Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: man

Mente du: man.| mand| mana| mane | se flere forslag | mani| -man| ma| an| mn| mam| -an| ma.| mad| mac| møn| fan| gan| han| jan| kan| mag| maj| mas| mat| men| min| mon| ran

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. man sb., -en, -er, -erne (PÅ HEST lange hår på oversiden af halsen, manke)
2. man pron.; man må ikke lyve

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

coming man substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ubestemt form pluralis: coming men [ˈkʌmeŋ ˈmæːn] fra engelsk coming man, dannet af coming 'kommende' og man 'mand' mand der spås en stor fremtid grand old man substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ubestemt form pluralis: grand old men [ˈgɹæːnd ˈɔwld ˈmæːn] • pluralis: [.. ˈmεn] fra engelsk Grand Old Man 'store gamle mand', oprindelig om den engelske politiker William Gladstone (1809-1898) mand der gennem en længere årrække har gjort en stor indsats på et bestemt område, fx sport eller kunst man. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = mandag man1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈmæˀn] norrønt mön, oldhøjtysk mana; beslægtet med sanskrit manya 'nakke' tæt række af lange hår bag på halsen af en hest især uden for fagkredse manke man2 pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈman] eller [man] egentlig samme ord som mand 1 bruges for at henvise til en ubestemt person som repræsentant for en gruppe eller for folk i almindelighed de | du | en 1.a bruges for at henvise til den talende selv, ofte for at gøre udsagnet mere generelt eller for at underspille sin egen rolle 1.b bruges for at henvise til den eller de tiltalte, ofte for at gøre udsagnet mere generelt eller som udtryk for en lidt nedladende eller fornærmet holdning ser man det se se -man suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i adjektiv: -t, -e; i substantiv fælleskøn: -en, -er, -erne [-ˈmæˀn] afledt af græsk -mania 'raseri', jævnfør substantivet mani; især i indlånte ord af græsk eller latinsk oprindelse 1 stærkt, evt. sygeligt optaget af noget bestemt -fil 1.a betegner en person som er stærkt, evt. sygeligt optaget af noget bestemt mane verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈmæːnə] fra middelnedertysk manen 'minde om, opfordre', beslægtet med latin monere 'påminde' 1 råde, tilskynde eller pålægge, især ved at appellere til fornuft eller moral formane 2 påkalde og bevæge en åndelig magt i en ønsket retning, ved hjælp af et særligt ritual, en magisk remse el.lign. besværge 2.a overført få magt over noget og få det til at forsvinde, dukke frem osv. 2.b frembringe ord eller toner i en dæmpet, monoton, gentagen og lokkende rytme, som i en besværgelsesformular mane i jorden overført undertrykke eller få til at forsvinde

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • man: andre, de, en, en anden, folk, nogen, mange, somme, vi

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Coming man, en. (fra eng. (the) coming man (se Vogel-Jørg.BO.5111), jf. kommende mand u. II.komme S)
person (mand) som synes at have en karriere for sig, som antages at komme til at spille en rolle olgn. Gamle Teaterrotter ser the coming man i (N. N.). Ekstrabl.6/2 1905.2.sp.3. Vinderen (i sværvægt) er en “coming man”, som der næres store Forventninger til.
Grand old man, en. (fra eng., “den store gamle mand”, brugt bl.a. om den eng. politiker W. Gladstone (1809-98), jf. Vogel-Jørg.BO.2233.)
person som i kraft af kvalifikationer, alder og anciennitet har en fremtrædende position inden for et bestemt område. Nationens grand old man (om politikeren J.C. Christensen).
Man,1 I. Man, en. (màn. Høysg.AG. 113. “korttonet.” Levin. jf. Feilb. samt skrivemaaden Mann. HesteL.(1703).B8r. Cuvier. Dyrhist.I.120.284) ell. (nu især) (S&B. Sal.2XVI.506. jf. Feilb. OrdbS. (bornh.)). (nu kun dial. Maan. OeconJourn. 1757.184. jf. Feilb. OrdbS.(Skovshoved). – sj. Mane. HCAnd.SS.X.13. HKaarsb.SK. 93.445. jf. sjæll. (gldgs.)
Man,2 II. Man, en. se Manna.
man,3 III. man, pron. Høysg.AG.113. 138. ( skrevet mand. Moth.M57. Holb.Didr. 1sc. sa.Vgs.IV.6. KomGrønneg.II.247. jf. Holb.Orthogr.103). (glda. man(d) (Rimkr. Mand.12.18), æda. man (AM. Lund.Ordb.) og mæn (Wim.Navneord.bøjning.(1868).86f. Harp.Kr.215ff.; jf. jy. me (Feilb.), sjæll.
man,4 IV. man, adv. Høysg.AG.138. (sv. man; fra mnt. man, men, kun, men, samme ord som adv. men (s. d.), blot, kun, jf. konj. men   nu næppe br. i rigsspr. (undt. i fast forb., se ndf. sp. 8673ff.), men findes (dog sj.) i bornh. (Esp.231)) m. forstærkende bet., for at gøre et udsagn (især en opfordring, i reglen i imp.) mere indtrængende:
Manna Manna, en. best. f. -en ( Manne. Moth.M66. – i bet. 1 (bibl.) Man. 2Mos.16.31. 4Mos.11.7. Jos. 5.12. Brors.147). (glda. manna (Mand.81), man (Kalk.V.701); fra lat.-gr. manna, mlat. man, af aramæisk manna (hebr. man)   som stofbetegnelse ogs. i forb. m. attrib. ord af intk.: 4Mos.11.7. Pflug.DP.618. Lodde. NT.364. Brors.23. jf. Wiwel.104f.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 45. Indledende bemærkninger
De gældende retskrivningsreglers indledning om kommasætning
§ 49-50. Ledsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma ved ledsætninger, dvs. slutkommaer og startkommaer
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 51. Tydeliggørelse
De gældende retskrivningsregler om komma ved tydeliggørelse
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
§ 61. Om stavning af proprier
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om proprier (navne)

Typiske problemer

Kommagrammatik
I seks punkter gennemgås den grammatik og de hjælperegler man skal kunne for at sætte korrekt komma
Det man ofte glemmer
Typiske problemer under emnet Det man ofte glemmer
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Det man ofte glemmer
Nogen eller nogle?
Her kan du læse om reglerne for hvornår man bruger nogen, og hvornår man bruger nogle
Ad eller af?
Her kan du læse om reglerne for hvornår man bruger ad, og hvornår man bruger af
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

flyver
Hvis man skal ud at rejse, kan man måske have gavn af listen med lande og nationaliteter, hvor man også finder hovedstæder og valutakoder. Tegning: Arvid
Andre ordlister
Her kan du bl.a. se hvordan man omskriver (transskriberer) de kyrilliske bogstaver til det latinske alfabet, og hvordan man tiltaler dronning Margrethe. Du kan ...
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Titler på danske kongelige
Her kan du se hvordan man taler til og om de kongelige
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det modsatte af tørstig
Når man er sulten, så spiser man, og så er man mæt. Hvad er man når man ikke længere er tørstig?
vor el. vores
Hedder det altid vore kunder, eller kan man også skrive vores kunder? Og skriver man De eller du til kunderne?
lukke op, slukke op
Kan man sige at man lukker en dør op når den åbnes? Er det ikke ulogisk?
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?
start på brev
Hvad skal man skrive som start på brev, fax osv.? Jeg er træt af Hej!, og Kære.. bruger jeg kun til familien. Kan man fx bruge: I fortsættelse af vores ...
imperativ af synes
Hvordan skriver man bydeform af synes?
enig i og enig om
Hedder det at vi er enig i noget eller om noget?
riviera, den franske riviera
Kan man skrive Den Franske Riviera med stort? Skal man?
falde døv og blind
Som en oversættelse af et arabisk udtryk har man på engelsk fået konstruktionen fall deaf and blind. Det betyder vistnok at man bliver meget overrasket. Findes ...
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Retten eller retten?
Skal man skrive "retten" eller "Retten"?
Pladsere
Må man godt skrive "pladsere"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Emballage
Hvordan udtaler man ordet "emballage"?
Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Støt eller stødt stigning?
Hedder det "stige støt" eller "stige stødt"?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?

SprogbrevetDR

Man dig op!
af Erik Hansen, marts 1991
Komma
af Erik Hansen, maj 1988
For- og fore-
af Jørn Lund, november 1990
Nytårsforsæt
af Jørn Lund, december 1993
Nytårsforsætter
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Hmm
af Jørn Lund, januar 1992
Ferie
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Fodbold
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Takt og tone
af Erik Hansen, marts 1995
Human etc.
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Lavpraktisk — et praktisk ord?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Være i kridthuset
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Sammensætningernes sprog
Denne tekst er skrevet af informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn Jørgen Nørby Jensen og blev bragt som en del af artiklen "Hvor mange ord er der i ...
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008

Temaer

Bandeord

Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Dansk tegnsprog

Kan man skrive dansk tegnsprog?
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie
Kilder

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Ord og bogstaver i tal
Læs mere om hvordan man tæller ord i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

man.mp3
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Skrivekugle
Man kan godt finde eksempler på at å blev brugt i dansk før bogstavet blev indført i den officielle retskrivning i 1948. Øverst til venstre ses et å på en ...

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Hvilke kilder har man til at kortlægge efternavnenes historie før højmiddelalderen?
Bøjning af substantiver (navneord)
Betydning
Quizzer og øvelser
Quizzer og øvelser er dels for sjov og dels for at man kan teste om man har forstået de typiske problemer.
Chatsprog
Gamle ord og ordsprog
Gamle ord og ordsprog
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Retskrivning
Ordklasser

Ordmuseum

Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid

Grammatik for dummies

Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under

Nyheder

Nyheder

Googles oversættelsesværktøj har lært dansk
Den 13. maj introducerede Google dansk som en mulighed i deres oversættelsesværktøj.
Ny hjemmeside skaber nye ord
På hjemmesiden godt-ord-igen.dk kan man skrive forklaringer til nye, computergenererede ord.
Googles oversættelsesværktøjer II
Sproget.dk har fået en uddybende kommentar til nyheden om Googles oversættelsesværktøj.
Sproglaboratoriet på P1: "Den sproglige vej til statsborgerskab"
Hvis man vil være dansk statsborger, skal man kunne tale dansk. Sproglaboratoriet ser på hvad der egentlig skal til for at opfylde de sproglige krav, som for ...
Til kamp mod klicheer
DR har netop offentliggjort sin nye sprogpolitik.
Berømt citat gennemanalyseret
To sprogforskere har undersøgt hvorvidt Armstrong ved månelandingen sagde "a man" eller blot "man".
Indbyggerbetegnelser på sproget.dk
Under Råd og reglers ordlister kan man nu også finde en liste over danske indbyggerbetegnelser. Her kan man fx se at en person fra Ribe kaldes en "ripenser".
Nyt fra Sprognævnet 2014/4: Retskrivning med retskrivning på
Så er årets sidste Nyt fra Sprognævnet udkommet.
Europæisk sprogdag
Den 26. september 2009 fejres den europæiske sprogdag "European Day of Languages".
Løgnens særlige sprog
Psykologiprofessor James W. Pennebaker (The University of Texas) har forsket i tusindvis af løgne og fundet ud af at løgne fortælles i et ganske særligt sprog. ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

det man ofte glemmer
Man og mand
Ad eller af?
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Indhold og opbygning
Infoark2
infoark
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Personnavne på dansk tegnsprog
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995