekt.dk handler om sætningskløvning, herunder den såkaldte "nyhedskløvning" der ofte bruges i netbaseret nyhedsformidling.
Sådan skriver vi … eller gør vi?
Case søges til ph.d.-projekt om sprogpolitikker på organisationsniveau. Har I gjort en indsats for at forbedre sprogbrugen i jeres skrevne tekster? Og har I ...
Brugerbetaling på tolkning får indvandrere til at aflyse lægebesøg
Læs på Sprogmuseet.dk og lyt til Sproglaboratoriet på P1 om konsekvensen af brugerbetaling på tolkning i forbindelse med lægebesøg.
Nyt nordisk bandeordsnetværk
Det nye bandeordsnetværk, SwiSca, har fået sin egen hjemmeside.
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Nyt på sproget.dk – med eller uden -t?
Hedder det 'jeg glæder mig gevaldig til at komme' eller 'jeg glæder mig gevaldigt til at komme'? På sproget.dk kan du nu finde svaret.
Kierkegaard og modersmålet
I dag er det modersmålsdag, og modersmålet optog også Søren Kierkegaard.
"Grammatik for dummies" – Thomas Skov på skolebænken, 6 videoer om grammatik
I samarbejde med sproget.dk lancerer Studieskolen 6. september 2013 6 små – frit tilgængelige – videoer hvor vi følger Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ...
Jubilæum for danskstudier i udlandet
Undervisning i dansk sprog og kultur i udlandet kan fejre 80-års fødselsdag.
Nyt fra Sprognævnet 2017/2 er udkommet
Læs bl.a. om forkortelser i Twitter i Sprognævnets blad, som du kan læse online eller få tilsendt per mail.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002