Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: love

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. love: på tro og love
2. love vb., -r, -de, -t (give løfte om; prise)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

love1 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈlɔːvə] fra middelnedertysk love 'tillid, tro, løfte' på tro og love bruges i et løfte eller en erklæring som udtryk for at noget er ærligt og oprigtigt love2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlɔːwə] norrønt lofa, middelnedertysk loven 'falbyde, give løfte om'; beslægtet med substantivet løfte 1 give nogen et løfte 1.a give grund til bestemte forventninger, ofte om noget godt; stille i udsigt 1.b give løfte om at nogen må få eller låne noget 2 aftale indgåelse af et ægteskab • især om historiske eller udenlandske forhold jeg skal love for eller det skal jeg love for bruges for at understrege noget man lige har sagt eller skal til at sige – især talesprog love bod og bedring ydmygt love at man vil forbedre sig love guld og grønne skove overført love rigdom, materielle eller andre goder, dog uden at der nødvendigvis er dækning for løfterne love sig ud/væk love at komme til en fest, sammenkomst el.lign. som man er blevet inviteret til; love at holde en aftale om et møde el.lign. nød bryder alle love talemåde i en nødsituation kan man være tvunget til at sætte sig ud over alle hensyn love3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlɔːvə] norrønt lofa, oldhøjtysk lobon; nært beslægtet med verbet love 'give løfte om' 1 lovprise – højtideligt 2 være glad eller taknemmelig for – sjældent Gud være lovet bruges for at udtrykke glæde og lettelse eller taknemmelighed over noget gudskelov | heldigvis himlen være lovet bruges som udråb for at udtrykke (from) taknemmelighed eller lettelse gudskelov lov1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈlɒw] • bestemt form singularis: [ˈlɔˀwən] eller [ˈlɒwˀən] • pluralis: [ˈlɔːwə] eller [ˈlɒwə] norrønt lög; egentlig pluralis af lag med betydningen 'de fastlagte ting, vedtægter' 1 sæt af regler som gælder for et bestemt samfundsmæssigt område, og som alle skal rette sig efter bestemmelse | direktiv 1.a samtlige juridiske regler og retsbestemmelser som udtrykker hvad der er lovligt og ulovligt i et samfund 1.b regel der gælder for en (faglig) sammenslutning eller forening vedtægt | statut 1.c religiøs, social eller etisk forskrift i Bibelen, Koranen el.lign., især samtlige bud og forskrifter opfattet som en helhed 2 regel for hvordan noget forholder sig eller udvikler sig under bestemte omstændigheder, fx inden for naturvidenskab eller økonomisk videnskab lovmæssighed 2.a overført uvidenskabelig regel for hvordan noget ofte forholder sig eller udvikler sig gadens lov forhold præget af anarki og uorden lighed for loven eller lige for loven bruges for at understrege at alle bør have samme rettigheder og pligter i forhold til gældende lov lovens lange arm eller lovens håndhæver repræsentant for myndighederne, typisk en politimand – ofte spøgende nogens ord er lov man skal rette sig efter hvad en bestemt person siger norden for lands lov og ret overført i Vendsyssel – spøgende tage sagen (loven, skæbnen, ..) i egen hånd eller tage sagen (loven, skæbnen, ..) i egne hænder overført bestemme og handle selvstændigt på trods af autoriteter eller andre magter uden for lands lov og ret overført i et øde område fjernt fra større byer – spøgende

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • love: berømme, ære, lovprise, lovsynge, prise, rose
  • love: forjætte, spå, bebude, tilsige, tilsikre, give tilsagn om, give løfte om, stille i udsigt, sværge, jf. forpligt(ig) e sig

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • love-in love-in sb. (1967) (med tilnærmet engelsk udtale) offentlig sammenkomst holdt som en demonstration for mere kærlighed mellem mennesker
  • love-story love-story sb. (1962) (med tilnærmet engelsk udtale) (banal) kærlighedshistorie

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Love,1 I. Love, en. (Lov. Moth.L197. VSO. Loe. VSO.III.L190. Lue. Gram.Nucleus. 2111. NvHaven.Orth.110. VSO.III.L207). (æda. loue (Mariakl.); se videre u. Haandlove; nu næppe br. (jf. dog Esp.208)) d. s. s. Haandlove. Moth.L197. VSO. i ordspr.: Ondt er at plukke Haar af Love (jf. u. Haandlove). Mau.3393. VSO.
Love,2 II. Love, en (Moth.L207. jf.: ingen Troe og Love olgn. Holb.HAmb.III.2. Stampe.IV.248. Jacobi.Skr.41. *Al diin Liid og Love. Brors.143. Grundtv.SS.V.561). uden flt. (ænyd. glda. loffue, sv. loven, no. love; fra mnt. love (oblik. loven, se Loven), tillid, tro, løfte, jf. ty. glaube, eng. belief; grundbet. er “kærlighed, (vel)-behag,” se u.
love,3 III. love, v. præt. -ede, part. -et ell. (nu gldgs. (l. br.) ell. dial.) præt. lovte, lofte , part. lovt, loft (Moth.L204. Kom Grønneg.II.12. LTid.1747.276. Heib.Poet. II.352. Winth.I.64. PalM.IV.41. Allen.DS. II.692 (kbh.). NThThoms.UF.43 (lofde). Gravl.Helligdommen.(1925).8. jf.: (det vilde) lyde ilde og negligent, om nogen paa en Præ̀dike-stôl vilde sige . . laàft for lovet . . némlig fordì det er imòd en raison, der mere paa en Præ̀dike-stôl, end udi dảglig tale bør i àgt tảges.
love,4 IV. love, v. -ede. vbs. jf. III. Lov. (æda. louæ (Cambr. Brandt.LB.57), oldn. lofa, ty. loben, oeng. lofian; af III. Lov; egl. sa. ord som III. love) 1) (til III. Lov 1; jf. højlove; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, højtid.) fremføre, udtale lov over; berømme; prise; rose (stærkt); lovprise.    1.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
1. Hvilke opslagsord?
8. Ét eller flere ord?
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ny el. nye
Hedder det den ny lov eller den nye lov?
postdistrikt Odense
Jeg har bemærket en ny sproglig konstruktion, som bliver mere og mere almindelig. Det drejer sig først og fremmest om officielle betegnelser på forskellige ...
sinde(t)skrivelse, agterskrivelse
Forleden modtog jeg en skrivelse fra socialforvaltningen i kommunen hvor ordet sindeskrivelse optræder. Jeg er aldrig tidligere stødt på dette ord, og jeg kan ...
sølvbryllup - 25 års registreret partnerskab
Om nogle få år er det 25 år siden den første partnerskabslov blev vedtaget, og derfor er der jo par der snart skal fejre at de har levet sammen i registreret ...
flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
hegnsyn
Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?
henrette i forbindelse med gidselstagning
I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket "henrettelse" i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling ...
komma ved "for så vidt"
Skad der være komma før ”for så vidt angår”?L 158 Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, ...
ligge el. lægge
Er der stadig en forskel på ligge og lægge, eller har man nu lov til at skrive jeg ligger mig på sofaen? Vi har også problemer med ordet hænge. Hedder det ...
orddeling historisk
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Retlig eller retslig
Hedder det "retlig" eller "retslig"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, maj 1986
Løfter, trusler og håb
af Jørn Lund, december 1989
Falske venner
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Dødstrusler
af Erik Hansen, marts 1993
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Tekstning
af Jørn Lund, september 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994

Mål og Mæle

Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Skal vi børje, begynde eller starte?
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Nyt på sproget.dk
Under det nye menupunkt, Det siger loven, finder du love og bekendtgørelser om dansk sprog.
Tysklands hidtil længste ord vil fremover ikke stå i loven
Internettet gør unge til opmærksomme sprogbrugere
I den digitale verden myldrer det tilsyneladende med stavefejl, men ifølge forskere bør man i stedet tale om to forskellige skriftsprogsuniverser med hver ...
Foredrag om kommunikativ mobilitet
Tirsdag d. 24. september afholdes foredrag i Den sociolingvistiske studiekreds.
Antal besøg på sproget.dk
Redaktionen bag sproget.dk vil gerne takke for den store interesse og de mange kommentarer.
Det mangesprogede Sverige
Det svenske sproglovsudvalg har afleveret sin betænkning til den svenske regering den 18. marts.
Organisationers sprogvalg
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om engelsk som koncern- og undervisningssprog i Danmark.
Og sådan noget
Dansk Sprognævn modtager mange klager over især de unges sprogbrug, og en af klagerne går på udtrykket "og sådan noget". Læs en undersøgelse af fænomenet i det ...
Sproglove i Norge og Sverige
Ny sproglov i Sverige og en på vej i Norge.
NYT på sproget.dk — Sprogtema om etymologi
Nu kan man under Sprogtemaer også læse om "Etymologi. Ordenes oprindelse", skrevet til sproget.dk af ph.d. i lingvistik Jan Katlev, der bl.a. er forfatter til ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Råd og regler
Slå op i retskrivningsreglerne, søg i en af ordlisterne over udvalgte emner, eller læs mere om typiske problemer. "Er du i tvivl, så slå det op. Er du ikke i ...
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Artikler mv.
Her kan du 'bladre' dig igennem de opslagsværker, artikler mv. som sproget.dk har fået lov til at gengive fra forskellige medier
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Retskrivningen på sproget.dk
Tak til