Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lysende

Mente du: gysende| lynende

Ordbøger

Den Danske Ordbog

lysende adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈlyːsənə] 1 se lyse 2 som skiller sig ud fra mængden ved sine fremragende egenskaber, fx begavelse eller stærk personlighed 2.a bruges forstærkende uhyre | kolossal lyse verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, lyste, lyst [ˈlyːsə] 1 producere og udsende lys skinne 1.a genspejle lys fra en blank eller lys overflade 1.b lade lys fra en lygte ramme noget så det kan ses 1.c overført være tydelig eller iøjnefaldende; bære stærkt præg (af) 2 bekendtgøre noget så det er juridisk eller kirkeligt gældende 2.a jura gøre noget juridisk gældende ved at indføre det i tingbogen eller personbogen tinglyse 2.b religion bekendtgøre at en vielse skal finde sted, som en del af en gudstjenestes ritual • frem til 1969 lovpligtigt og juridisk gældende – nu sjældent 2.c religion udstede en velsignelse, forbandelse el.lign. over nogen – sjældent bandlyse lyse i band udelukke helt eller delvis fra den katolske kirke og dens sakramenter bandlyse lyse i kuld og køn 1 officielt vedkende sig faderskabet til et uægte barn og derved sikre det juridiske rettigheder – historisk 1.a overført anerkende officielt lyse op 1 skabe lys (på et sted) oplyse 1.a overført skabe glæde 2 begynde at udsende lys; lyse stærkere 2.a overført fremstå tydelig og smuk (i forhold til omgivelserne) 2.b overført blive glad, begejstret eller energisk; live op lyse velsignelse udføre det ritual som udgør velsignelsen; velsigne

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lysende,1 I. Lysende, et. (nu næppe br.) vbs. til lyse: lys (I.1); lysen; lysning. det bekiente Ildkastende Bierg Æthna . . som ved sit Lysende betiener det gandske Sund imellem Sicilien og Italien. Pflug. DP.253.
lysende,2 II. lysende, præs. part. af lyse (se især bet. 1.1, 4 og 7).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

2. Betydningsoplysninger
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn

Typiske problemer

Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede
Slutkommaet — sådan sættes det
Trin for trin-gennemgang af hvordan man sætter slutkommaer ved ledsætninger

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

lyselilla eller lyslilla
Hvorfor hedder det lyslilla når alle andre farver har lyse-, fx lyseblå, lysegrøn?
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
med hiv og sving
For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. ...
skråsikker
Hvad betyder skråsikker egentlig? Jeg bruger det om at være meget sikker på noget. Et par af mine yngre kolleger hævder imidlertid at hvis man er skråsikker, ...
solbrændt
Jeg har set ordet solbrændt anvendt som ordet solskoldet. Det er min opfattelse at solbrændt tidligere kun blev brugt når man var blevet solbrun.
springe over hvor gærdet er lavest
Hvorfor opfattes det som negativt at springe over hvor gærdet er lavest?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?
Ordforråd – hvor mange ord i dansk?
Hvor mange ord er der i dansk?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Pæremål
I krydsogtværser kan man støde på ordet "pæremål", men hvad er det?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, oktober 1990
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Kort
af Erik Hansen, december 1985
Hovedstæder
af Erik Hansen, februar 1986
Den nye Retskrivningsordbog
af Erik Hansen, september 1986
Sprogprisen
af Jørn Lund, november 1988
Ret og uret
af Erik Hansen, februar 1989
Fornavn
af Jørn Lund, september 1989
Svære ord
af Jørn Lund, oktober 1989
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Den skarpeste kniv i skuffen
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Halloween og allehelgensaften
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Ti forslag som kan stimulere vores lyst til at bruge sprog
Mål & Mæle nr. 3 er udkommet.
Sæt ikke dit lys under en skæppe, skil fårene fra bukkene, og håb på at slippe gennem nåleøjet!
Oxana Sten forsvarer d. 11. feb. 2011 sin Ph.d.-afhandling om idiomer af bibelsk oprindelse i moderne russisk og dansk avissprog.
Sådan skriver vi … eller gør vi?
Case søges til ph.d.-projekt om sprogpolitikker på organisationsniveau. Har I gjort en indsats for at forbedre sprogbrugen i jeres skrevne tekster? Og har I ...
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Tiltrædelsesforelæsning den 27. november
Professor Elisabeth Engberg-Pedersen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, holder fredag den 27. november kl. 15.15 ...
Udstilling om danske talemåder
Greve Museum åbner tirsdag den 19. januar udstillingen "En fis i en hornlygte - hvorfor siger vi sådan?" der sætter fokus på talemåder i det danske sprog.
Højskolekursus til sommer om sprog
Rødding Højskole arrangerer i samarbejde med Dansk Sprognævn kurset "Det Danske Sprog i lyst og nød" som finder sted fra den 15. til den 21. august 2010.
Oplæg på CBS: Hemmeligt selskab afsløret vha. datalingvistik
Kom til oplæg på CBS om afsløringen af det tyske selskab "Okulisterne" fra 1700-tallet.
Er det nødvendigt at publicere på engelsk?
I et indlæg på b.dk (Berlingskes netavis) kalder ph.d.-studerende Matias Møl Dalsgaard til kamp mod det engelske sprog, som har invaderet det humanistiske ...
Danskere vil ikke tale dansk med udlændinge
At udlændinge kan have svært ved at lære dansk, kan skyldes at de ikke møder danskerne. Det skriver kristeligt-dagblad.dk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk