Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lyd

Mente du: ly| lyde| lydt| lys | se flere forslag | lud| lyn| lyv| lcd| led| lsd| dyd| lad| lid| lod| lød| syd| tyd

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
lyd sb., -en, -e, -ene (om sproglyd også pl. lyd, lydene), i sms. lyd-, fx lydanlæg, lydtryk, lydudstyr

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

lyd substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1 og 2: -en, -e, -ene; betydning 3: -en, -e (eller -), -ene [ˈlyðˀ] • i sammensætning: [ˈlyð-] norrønt hljóð, gotisk hliuþ; egentlig afledt af et adjektiv lyd 'hørlig', jævnfør lydt 1 noget man kan høre, dvs. det indtryk man får ved lydbølgers påvirkning af trommehinden og dermed høresansen • især et sådant (karakteristisk) sanseindtryk fra en bestemt kilde, fx fuglesang, hvisken eller motorstøj 1.a overført svar, henvendelse, reaktion el.lign., fx i form af et brev eller et telefonopkald livstegn 2 mekanisk eller elektronisk styret brug eller bearbejdning af lyd, fx i forbindelse med en teaterforestilling eller en pladeindspilning 3 sprog = sproglyd ikke en lyd slet ingenting; ikke noget ikke et kuk | ikke et muk piben får en anden lyd overført der sker en markant ændring, fx i nogens opførsel eller holdning slå til lyd for noget forsøge at skabe interesse for en sag, en idé el.lign.; gå aktivt ind for noget lyde2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, lød, lydt [ˈlyːðə] • præteritum: [ˈløðˀ] • præteritum participium: [ˈlyd] 1 udsende lyd; høres klinge 1.a tale på en måde der vidner om en bestemt tilstand, følelse el.lign. 1.b overført komme til udtryk mundtligt eller skriftligt 2 give et bestemt indtryk pga. sit indhold; forekomme at være på en bestemt måde • fx om en mundtlig eller skriftlig redegørelse 3 have som ordlyd eller indhold 3.a bruges for at gengive (den nøjagtige form af) et navn, en titel el.lign. være lyde på have som værdi eller indhold lyde (se , smage, ..) af noget være stor, imponerende, intens el.lign. at høre (se, smage, ..) på lyde3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, lød, lydt [ˈlyːðə] • præteritum: [ˈløðˀ] • præteritum participium: [ˈlyd] norrønt hlýða; oprindelig med betydningen 'lytte'; afledt af samme rod som lyd handle i overensstemmelse med en ordre, et påbud, et princip el.lign. – sjældent adlyde lystre lyde navnet .. bære et bestemt navn • egentlig adlyde navnet .., dvs. komme når der kaldes på én hedde

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • lyd: tone; støj

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lyd,1 I. Lyd, en ell. (nu kun dial.) et (Moth. L228. Holb.Hh.II.45. LTid.1732.742.1750. 403. Kort.159. Feilb.). Høysg.AG.3. ( Liud. Holb.Paars.254. sa.Intr.I.328. Slange.ChrIV.263. jf. u. Klokkelyd samt Feilb. og Kort.51. – dial. Ly. Blich.(1846). I.153. Feilb. Esp.174. Kort.92.153. jf. Lyd- i ssgr.). flt.
Lyd,2 II. Lyd, en. se Lød.
Lyd,3 III. Lyd, en. se II. Lud.
lyd,4 IV. lyd, adj. intk. -t (se I. lydt). (ænyd. d. s. i bet. “hørlig, lydelig”, fsv. liudher, oldn. hljóðr, stille, tavs, mnt. lut, oht. hlut (nht. laut), oeng. hlud (eng. loud); besl. m. got. hliuma, høreevne, øre, og lat. cluere, kaldes, prises, gr. kléein, prise, berømme, klytós,
lyd,5 V. lyd, adj. se IV. ly.
-lødet -lødet, adj. (ogs. skrevet -løddet. *en purper - løddet kind. SamlDanskeVers.1V.91. jf. u. jævnlødet samt Feilb. -lyd. 2Mos.36.19.23(Chr.VI). – tidligere ogs. -lyd(d)et, se u. jævnlødet). (ænyd. -lyd(d)et, -lyd, glda. (mang)lidath (SjælensTrøst. (Fot. paa KglBibl.)45), æda.
Lød,1 I. Lød, en. ell. (sj. i rigsspr.) et (Winth. Haandt.9. sa.Fort.172. Gjel.R.7. Bogan. II.150. OrdbS.(Lolland)). lø̀d. Høysg.AG.138. (tidligere ogs. skrevet Lyd. Reenb.II.297. KomGrønneg.V.143. Clitau.PT.175. NvHaven.Orth.112. jf. Feilb.Yderst sjælden, enestående forekomst m. no. form: Let. Drachm.M.48.63). best. f. -(d)en
ly,4 IV. ly, adj. ( lyd. Moth.L224. VSO.). intk. lyt. (ænyd. liu, sv. dial. ly, jf. no. dial. ly, oldn. hlýr; sml. glda. æda. laa, oldn. hlær, samt eng. dial. lew, nt. lo, lu, ty. lau; jf. III. Ly, V. ly; besl. m. II. lummer, Læ; dial.) ikke helt kold; lunken; lidt opvarmet. (især om vand, mælk olgn.).
Lud,2 II. Lud, en. (ogs. Lyd. Mau.1541. Moth.L231. Ing.VSt.82). (glda. ludh, liudh, lydh, fk. og intk., sv.  lud, fsv. ludh, no. dial. lu; mulig egl. sa. ord som I. Lur, oldn. lúðr, men sat i forb. m. Lyd (ænyd. glda. ogs. m. formerne ludh, liudh); nu kun (sj.) arkais. og dial.) blæseinstrument; dels (arkais.):

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg

Typiske problemer

Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Det man ofte glemmer
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

caffe latte, udtale
Hvordan udtales caffe latte?
KOL
Hvordan udtales lungesygdommen KOL/kol (kronisk obstruktiv lungesygdom)?
geocashing, geocatching el. geocaching
Hedder det geocashing, geocatching eller geocaching? Er det ene mere rigtigt end det andet?
halv(t) ... halv(t)
Hedder det "Du er halv fugl, halvt menneske" eller "Du er halvt fugl, halvt menneske"?
i en artikel af formanden siger han
Er denne meget udbredte konstruktion godt dansk eller overhovedet dansk: "I en artikel den 00.00 af formanden i pensionskassen, NN, som også er formand for ...
i lod og vage
Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?
kold tyrker, udtrykkets oprindelse
Jeg har lidt at bidrage med til udtrykket kold tyrker. Jeg har arbejdet med narkomaner i 36 år. I 1976 arbejdede jeg på Turfunktionen i København, hvor vi ...
potager
Hvordan udtales ordet potager (der betyder 'lille køkkenhave'), hvor stammer det fra, og bruges det stadig?
satay
Jeg udtaler ordet satay med tryk på anden stavelse og med stød: [saˈtɑjˀ]. Må man udtale det sådan? Jeg har fået at vide at jeg skal udtale det mere som de gør ...
skralt el. grelt
På mit arbejde er vi kommet til at diskutere om det hedder at det står skralt eller grelt til. Hvad siger Sprognævnet?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Profil
Hvordan definerer man den nye betydning af "profil"?
Sang – på dansk og tysk
Findes "sang" også som et ord på tysk?
Støt eller stødt stigning?
Hedder det "stige støt" eller "stige stødt"?
[1]

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Erik Hansen, november 1985
Udtale
af Jørn Lund, januar 1990
Udtale
af Jørn Lund, november 1991
Østeuropæiske navne
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Udtale
af Jørn Lund, august 1993
Udtale
af Jørn Lund, november 1993
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Fremmede navne
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Kan man skrive dansk tegnsprog?

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Kilder og forslag til videre læsning
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Kommende formidling på nettet om navne og om bogstav-lyd-forhold
Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet har uddelt midler fra formidlingspuljen. I 2010 skal pengene bruges på nye formidlingsaktiviteter.
Ny hjemmeside om bogstaver og lyde i dansk
Bogstavlyd er et nyt netsted hvor man kan få overblik over hvilke lyde de danske bogstaver svarer til.
Sådan staver vi
Hvorfor er det så svært at stave danske ord? Og kan vi ikke bare lave retskrivningen om, så det bliver lettere? Ny bog besvarer bl.a. disse spørgsmål.
Hvorfor læsper man?
Nogle mennesker læsper når de udtaler s-lyde. Men hvorfor egentlig det?
Vi staver og udtaler på engelsk, men bøjer på dansk
Danskerne staver og udtaler engelske låneord på engelsk, men vi bøjer i høj grad de engelske lån efter dansk mønster.
NYT på sproget.dk — Sprogtema om etymologi
Nu kan man under Sprogtemaer også læse om "Etymologi. Ordenes oprindelse", skrevet til sproget.dk af ph.d. i lingvistik Jan Katlev, der bl.a. er forfatter til ...
NyS 39 Dansk udtale er udkommet
Som dette nummer af NyS vil vise, kan udtale studeres på mange måder og med forskellige formål. Artiklerne dækker alt fra segmenter over stavelser til prosodi. ...
Artikelserie på Sprogmuseet.dk om talesprogets grammatik
I fire små artikler på Sprogmuseet.dk fortæller en forskergruppe fra Aarhus Universitet om resultaterne af deres undersøgelser af talesprogets grammatik.
Møde i den sociolingvistiske studiekreds
Tirsdag d. 29. januar 2013 afholder den sociolingvistiske studiekreds møde om hvordan radiolyttere opfatter radiokanalers særlige lyd.
NyS 43 på gaden
Indholdet i det nye nummer af NyS spænder fra transskriptionsproblemer til forholdet mellem lyd og skrift.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Indhold og opbygning
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Links
sproget.dk's linksamling
Lydskrift