Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lo

Mente du: lod| ol| lob| log | se flere forslag | lok| lol| lom| los| lov| l| o| plo| glo| klo

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. lo sb., -en, -er, -erne, i sms. lo-, fx logulv
2. lo vb., præt. af le

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

lo substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈloˀ] norrønt lófi; oprindelig betydning vist 'afskåret bræt' lade eller stort rum i en lade hvor kornet bliver tærsket, og hvor markafgrøder og tærskeredskab bliver opbevaret tærskeplads le2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, lo, -et (eller -t) [ˈleˀ] • præteritum: [ˈloˀ] norrønt hlæja, gotisk hlahjan; egentlig lydefterlignende ord; beslægtet med løjer spontant udtrykke glæde, munterhed eller undertiden hån ved at frembringe klukkende lyde idet man smiler og evt. åbner munden • ofte på en pænere eller mere hjertelig måde end når man griner græde latter de gode græd, og de onde lo talemåde bruges som ironisk kommentar i en situation hvor man beklager at de gode kræfter led nederlag den der ler sidst, ler bedst bruges som opmuntring eller advarsel for at minde om at den der narrer andre eller gør andre til grin, ofte selv bliver latterliggjort i endnu højere grad til sidst grine/le/smile i skægget more sig på en underfundig eller skadefro måde

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lo,1 I. Lo, en. flt. -er. (glda. d. s. (4Mos. 15.20(GldaBib.)), sv. loge (fsv. loe), oldn. lófi, sideform til oldn. láfi, no. låve; muligvis besl. m. gr. alōḗ, tærskeplads, lo, vinhave) 1) et i alm. m. lergulv (nu ogs. betongulv) udstyret rum i udbygning (lade), hvorigennem sæden transporteres (til laden
Lo,2 II. Lo, en. flt. -er. (no. lo, oldn. ló(a); jf. Hjejle samt Lofugl; nu næppe br.) Fuglenavn  navn paa forsk. vadefugle af brokfuglenes gruppe (Charadriidæ); især: alm. brokfugl; hjejle (1); Charadrius pluvialis. Moth. Conv.L111. Saaby.7
Lo,3 III. Lo, subst. (fra mnt. lo(we), hty. loh(e); rimeligvis besl. m. Lud; nu vist kun i ssgr. som lo-garve, -garver) garvebark; i ssg.: Garver-Loe. HesteL.(1703).C3v.
Lo,4 IV. Lo, en. se I. Laa.
Lo,5 V. Lo, en. se IV. Lov.
Lo,6 VI. Lo, en. se Luv (vindside).
lo,7 VII. lo, præt. til II. le.
lo,8 VIII. lo, præt., se I. ligge.
Luv,2 II. Luv ell. (sjældnere) Lu (Skjoldb.S. 48. jf. Saaby.7), en. (nu ikke i rigsspr. Lo. Moth.L183. Esp.§66, anm. Lov. PO Walløe.Dagb.38. jf. Feilb. u. luvside). (ænyd. lo(v), sv. lov (yngre fsv. lof), no. lo (luv); fra holl. loef ell. nt. luuv (mnt. lof,
Lov,4 IV. Lov, en. (ogs. skrevet Lo. Moth. L184. Loug. Politivennen.1801.2154. VSO. III.L198. Laav. Grundtv.Saxo.I.175. Løv. MDL.332.347. Feilb. OrdbS.(Møn). jf. Brøndum-Nielsen.GG.I.318). uden flt. (ænyd. d. s., sv. (dial.) lag, log, vædske, varmt (kogende) vand (fx. til brygning), no. log, vand, vædske, saft, oldn.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
5. Ordklasseangivelse
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 40. Indledning
De gældende retskrivningsreglers indledning om tegn og om reglernes karakter
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

at have en skrue løs
Hvor kommer udtrykket at have en skrue løs fra?
sekretær
Hvornår opstod titlen sekretær? Adskiller den sig fra kontormedhjælper?
slip let-pande
Hvordan skrives slip let-pande?
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
den nye sort
Jeg er stødt på udtrykket den nye sort som bruges om noget der er blevet moderne. Er der tale om et nyt udtryk?
det seneste skrig
I tv-programmet stod der forleden at hunde går i hundebørnehave iført seneste skrig i hundedækken. Skal det ikke være sidste skrig?
det' godt
I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme ...
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
flødebolle
Hedder negerboller nu flødeboller? For mig har negerboller ikke noget med fløde at gøre. Flødeboller er noget man kun kan få hos bageren med flødeskum i - de ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Elfenbenskysten
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, juni 1994
Svære ord
af Jørn Lund, oktober 1987
Udtale
af Erik Hansen, februar 1992
Udtale
af Erik Hansen, april 1992
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Klicheer
af Jørn Lund, september 1988
Engelsk
af Jørn Lund, november 1988
Veltalenhedsskole
af Jørn Lund, januar 1990
Kun løs er al fremmed tale
af Erik Hansen, maj 1991
Løfter, trusler og håb
af Jørn Lund, december 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Konference om nordens sprog som andetsprog
Københavns Universitet afholder i samarbejde med DPU "Den 9. konference om Nordens sprog som andetsprog".
Let's dansk! - kampagne om parallelsproglighed på universitetet
Kampagne skal ruste internationale medarbejdere på Københavns Universitet til den dansksproglige dagligdag på universitetet.
Au revoir mademoiselle!
To franske feministgruppers kritik har ført til at det franske ord for frøken 'mademoiselle' fremover vil være forbudt i officielle papirer i Frankrig.
Googles oversættelsesværktøjer II
Sproget.dk har fået en uddybende kommentar til nyheden om Googles oversættelsesværktøj.
Dansk kriblekryds på nettet
Ordjagt er et nyt spil på nettet.
Nobelpris i lingvistik
De nominerede til dette års nobelpris i lingvistik (Ig Nobel prizes in linguistics) er nu fundet.
Nynorsk retskrivning skal være lettere
Språkrådet i Norge har udpeget et retskrivingsnævn som skal skabe en klar, enkel og stram norm for nynorsk, uden sideformer. Den nye retskrivningsnorm skal ...
Det' sprog til et beat
Sådan lyder titlen på en netop udkommet bog om sproglige tilgange til dansk hiphop udgivet af Dansklærerforeningen.
Ny hjemmeside om sundhed på otte forskellige sprog
På den nye hjemmeside www.sundhedpaamitsprog.dk kan du finde råd og vejledning om sygdom, sundhed, kost og motion på otte forskellige sprog.
Lær sprog, og udskyd symptomer på Alzheimers sygdom
Ifølge ny forskning oplever tosprogede symptomer på demenssygdomme op til fem år senere end etsprogede.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Månedens emne på dialekt.dk: Sproget i SKAM
Dialekt.dk sætter i denne måned fokus på sproget i den norske ungdomsserie SKAM.