Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mast

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

mast sb., -en, -er, -erne, i sms. maste-, fx mastekran, mastetop

Den Danske Ordbog

mast substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈmasd] fra middelnedertysk mast 1 høj, lodret eller let bagudskrånende stang af træ, metal eller glasfiber som et skibs sejl er fastgjort til skibsmast 2 høj, lodret, smal metalkonstruktion som bærer højspændingsledninger eller en antenne til transmission af signaler til radio, tv eller telekommunikation mase1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de eller maste, mast eller -t [ˈmæːsə] fra frisisk maschen 'klemme, knuse, presse'; beslægtet med mask 1 trykke sig hårdt og voldsomt mod noget sådan at man kommer frem, fx gennem en menneskemængde uformelt møve 1.a pludseligt og voldsomt skaffe sig adgang til eller trænge sig ind på et sted 1.b overført uimodståeligt bringe i en bestemt situation eller tilstand 2 føre eller presse i en retning på en kraftfuld og besværlig måde uformelt møve skubbe 3 klemme eller presse noget hårdt sammen, fx for at tømme det for væske eller luft mose 3.a overført svække ved at udsætte for voldsomt pres eller kraftig påvirkning smadret mase på overført beskæftige sig energisk og vedvarende med noget klø på mase sig på være anmassende, nærgående og påtrængende trænge sig på mase2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de eller maste, mast eller -t [ˈmæːsə] islandsk masa; af uvis oprindelse 1 have stort besvær med et indviklet eller fysisk hårdt arbejde eller andet foretagende have mas med 1.a anstrenge sig fysisk for at komme et sted hen ase

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Mast,1 I. Mast, en ell.  et (Reiser.I.362.451. IV.344). flt. -er ell. (nu kun dial.) -e (JJuel.432. Holb.Anh.6. sa.DNB.38.587. (men: Master. sa.Anh.131. sa.Ul.I.6). EPont. Atlas.II.281. Reiser.III.354. VSO.II.277 (men: Master. smst.IV.M92). jf. Feilb. Brenderup.§158). (glda. mast, fk. (Brandt. RD.II.40) og intk. (Rimkr.), eng. ty. d. s., jf. isl.
Mast,2 II. Mast, en. se Marts.
Marts Marts, en. (især dial. Mars. Moth.M79. Nysted.Rhetor.50. Brenderup. §66. jf. Feilb. – dial. Mast. Moth.M79. jf. Feilb. – (nu sj.) m. lat. form Martius. Holb. Bars.I.4. i gen. (især ved datoangivelse ell. foran Maaned): Martii. Holb.Brv.62. Langebek.Breve.2. Boye.KS.34. jf. (dial.) Marsi. Moth.M79. MaglPet.F.I.103. Feilb. OrdbS. (fynsk, sjæll.)).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, december 1987
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1990
Nærved og næsten
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Anmasende
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007

Temaer

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Slang

Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er

Udtale

Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Master i dansk som andetsprog på Københavns Universitet
Fra foråret 2011 udbyder Københavns Universitet en ny masteruddannelse i dansk som andetsprog.
Invitation til seminar
"Technologies, interaction and interculturality in foreign language learning and teaching"

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Links
sproget.dk's linksamling