Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: mad

Mente du: ma| mand| ad| md | se flere forslag | made| mas| ma.| mac| mag| maj| mam| man| mat| cad| mbd| bad| fad| gad| had| lad| med| mod| rad| sad| vad

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. mad sb., -en, i sms. mad-, fx madforgiftning, madklub; maden er serveret
2. mad sb., -den, -der, -derne (stykke smørrebrød); en mad med æg og tomat

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

mad substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1: -en; betydning 2: -den, -der, -derne [ˈmað] norrønt matr, oldengelsk mete 1 føde til mennesker (eller dyr), ofte tilberedt som en særlig ret kost 1.a måltid mad, især middags- eller aftensmad 1.b føde der indtages af mennesker eller dyr for at opretholde livet 2 skive brød (oftest rugbrød) med fedtstof og pålæg på; stykke smørrebrød klemme | rundtenom (for) mange kokke fordærver maden talemåde hvis (for) mange personer deltager i noget, risikerer det at medføre et dårligt resultat mad på bordet overført en så stor indtægt at man kan leve (hæderligt) af den smør på brødet mad ud af huset færdiglavet mad som en restauration, et firma eller en institution leverer til en kunde ude i byen stykke mad (halv) skive brød, ofte rugbrød, smurt med smør eller margarine og belagt med pålæg tak for mad (kaffe, te, ..) bruges for høfligt at takke den der har lavet maden, eller værten for et netop overstået måltid velbekomme uden mad og drikke duer helten ikke talemåde man må sørge for at få noget at spise og drikke hvis man vil klare sig økomad substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈøːko-] eller [ˈøko-] uofficiel, men meget almindelig form: øko-mad mad tilberedt af økologiske råvarer og ud fra økologiske grundprincipper økologisk mad made verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈmæːðə] give et menneske eller dyr føde ved at føre maden ind i munden på det

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • mad: (det daglige) brød, ernæring, foder, føde, fødevarer, fødemidler, næringsmidler, sul, kost, køkken, naturalier, levnedsmidler, måltid, næring, ret, spise, æde, ædelse, proviant, fetalje; stykke smørrebrød, klemme

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • klap sammen-mad klap sammen-mad sb. (1980) to stykker brød med pålæg mellem
  • ti-mad ti-mad sb. (2007) mad som skolebørn spiser kl. 10

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Hvidmad Hvid-mad, en. (hvid mad. D&H.). (ænyd. d. s., oldn. hvítr matr; foræld.) mælkemad. Hvide Tirsdag spistes Hvidmad dvs.: Fastelavnsbrødene, Strutter og Boller i kogt Mælk, indtil senere Forbud indskrænkede Fastelavn til Mandag alene. Sal.VI.364.
Mad,1 I. Mad, en. Høysg.AG.137. best. f. -en máden. Høysg.AG.141. (jf. skrivemaaden Madden. Kyhn.PE.57. ReynikeFosz.(1747). 70. Høysg.S.47. Lodde.(Skuesp.IV.345)). flt. (i bet. 1.3; dagl.) -(d)er (æda. mat, run. gen. ent. mataR, oldn. matr, oeng. mete (eng. meat, kød som føde), osax. mat, meti,
Mad,2 II. Mad, en. se I. Made.
Made,1 I. Made, en. (ogs. Mad Baden.JurO. JohsSteenstr.DS.99. Stedn. I.IX. jf. Feilb. Ma Moth.M1. VSO. Both.D.I.263. MDL. Esp.214. Saaby.7 Maa(e). OecMag.VI.377. VSO. jf. MDL. Feilb. Mae. Both.D.I.122. AaseHansen. EtParHuse.(1930).80. jf. Feilb. Brenderup. §70. Maj(e). Ing.VSt.119. jf. Feilb. OrdbS. Yderst sjælden, enestående forekomst skrevet Mag. Grundtv.PS.I.405).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)
2. Betydningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
6. Bøjningsoplysninger
7. Sammensætninger
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord

Ordlister

Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

den nye sort
Jeg er stødt på udtrykket den nye sort som bruges om noget der er blevet moderne. Er der tale om et nyt udtryk?
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
indtag el. indtagelse
Hvad forskel er der på indtagelse og indtag af mad og medicin?
indtag el. indtagelse
Hvad forskel er der på indtagelse og indtag af mad og medicin?
noget sund(t) ris
Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.
tagtøj, tagetøj, tatøj, ta'tøj
Hvor gammelt er ordet tagtøj, som betyder 'redskaber til at tage mad fra fade, gryder m.m.'?
Er tegnsprog et modersmål?
er tegnsprog et modersmål?
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
logik for burhøns
Hvor gammelt er udtrykket logik for burhøns, og er udtrykket en variant af logik for agerhøns, eller er det omvendt?
me too-kampagne
Hvordan skriver man sammensætninger i løbende tekst med ordforbindelsen metoo som første led, fx metoo-kampagne? Metoo skrives på mange forskellige måder, både ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Dufte til
Hvorfor accepterer Den Danske Ordbog udtrykket "dufte til"?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?

SprogbrevetDR

Spot på to måder
af Jørn Lund, januar 1990
Forpligtigelse
af Erik Hansen, december 1985
Pausesignaler
af Erik Hansen, januar 1986
Årstal og klokkeslæt
af Erik Hansen, februar 1990
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Udtale
af Erik Hansen, marts 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Julefrokost + kæp i øret = tømmermænd
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Lyske
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord

Dansk tegnsprog

Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...

Nyheder

Nyheder

Bemærk: Udsat pga. coronavirus. Skal du med til Sprogdagen 2020?
Sprogdagen 2020 foregår den 30. marts, og temaet er i år "Musikalitet i sproget".
Dansk forskerhold undersøger hvordan vi lærer at tale
Når man hører en talestrøm, er det afgørende at kunne skelne de vigtige ord fra mindre vigtige ord.
Invitation: Lost in translation? Danmark i Tyskland
Studieskolen sætter fokus på tysk sprog, erhverv og kultur d. 12. oktober 2011 til et arrangement i Dansk Designcenter.
Gæsteforelæsning om voksnes måde at tale til børn på
Sam Green fra University College London holder forelæsning med titlen "Variability in the phonology of child-directed speech".
Ph.d.-forsvar om nye ord på nye måder
Line Brink Worsøe forsvarer sin ph.d.-afhandling på Københavns Universitet.
Fair snak om fødevarer
Fødevareemballagers cocktail af ord, tekst, tal, billeder og farver er på programmet ved en konference på Copenhagen Business School, CBS, den 21. maj.
NyS 58 er udkommet
I nummer 58 af Nydanske Sprogstudier kan du læse om de seneste undersøgelser i dansk sprogforskning.
Unges sprog. Ny bog om det danske sprog og dets udvikling
Unge danskere vokser op i sprogligt og kulturelt brogede omgivelser hvilket føjer nye træk og gloser til det danske sprog, der ændrer sig med stor hast. Det ...
Danskerne søger det unikke navn
Danskerne ønsker at skille sig ud fra mængden, og dette sker bl.a. gennem navnevalg, skriver Berlingske Tidende.
Amagerprojektet – forskning i børn og unges sprog
Forskere fra Københavns Universitet har siden januar 2009 arbejdet på et større projekt om sprog hos børn og unge.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Temaer i slang
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Månedens emne på dialekt.dk: Sproget i SKAM
Dialekt.dk sætter i denne måned fokus på sproget i den norske ungdomsserie SKAM.
Indhold og opbygning
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005