Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: m/k

Mente du: m/| muk| k| m

Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

m. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) også i formen: m/ = med M1 eller m1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'et, -'er, -'erne [ˈεm] det 13. bogstav i den danske version af det latinske alfabet M2 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) M står for latin mille 'tusinde' romersk taltegn for 1000 m3 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = meter M4 forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 = medium (størrelse af tøj) 2 = mega- (i måleenheder) m5 forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = milli- (i måleenheder)

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • k/m k/m sb. (1978) kvinde eller mand
  • m/k m/k sb. (1980) mand/kvinde

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
M M, et. Høysg.AG.2. jf.: Somme udsiger (m), som Emme efter den Tyske maade. NvHaven.Orth.113. (sj. skrevet Em. Wess.55. Feilb.I.243). best. f. -'et flt. -'er 1) navn paa sproglyd. Rask.Retskr.66. Jesp.MFon.269. 2) navn paa bogstav. Moth.M1. disse Endelser (har) et dobbelt (m), vill man ellers giøre det kort, da kand der i steden bruges det bekiendte stregede (m̄m̄).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 60. Skråstreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om skråstreg
1. Hvilke opslagsord?
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

og meget mere, o.m.m.
Findes der en forkortelse for og meget mere?
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
aka
Hvordan skriver man aka på dansk? Altså 'also known as'.
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
Bukke Bruse
Hvad betyder Bukke Bruse? Er det et navn eller en særlig slags buk?
computationel
Jeg er forskerstuderende på DTU inden for emnet computational neuroscience. Til brug ved ansøgninger m.m. her i Danmark har jeg altid været nødt til at bruge ...
Er tegnsprog et modersmål?
er tegnsprog et modersmål?
findes iværksætteri
Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da ...
forholdsvis og uforholdsvis
Er det rigtigt forstået at man kun kan skrive de brugte uforholdsvis mange timer på arbejdet (uden -t på uforholdsvis), men både de brugte forholdsvis mange ...
hvornår blev Kjøbenhavn til København?
Engang skrev man Kjøbmand, Kjøbenhavn, Kjerteminde osv. samt Sverrig (for Sverige). Hvornår ændrede man stavemåden fra Kjøbenhavn til København osv., og ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Km/t eller km/t.?
Skal der være punktum i forkortelsen "km/t"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Administration m.v.
af Jørn Lund, september 1994
Schlüter m.fl.
af Jørn Lund, december 1986
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Jørn Lund, september 1989
Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
Forkortelser
af Erik Hansen, juni 1994
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Kort
af Jørn Lund, september 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, februar 1995

Mål og Mæle

Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog
Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Flakon
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Et hadeord
af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

N.M. Petersen-seminar på KU
I anledning af 150-året for Niels Matthias Petersens død afholdes et seminar for at belyse hans banebrydende indsats.
Sproglove i Norge og Sverige
Ny sproglov i Sverige og en på vej i Norge.
BEMÆRK: Udsat pga. coronavirus. Symposium om sprogbrug i digitale medier
Onsdag den 29. april 2020 arrangerer Dansk Sprognævn et symposium om sproget i digitale medier på Syddansk Universitet.
Foredrag: Middelalderisme i dansk romantisk litteratur
Den 21. februar 2019 kan du høre Lis Møller fortælle om forskningsprojektet "Middelalderisme i dansk romantisk litteratur".
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
Fælles mål for dansk som andetsprog
Den 26. marts afholdes konferencen: Sprog, kultur og samfundsforhold for lærere, skoleledere, konsulenter m.fl.
Googles oversættelsesværktøj har lært dansk
Den 13. maj introducerede Google dansk som en mulighed i deres oversættelsesværktøj.
Funktion og tekst
Fredag den 3. april holder RUC et symposium om sprog i brug.
Teknikken bag sproget
Ny svensk bog der beskriver teknikken bag sproget.
Dansk sprogpolitik i Sydslesvig
Sydslesvigsk Vælgerforening har lavet et forslag om en sprogpolitik for det danske sprog i Sydslesvig.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Klima
Hvad betyder ordet klima?
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk
Råd og regler
Slå op i retskrivningsreglerne, søg i en af ordlisterne over udvalgte emner, eller læs mere om typiske problemer. "Er du i tvivl, så slå det op. Er du ikke i ...