Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mag

Mente du: mag.| mage| magi| magt | se flere forslag | ma| ag| mg| smag| nag| ma.| mad| mac| bag| dag| fag| gag| jag| kag| lag| maj| mam| man| mas| mat| mig| mug| myg| møg| rag| sag| tag| vag

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
mag: i ro og mag
mag. (fork. for magister, fx mag.art., og fork. for magisterii, fx cand.mag.)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

mag substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈmæˀj] fra middelnedertysk mak 'ro, magelighed', af samme rod som verbet mage i ro og mag uden uro og hastværk i fred og ro mag. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈmæˀj] i betydning 1 forkortelse for magister, af latin magister 'lærer', i betydning 2 forkortelse for magisterii, genitiv af latin magisterium egentlig 'lærereksamen' 1 bruges som første led i betegnelser for personer med magisterkonferens 2 bruges som sidste led i betegnelser for studerende og kandidater inden for de humanistiske fag mage2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈmæːjə] fra middelnedertysk maken 'gøre, afstedkomme', af en indoeuropæisk rod med betydningen 'ælte, trykke' ordne; tilrettelægge – gammeldags, ofte spøgende

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Mag,1 I. Mag, en ell. (nu l. br.) et (Moth.M21. Bagges.L.II.363. Molb.Breve.26. Bøgh.DD. 1871.40. vist altid i bet. 3, s. d.). màg. Høysg.AG.35. flt. (kun i bet. 3) d. s. (VSO.). (glda. magh, maagh, mak (Mand.72.204), mach (GldaKrøn.Suppl.27), oldn. mak, mnt. mak, hty. gemach (se Gemak); til dial. mag, magelig, bekvem, (om vejr:) stille, rolig, oldn.
Mag,2 II. Mag, en. se I. Made.
Mag.,3 III. Mag. forkortelse for Magister.
mag.,4 IV. mag. i forb. stud. mag. ell. cand. mag., forkortet for studiosus ell. candidatus magisterii (jf. Kandidat sp. 11928ff), person, som studerer til skoleembedseksamen ell. magisterkonferens, ell. som har taget skoleembedseksamen (i tidsrummet 1892–1904 ogs. om kandidater med økonomisk-statistisk eksamen: cand. mag. i statsvidenskab
Made,1 I. Made, en. (ogs. Mad Baden.JurO. JohsSteenstr.DS.99. Stedn. I.IX. jf. Feilb. Ma Moth.M1. VSO. Both.D.I.263. MDL. Esp.214. Saaby.7 Maa(e). OecMag.VI.377. VSO. jf. MDL. Feilb. Mae. Both.D.I.122. AaseHansen. EtParHuse.(1930).80. jf. Feilb. Brenderup. §70. Maj(e). Ing.VSt.119. jf. Feilb. OrdbS. Yderst sjælden, enestående forekomst skrevet Mag. Grundtv.PS.I.405).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 21. Genitiv
De gældende retskrivningsregler om genitiv (ejefald)
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
6. Bøjningsoplysninger
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 25. Adjektiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er

Typiske problemer

Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

genitiv
Det er meget forskelligt hvordan folk skriver genitiv. Nogle gange er det med apostrof + s, fx Jan's Bodega, andre gange er s'et bare sat direkte på ordet. ...
stud. sammen med cand.; stud.cand.jur.
Jeg er jurastuderende og kalder mig selv stud.jur. Men mange af mine medstuderende bruger betegnelsen stud.cand.jur. Hvad er rigtigt?
agurketid
Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?
LEAN, Lean, lean; lean-aktivitet eller leanaktivitet
Skrives lean med store eller små bogstaver, og bruger man bindestreg i sammensætninger som leanaktivitet, leankonsulent?
meningsmager
Hvad skal vi med ordet meningsmager når vi i forvejen har meningsdanner? Skal de to ord kunne bruges i flæng, eller vil Sprognævnet autorisere det ene?
pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, april 1994
Akademiske titler
af Erik Hansen, februar 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Møg
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008

Temaer

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Slagtersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Tværsproglighedens veje. Ph.d-forsvar ved cand.mag. i lingvistik Line Kroager Andersen
Fredag den 7. februar 2020 forsvarer Line Kroager Andersen (AU) sin ph.d.-afhandling med titlen: "Tværsproglighedens veje. Om sproglig bevidsthed, ...
Samtale om sprogets betydning, magt og udvikling
Sprogforskere og sprogaktivister mødes tirsdag den 7. februar i Studenterhuset i København.
Nyt fra Sprognævnet
Efterårsnummeret af Nyt fra Sprognævnet er udkommet.
Ny bog om oversættelse af Kirsten Marie Øveraas
Hvad er oversættelse, og hvorfor er det så svært? Bogen "Ged eller mammut? Om at oversætte" udkommer i dag.
Ph.d.-forsvar om ordbøger fra renæssancen
Fredag den 3. juli 2009 forsvarer mag.art. Simon Skovgaard Boeck fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab sin ph.d.-afhandling ”Fire tematiske ordbøger fra ...
Dansklærerforeningen afholder jubilæumskonference
I anledning af sit 125 års jubilæum afholder Dansklærerforeningen den 25. februar konferencen "Dansk på tværs".
National strategi for fremmedsprog
Der er en national strategi for fremmedsprog på vej. Og det er vigtigt, mener Ulla Gjedde Palmgren, der blogger på Sprogmuseet.dk om emnet.
Sprogguide eller sprogforvirring?
Malene Wismar, cand. mag. i dansk og uddannelsesstudier, har i forbindelse med sit speciale undersøgt en række sprogguider for at se på deres anvendelighed. ...
Børneuniversitetet afholder foredrag: Sproget i det sociale rum
Mandag d. 21. marts 2011 afholder Børneuniversitetet foredrag om sproget i det sociale rum.
Nyt speciale om køn og kommunikation i Danmarks største fagforening
Helene Hagemann, som er cand.mag. i dansk og folkeskolelærer, har skrevet speciale om sammenhængen mellem køn og kommunikation i fagforeningen 3F.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Eksamen
Links
sproget.dk's linksamling