Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: med ét


Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

det ene med det andet alle mulige ting; lidt af hvert falde/gå i ét med tapetet overført være selvudslettende; undlade at gøre opmærksom på sig selv – kendt fra 1987 falde i ét med ikke kunne skelnes fra; flyde sammen med • om syns- eller lydindtryk med et pludselig med ét slag med ét slag pludseligt og afgørende, ofte pga. en bestemt begivenhed, fx et lovindgreb eller en stor oplevelse med ét slå to fluer med ét smæk overført opnå to mål eller fordele med en enkelt handling (som) med én mund overført i fuld enighed; som var det én person i kor | enstemmigt tale med én stemme ytre sig om noget i enighed

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

8. Ét eller flere ord?
§ 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser
De gældende retskrivningsregler om substantivers (navneords) fremmede endelser i pluralis (flertal)
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
1. Hvilke opslagsord?
2. Betydningsoplysninger
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal

Typiske problemer

Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hvad er en sætning?
Lære om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

et lån med en rente på 2 procent
Hvis jeg skal skrive om et lån med en rente på fx 2 procent, skal jeg så skrive 2-pct.s lån eller 2-pct.s-lån? Og kan man også skrive 2-pct. lån, 2-pct.-lån, ...
en eller et battle
Battle er en dyst inden for hiphopmusik, men hedder det en eller et battle?
en eller et brexit?
Hedder det en brexit eller et brexit?
en eller et læk
Når jeg slår op i ordbøgerne, kan jeg se at ordet læk (i betydningen ’lækage, utæthed’) kun kan bruges i fælleskøn, altså en læk, men jeg synes oftere og ...
en eller et nem-id
Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: ”For at ...
en kompliment el. et kompliment
Jeg har lært at man skal skrive en kompliment, men ret ofte støder jeg på skrivemåden et kompliment. Hvad er rigtigt?
en/et locker
Hedder det en eller et locker (i betydningen 'aflåseligt skab')?
Er tegnsprog et modersmål?
er tegnsprog et modersmål?
et el. to ord; internetadgang
Må fx internet adgang og personale afdeling skrives i to ord, eller skal de skrives i et ord?
godt og vel et år
Hvad betyder godt og vel et år? Mere eller mindre end et år?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Hov/hob
Hvad er oprindelsen til ordet "hov"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?

SprogbrevetDR

To nye ord – og et gammelt med ny betydning
af Jørn Lund, december 1987
Et spørgsmål om stil
af Jørn Lund, januar 1987
Et spørgsmål om køn
af Jørn Lund, november 1988
Et jubilæum
af Jørn Lund, november 1994
En lapsus
af Jørn Lund, december 1988
En ulyksalig stavefejl
af Erik Hansen, juni 1994
En skamstøtte?
af Jørn Lund, januar 1987
En personsag
af Erik Hansen, juni 1991
En studie i endelser
af Erik Hansen, juni 1992
1 tons korn
af Erik Hansen, marts 1987

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Lavpraktisk — et praktisk ord?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Et hadeord
af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

og et stykke med sul
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 21. december 2013
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
Skal man rutte med sandheden?
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Pia02_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der en udbredt forestilling om at unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge?
Pia02_512K_Stream.webm
Hvorfor er der en udbredt forestilling om at unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie
Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Kilder
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Kan man skrive dansk tegnsprog?

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
[1]

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sproget på de digitale og sociale medier

Sprogteknologi

Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Kilder og forslag til videre læsning
[1]

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Sjusk med sproget er et tegn på overskud
Hvis man taler utydeligt, er det fordi man behersker sproget, vurderer Ruben Schachtenhaufen, som er ph.d.-studerende på Copenhagen Business School.
Kommissionere et monument for at celebrere en helt
Forfatter og oversætter Thomas Harder har skrevet en bog om oversættelser og deres betydning.
Kan børn lære sig selv at læse og skrive med en tablet?
Radioprogrammet Harddisken har lavet et indslag om hvordan børn i Etiopien har lært sig selv at læse ved hjælp af en tabletcomputer.
En fagordbog med mælkeflor, allunskind, bolle og eolienne
Slå navne på materialer, tekstiler, dragter, fremstillingsteknikker og meget andet op på textilnet.dk.
SPELL — et nyt storstilet forskningsprojekt
SPELL er en forkortelse for Structured Preschool Effort for Language and Literacy og handler grundlæggende om at støtte børns sproglige udvikling via ...
Den Danske Ordbog opdateres med 1.727 nye ord
'Deleøkonomi', 'forventningsafstemme', 'HDMI-­stik' og 'mikroplast' er blandt de nye ord.
Årets ord 2019 — har du et forslag?
Sammen med Klog på Sprog på DR P1 indkalder Dansk Sprognævn forslag til årets ord 2017.
Hvordan lærer man et nyt sprog?
Den nye bog "Veje til et nyt sprog" henvender sig til undervisere, studerende og personer som er i gang med at lære et nyt sprog.
10-årig har givet danskerne et nyt ord
I disse dage fylder søgemaskinen Google 10 år, og ordet at "google" er blevet almindeligt i dansk.
Er dansk et truet sprog?
Er det danske sprog truet af engelsk eller er det måske snarere det engelske sprog der er truet af dansk?

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Ét eller flere ord?
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Bindestreger
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992