Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: men

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. men sb. (fk. el. itk.), men, -ene (skade); få varig(t) men
2. men sb. (itk.) (noget som er betænkeligt); der er et men ved sagen
3. men konj.; den er ikke billig, men den er god

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

jamen konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈjamən] eller [ˈjɑmən] nu uofficiel, men almindelig form: ja men af udråbsordet ja og konjunktion men 1 bruges for at udtrykke en modsigelse eller en protest knyttet til den foregående ytring ja 1.a bruges for at udtrykke en lidt modstræbende indrømmelse, tilladelse el.lign. 1.b bruges udråbsagtigt for at give talen liv og udtrykke en personlig følelse, fx overraskelse eller begejstring ih | næh 1.c bruges i udråb for at udtrykke mild bebrejdelse eller misbilligelse 1.d bruges for at skabe overgang til en ytring der ikke umiddelbart (men kun via følgeslutning) udgør et svar på den foregående ytring nåmen men dog eller jamen dog bruges som udråb for at udtrykke overraskelse eller forvirring men1 substantiv, intetkøn (eller fælleskøn) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et (eller -en), -, -ene [ˈmeˀn] også i formen: mén norrønt mein, oldhøjtysk mein 'falskhed, forsyndelse' alvorlig fysisk eller psykisk skade, fx som følge af en ulykke eller et overfald men2 konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [mεn] eller [ˈmεn] svarer til gammeldansk emæthen 'imens', idet den tidsmæssige betydning er afsvækket og den underordnede sætning opfattes som sideordnet, under påvirkning af middelnedertysk men, man 'kun, blot, undtagen' 1 bruges for at forbinde to sideordnede sætninger eller sætningsled hvorimellem der består en modsætning 1.a som substantiv intetkøn betænkelighed, indvending eller forbehold i forbindelse med en sag aber dabei 2 bruges efter en undskyldning, indrømmelse, forklaring el.lign. for at danne overgang til den egentlige meddelelse 3 bruges udråbsagtigt i udtryk for overraskelse, iver eller medleven 3.a bruges som udtryk for bestyrtelse, bebrejdelse, forsikring el.lign. af navn (men ikke af gavn) i teorien, men ikke i praksis ikke for noget, men .. eller ikke for det bruges i forbindelse med en kritisk bemærkning for at afbøde dens virkning man kan sige meget om noget/nogen, men .. bruges for at udtrykke et bestemt synspunkt om noget eller nogen – spøgende man ved hvad man har, men ikke hvad man får talemåde man kan risikere at forandringer fører til en forværring i stedet for en forbedring men dog eller jamen dog bruges som udråb for at udtrykke overraskelse eller forvirring (nok) se, (men) ikke røre det er tilladt at kigge, men ikke at berøre operationen lykkedes, men patienten døde talemåde bruges for at udtrykke at der er blevet brugt mange resurser på at opnå et resultat der ikke er tilfredsstillende eller decideret strider mod det ønskede sidst, men ikke mindst sidst i den rækkefølge der nævnes, men ikke af mindst betydning tale er sølv, men tavshed er guld talemåde sommetider er det bedre at tie stille end at sige noget mene verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, mente, ment [ˈmeːnə] fra nedertysk menen, meinen 1 have en bestemt opfattelse af eller mening om synes 2 ønske at udtrykke eller betegne; have i tankerne sigte til | tænke på 2.a tænke eller føle oprigtigt 2.b sige eller gøre noget i en bestemt hensigt eller med en bestemt indstilling 2.c bruges for at rette eller præcisere noget man lige har sagt – talesprog, uformelt 3 have en vis, begrundet eller omtrentlig, formodning om eller fornemmelse af tro 4 anse for sandsynlig; have en klar opfattelse af antage

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • men: hvorimod, derimod; hage, aber dabei

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Men,1 I. Men, en (Kingo.129. Wess.94. Bagges.NK.190. MO. Drachm.FÆ.63) ell. (nu l. br.) et (Moth.M116. Holb.Paars.179. Høysg. AG.35. CFrim.AS.59. Grundtv.Udv.V.22). Høysg.AG.35. flt. (l. br.) d. s. (Moth. M116. Robinson.I.4. NMøll.Agam.31. KWiinstedt.Vejene.(1914).5) ell.  -e (ReynikeFosz. (1747).323).
Men,2 II. Men, et ell. (sj.) en (Holb.KR.I.4). flt. -ner ell. (sj.) d. s. (Bagges.Tryl.55). (substantivering af V. men (3.4)) 1) (især spøg.) om en indvending, et argument, der indledes med men; m. prægnant bet.: indvending; betænkelighed. “Det Forslag er got nok. Men - - -” – “Du kommer altid med dit Men, jeg troer enten din Far eller Moor har været Mennist”
men,3 III. men, adv. (fra (m)nt. men, man (se IV. man); jf. V. men; nu kun dial. (bornh., sjæll., jf.: “endnu jydsk.” Levin.)) blot; kun; bare.   m. indskrænkende bet. Esp. 230. Faar I noget ordentligt at leve ved? Karna mente, det var men smaat. AndNx. PE.(1914).II.109. OrdbS.(sjæll.).   i opfordringer olgn.
men,4 IV. men, konj. se imedens.
men,5 V. men, konj. Høysg.AG.101. i tryksvag stilling ogs. jf. Dania. I.61; undertiden (se især bet. 4.1 slutn.; talespr.) jf. skrivemaaden menne (Rørd.H.116. Hebo. MD.60) samt Feilb. Dania.IX.46(sydsjæll.).   nu kun (sj.) arkais. mens. Helt.Poet.163. Sort.Tr.83. Holb.Intr.I.4v.6v.9.211 osv. sa.Ul. II.5 (derimod:
men,6 VI. men, interj. se I. Mand 14.2.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker

Typiske problemer

Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
[1]

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

tidsangivelser; i aftes, men ikke i sommers
Man hører tit formen i sommers, fx I sommers var vi i Legoland. Er det korrekt dansk?
nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.
syg og sygeste
Fra min yngste søns skole har jeg for nylig fået en henvendelse om at han sammen med to kammerater i et frikvarter uden for skolen skulle have råbt efter en af ...
afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
catalansk, catalonsk, catalonisk
I tekster i Europa-Parlamentets Danske Oversættelsesafdeling anvendes normalt de spanske (castilianske) betegnelser for de autonome regioner i Spanien. I visse ...
det seneste skrig
I tv-programmet stod der forleden at hunde går i hundebørnehave iført seneste skrig i hundedækken. Skal det ikke være sidste skrig?
kendis
I valgkampen i 2007 blev der talt meget om kendisser. Hvor stammer ordet kendis fra, og hvad betyder det?
komma eller og i opremsning
Kan man i opremsning med kommaer godt afbryde led med "og" eller "samt" imellem, fx:"Det betyder at studierne først og fremmest består af en række fagligt ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Retlig eller retslig
Hedder det "retlig" eller "retslig"?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Km/t eller km/t.?
Skal der være punktum i forkortelsen "km/t"?
Over stok og sten
Er "over stok og sten" egentlig et håndværkerudtryk?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?

SprogbrevetDR

Ja og men
af Jørn Lund, januar 1990
Men...
af Erik Hansen, februar 1991
Både...men også
af Erik Hansen, maj 1992
Forsigtig!
af Erik Hansen, februar 1989
Negre og sorte
af Erik Hansen, juni 1987
Kort
af Erik Hansen, marts 1988
Orddannelse
af Erik Hansen, april 1988
Kort
af Erik Hansen, marts 1992
Udtale
af Jørn Lund, september 1993
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Anerkende
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
[1]

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Sproget på de digitale og sociale medier
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Quizzer og øvelser
Quizzer og øvelser er dels for sjov og dels for at man kan teste om man har forstået de typiske problemer.
Hvem har lånt fra tysk?
Hvilke ord har de nordiske sprog lånt fra tysk?
Betydning

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Ph.d.-forsvar: Udskrevet, men ikke afskrevet
Søren Beck Nielsen forsvarer fredag den 2. november sin ph.d.-afhandling om magtforhold mellem deltagerne i udskrivelsessamtaler fra sygehuset.
Vi staver og udtaler på engelsk, men bøjer på dansk
Danskerne staver og udtaler engelske låneord på engelsk, men vi bøjer i høj grad de engelske lån efter dansk mønster.
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
Både ... men også
Nyt fra Sprognævnet 2012, nr. 3, er udkommet.
Dialekter er døende, men populære
Dialekt-kommodificering — dialekter som kommercielt produkt.
Foredrag: Tyvesprog og tungetale - Refleksioner over menneskets sprogbrug hos Kierkegaard
Dorothea Glöckner, som er sognepræst og ph.d, holder foredrag d. 26. januar 2012 om menneskets sprogbrug hos Kierkegaard.
Gæt med om julens ord!
Sproget.dk har lavet en lille julequiz, inspireret af Norsk Sprogråds hjemmeside. Du kan også deltage i en afstemning om udtrykkene "god jul" og "glædelig jul".
Ældre numre af Nyt fra Sprognævnet nu på nettet
Samtlige numre af Nyt fra Sprognævnet fra og med den første årgang fra 1985 er nu digitaliseret og lagt ud på Dansk Sprognævns hjemmeside.
Dialekter bruges primært som underholdning
Dialekter optræder hyppigt i underholdningsbranchen, men er sjældne i "mere seriøse sammenhænge".
Det engelske sprogs ordforråd er ikke større end det danske
Nyt speciale modbeviser myten om at der skulle findes flere ord i engelsk end i dansk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?