Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mas

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
mas sb., -et; have mas med

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

mas1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et [ˈmæˀs] stort besvær; meget arbejde mas2 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈmæˀs] det at presse sig frem mod og forbi en forhindring, fx én eller flere personer masen mase1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de eller maste, mast eller -t [ˈmæːsə] fra frisisk maschen 'klemme, knuse, presse'; beslægtet med mask 1 trykke sig hårdt og voldsomt mod noget sådan at man kommer frem, fx gennem en menneskemængde uformelt møve 1.a pludseligt og voldsomt skaffe sig adgang til eller trænge sig ind på et sted 1.b overført uimodståeligt bringe i en bestemt situation eller tilstand 2 føre eller presse i en retning på en kraftfuld og besværlig måde uformelt møve skubbe 3 klemme eller presse noget hårdt sammen, fx for at tømme det for væske eller luft mose 3.a overført svække ved at udsætte for voldsomt pres eller kraftig påvirkning smadret mase på overført beskæftige sig energisk og vedvarende med noget klø på mase sig på være anmassende, nærgående og påtrængende trænge sig på mase2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de eller maste, mast eller -t [ˈmæːsə] islandsk masa; af uvis oprindelse 1 have stort besvær med et indviklet eller fysisk hårdt arbejde eller andet foretagende have mas med 1.a anstrenge sig fysisk for at komme et sted hen ase

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • mas: anstrengelse, arbejde, besvær, bryderi, møje, slid, ulejlighed, vanskelighed

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Mas,1 I. Mas, en. (ogs. skrevet Maas. Spillebog.(1786).168. (Bobé).Bogen omFrederiksbergSlot.(1919).50. – nu næppe br. Masse. JBaden.FrO. Meyer.8 se ogs. ndf.). flt. -er. (fra fr. masse, egl.: hammer, kølle; billard., nu l. br.) billardkø, der ender i et bredt og fladt træstykke (stødplade); ogs. om den tykke ende af en alm. kø.
Mas,2 II. Mas, et ell. (nu især dial.) en (Schand. SF.19. Egeberg.P.68. jf. Feilb. samt ndf. l. 45). sj. i best. f.; uden flt. (sv. dial., no., isl. d. s.; vbs. til II. mase; dagl.) besværligt, brydsomt, møjsommeligt arbejde olgn.; (hvad der volder) besvær ell. bryderi. At lade Bladet trykke om (er) nyt Mas. Grundtv.B.II.622.
Mas,3 III. Mas, et ell.  en (Moth.M81). sj. m. art.; uden best. f. og flt. (af uvis oprindelse; maaske egl. sa. ord som I. Mask, idet ordet kan være laant fra en (m)nt. dial., hvor -sch blev til -s; jf. III. mase; dagl.) om tyktflydende vædske olgn. (Moth. M81) ell. (nu kun) i al alm. om masse, der er dannet ved, at noget er knust, presset ud, slaaet
Mas,4 IV. Mas, en. se I. Mase.
Mas,5 V. Mas, en. se I. Masse.
Masse,1 I. Masse, en. (nu kun (fagl.) i bet. 1.2 (se sp. 10787) og bet. 3.3: Massa. Pflug. DP.498. Holb.JH.I.6. Kraft.(KSelskSkr.VI. 110). vAph.Chym.I.551. Rahb.LB.II.91. – fagl., i bet. “formsand” (se sp. 10781ff.), ogs. Mas Sal.2VIII.484. OrdbS.). flt. -r. (ænyd. mass, ty. masse, eng. mass, fr. masse; fra lat.
Mase,1 I. Mase, en. (dial. Mas. Feilb. (u. mjas 3)). flt. -r. (ænyd. d. s.; fra mnt. mase (ty. dial. ogs. maas), oht. masa; vistnok besl. m. Maser; jf. IV. mase, maset) 1)   plet i huden. Moth.M84. 2) aarer olgn. i træ ell. sten (Moth.M84); nu kun (snedk. ell. mal.; l. br.) om masret parti i træ ell. malet efterligning heraf.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Nærved og næsten
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Anmasende
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007

Temaer

Udtale

Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Invitation til seminar
"Technologies, interaction and interculturality in foreign language learning and teaching"