Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lov

Mente du: love| lo| ov| flov | se flere forslag | klov| plov| liv| lob| lod| bov| hov| lav| lev| log| lok| lol| lom| los| luv| lyv| løv| rov| tov| vov

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. lov sb., -en, -e, -ene, i sms. lov-, fx lovkompleks, dog lov- el. lovs i lov(s)form og lov(s)kraft; lov og orden
2. lov: give lov (til); bede om lov (til)

Den Danske Ordbog

gudskelov eller gud ske lov adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈgusgəˈlɒw] eller [ˈguð-] sammentrækning af gud (skal) ske 'have, få' lov 'pris' bruges for at udtrykke from taknemmelighed, lettelse eller glæde heldigvis | hvor er det heldigt .. lov1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈlɒw] • bestemt form singularis: [ˈlɔˀwən] eller [ˈlɒwˀən] • pluralis: [ˈlɔːwə] eller [ˈlɒwə] norrønt lög; egentlig pluralis af lag med betydningen 'de fastlagte ting, vedtægter' 1 sæt af regler som gælder for et bestemt samfundsmæssigt område, og som alle skal rette sig efter bestemmelse | direktiv 1.a samtlige juridiske regler og retsbestemmelser som udtrykker hvad der er lovligt og ulovligt i et samfund 1.b regel der gælder for en (faglig) sammenslutning eller forening vedtægt | statut 1.c religiøs, social eller etisk forskrift i Bibelen, Koranen el.lign., især samtlige bud og forskrifter opfattet som en helhed 2 regel for hvordan noget forholder sig eller udvikler sig under bestemte omstændigheder, fx inden for naturvidenskab eller økonomisk videnskab lovmæssighed 2.a overført uvidenskabelig regel for hvordan noget ofte forholder sig eller udvikler sig gadens lov forhold præget af anarki og uorden lighed for loven eller lige for loven bruges for at understrege at alle bør have samme rettigheder og pligter i forhold til gældende lov lovens lange arm eller lovens håndhæver repræsentant for myndighederne, typisk en politimand – ofte spøgende nogens ord er lov man skal rette sig efter hvad en bestemt person siger norden for lands lov og ret overført i Vendsyssel – spøgende tage sagen (loven, skæbnen, ..) i egen hånd eller tage sagen (loven, skæbnen, ..) i egne hænder overført bestemme og handle selvstændigt på trods af autoriteter eller andre magter uden for lands lov og ret overført i et øde område fjernt fra større byer – spøgende lov2 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈlɒw] norrønt lof, engelsk leave 'tilladelse'; beslægtet med lov 'ros, pris' 1 frihed til at gøre noget bestemt, givet til nogen i et konkret tilfælde, sommetider efter anmodning fra vedkommende tilladelse 1.a rettighed eller mulighed (som ingen kan tage fra én) ret 1.b det at have en pligt eller være stillet over for et krav – ironisk 1.c det at noget (dårligt eller uheldigt) sker fordi ingen forhindrer det lov3 substantiv, fælleskøn eller intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈlɒw] samme oprindelse som lov 'tilladelse, ret' ros; pris – højtideligt gud ske (tak og) lov bruges for at udtrykke from taknemmelighed, lettelse eller glæde gudskelov love2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlɔːwə] norrønt lofa, middelnedertysk loven 'falbyde, give løfte om'; beslægtet med substantivet løfte 1 give nogen et løfte 1.a give grund til bestemte forventninger, ofte om noget godt; stille i udsigt 1.b give løfte om at nogen må få eller låne noget 2 aftale indgåelse af et ægteskab • især om historiske eller udenlandske forhold jeg skal love for eller det skal jeg love for bruges for at understrege noget man lige har sagt eller skal til at sige – især talesprog love bod og bedring ydmygt love at man vil forbedre sig love guld og grønne skove overført love rigdom, materielle eller andre goder, dog uden at der nødvendigvis er dækning for løfterne love sig ud/væk love at komme til en fest, sammenkomst el.lign. som man er blevet inviteret til; love at holde en aftale om et møde el.lign. nød bryder alle love talemåde i en nødsituation kan man være tvunget til at sætte sig ud over alle hensyn love3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlɔːvə] norrønt lofa, oldhøjtysk lobon; nært beslægtet med verbet love 'give løfte om' 1 lovprise – højtideligt 2 være glad eller taknemmelig for – sjældent Gud være lovet bruges for at udtrykke glæde og lettelse eller taknemmelighed over noget gudskelov | heldigvis himlen være lovet bruges som udråb for at udtrykke (from) taknemmelighed eller lettelse gudskelov

Dansk Synonymordbog


  • lov: bestemmelse, cirkulære, reglement, instruks; overenskomst, traktat, aftale; retsnorm, rettesnor, ret, lex, codex; lovbestemmelse, proklamation, statut, vedtægt, regel, regulativ, forordning, dekret, anordning; nomos, naturlov, invarians; tilladelse, forlov
  • lov: pris, ros; omdømme, ry

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lov,1 I. Lov, en. Høysg.AG.138.146. best. f. -en foræld. gen. ent. -sens, se u. bet. 1.4. flt. -e ell. (nu ikke i rigsspr.) -er (Pflug.DP.367. Holb.Intr.I.42. sa. UHH.I.1. jf. Feilb.). (ænyd. glda. d. s., æda. logh (n. flt. ell. (især uden for Skaanske Lov) fem. ent.; se Wim.Navneord.bøjning.(1868). 36f. Brøndum-Nielsen.GG.I.130), sv.
Lov,2 II. Lov, en (Moth.L197. Saaby.7). uden flt. (ænyd. loff (intk., sjældnere fk.), glda. loff, n. (ogs. i bet.: løfte, borgen, kaution), æda. lof, tilladelse, sv. no. lov, oldn. lof (n.); jf. eng. leave, tilladelse, mnt. lof, mht. loup, oldn. leyfi; egl. sa. ord som III. Lov; jf. II. Love, III. love samt Orlov
Lov,3 III. Lov, en (især i bet. 1, s. d.; i bet. 2: Moth.L208. Holb.Bars.III.2. Etlar.GH. I.179. Drachm.STL.213) ell. (især i bet. 2) et. uden best. f. og flt. (ænyd. loff (intk., sjældnere fk.), glda. loff, n., æda. lof (Cambr.), sv. no. lov (n.), oldn. lof (n.), ty. lob (n.) (jf. lobhudle), oeng. lof (n. & m.)
Lov,4 IV. Lov, en. (ogs. skrevet Lo. Moth. L184. Loug. Politivennen.1801.2154. VSO. III.L198. Laav. Grundtv.Saxo.I.175. Løv. MDL.332.347. Feilb. OrdbS.(Møn). jf. Brøndum-Nielsen.GG.I.318). uden flt. (ænyd. d. s., sv. (dial.) lag, log, vædske, varmt (kogende) vand (fx. til brygning), no. log, vand, vædske, saft, oldn.
Lov,5 V. Lov, en. se I. Love.
Lov,6 VI. Lov, en. se II. Luv.
Luv,2 II. Luv ell. (sjældnere) Lu (Skjoldb.S. 48. jf. Saaby.7), en. (nu ikke i rigsspr. Lo. Moth.L183. Esp.§66, anm. Lov. PO Walløe.Dagb.38. jf. Feilb. u. luvside). (ænyd. lo(v), sv. lov (yngre fsv. lof), no. lo (luv); fra holl. loef ell. nt. luuv (mnt. lof,
Love,1 I. Love, en. (Lov. Moth.L197. VSO. Loe. VSO.III.L190. Lue. Gram.Nucleus. 2111. NvHaven.Orth.110. VSO.III.L207). (æda. loue (Mariakl.); se videre u. Haandlove; nu næppe br. (jf. dog Esp.208)) d. s. s. Haandlove. Moth.L197. VSO. i ordspr.: Ondt er at plukke Haar af Love (jf. u. Haandlove). Mau.3393. VSO.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
1. Hvilke opslagsord?
8. Ét eller flere ord?
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ny el. nye
Hedder det den ny lov eller den nye lov?
flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
hegnsyn
Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?
henrette i forbindelse med gidselstagning
I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket "henrettelse" i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling ...
komma ved "for så vidt"
Skad der være komma før ”for så vidt angår”?L 158 Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, ...
ligge el. lægge
Er der stadig en forskel på ligge og lægge, eller har man nu lov til at skrive jeg ligger mig på sofaen? Vi har også problemer med ordet hænge. Hedder det ...
orddeling historisk
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i ...
overførelse el. overførsel
Hvornår er det rigtigt at bruge ordet overførelse, hvornår skal man bruge overførsel? Hvilket af ordene skal man fx bruge i: Efter overførelse/overførsel af ...
skråsikker
Hvad betyder skråsikker egentlig? Jeg bruger det om at være meget sikker på noget. Et par af mine yngre kolleger hævder imidlertid at hvis man er skråsikker, ...
postdistrikt Odense
Jeg har bemærket en ny sproglig konstruktion, som bliver mere og mere almindelig. Det drejer sig først og fremmest om officielle betegnelser på forskellige ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Retlig eller retslig
Hedder det "retlig" eller "retslig"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, maj 1986
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Tekstning
af Jørn Lund, september 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Klicheer
af Jørn Lund, oktober 1994
Henrettelse
af Erik Hansen, december 1985
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Stil
af Jørn Lund, februar 1987
Kort
af Erik Hansen, april 1987

Mål og Mæle

Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skal vi børje, begynde eller starte?
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Han lovede mig gule og grønne skove
Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Tysklands hidtil længste ord vil fremover ikke stå i loven
Organisationers sprogvalg
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om engelsk som koncern- og undervisningssprog i Danmark.
Og sådan noget
Dansk Sprognævn modtager mange klager over især de unges sprogbrug, og en af klagerne går på udtrykket "og sådan noget". Læs en undersøgelse af fænomenet i det ...
Sproglove i Norge og Sverige
Ny sproglov i Sverige og en på vej i Norge.
NYT på sproget.dk — Sprogtema om etymologi
Nu kan man under Sprogtemaer også læse om "Etymologi. Ordenes oprindelse", skrevet til sproget.dk af ph.d. i lingvistik Jan Katlev, der bl.a. er forfatter til ...
Ny bestyrelse for Dansk Sprognævn
Kulturminister Carina Christensen har netop udnævnt Dansk Sprognævns bestyrelse.
Er Retskrivningsordbogen diktatorisk og Dansk Sprognævn konservativt?
Denne uge har budt på debat om Retskrivningsordbogen og Dansk Sprognævns rolle i udformningen af den danske retskrivningsnorm.
Franskstuderende for en dag på Københavns Universitet
Franskfaget på Københavns Universitet indbyder 3.g’ere med fransk på A-niveau eller som studieretningsfag til at følge en dag som franskstuderende.
Tolkeloven er i modstrid med sundhedsloven
Regeringens lov om at flygtninge og indvandrere fremover skal betale 150 kr. for tolkebistand ved lægebesøg, er i modstrid med sundhedsloven, psykiatriloven, ...
Eva Skafte Jensens doktorforsvar på Roskilde Universitet: Nominativ i gammelskånsk
Lektor Eva Skafte Jensen forsvarer sin doktorafhandling tirsdag d. 29. november 2011 på Roskilde Universitet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Artikler mv.
Her kan du 'bladre' dig igennem de opslagsværker, artikler mv. som sproget.dk har fået lov til at gengive fra forskellige medier
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Tak til
Råd og regler
Slå op i retskrivningsreglerne, søg i en af ordlisterne over udvalgte emner, eller læs mere om typiske problemer. "Er du i tvivl, så slå det op. Er du ikke i ...
Retskrivningen på sproget.dk