Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ligge

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
ligge vb., -r, lå, ligget; bogen ligger på bordet (jf. lægge)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ligge verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, lå, -t [ˈlegə] • præteritum: [ˈlɔˀ] norrønt liggja, oldengelsk licgan; beslægtet med latin lectus 'seng' 1 befinde sig i en stilling hvor kroppen er vandret eller udstrakt og hviler på et underlag • om menneske, dyr eller krop lægge | sidde | stå 1.a være i eller befinde sig i en sådan stilling pga. sygdom, tilskadekomst eller død; være indlagt 1.b befinde sig i en krum eller sammenkrøbet stilling hvor kun noget af kroppen er støttet af et underlag 1.c sidde oven på æg for at holde dem varme og beskytte dem indtil de klækkes ruge 2 bruges for at angive at en bestemt tilstand eller handling (som udtrykkes af et andet verbum) er vedvarende, er ved at foregå eller foregår over længere tid | sidde | stå 3 have sin geografiske eller rumlige beliggenhed eller placering; være beliggende (under bestemte forhold) • om sted eller bygning 3.a være placeret eller anbragt i en bestemt hensigt eller under bestemte forhold; have sin plads • om genstand sidde 3.b overført have sin tidsmæssige placering i forhold til et bestemt tidspunkt • om begivenhed eller situation 3.c være udbredt over eller dække et område 3.d overført være til stede på en skjult, dominerende eller indvirkende måde; kunne fornemmes 4 befinde sig på et bestemt niveau; antage en bestemt værdi • især om pris eller økonomisk værdi 4.a befinde sig på eller opnå en bestemt plads eller position på en rangliste, på en skala eller i en konkurrence 4.b befinde sig på en bestemt måde i forhold til noget andet af tilsvarende art 5 være intenst eller travlt beskæftiget med; tilbringe tiden med 5.a være sat i bero eller ud af aktivitet 6 stå i et bestemt, karakteristisk forhold til nogens evner, lyst, fatteevne eller natur • fx om tilbøjelighed, evne eller holdning 6.a være en dominerende faktor i eller et indgroet træk ved en persons måde at tænke, være eller fungere på • om følelse, holdning el.lign. 7 naturligt eller logisk være indeholdt, skjult, indbefattet i et bestemt forhold eller en bestemt sammenhæng 7.a have sin årsag i; bestå i bero | bunde 7.b være det egentlige, evt. skjulte eller undertrykte grundlag for en facade eller en bestemt fremtoning 8 være underlagt nogens myndighed, varetægt eller ansvarsområde sortere under | formelt henligge 9 forholde sig; være tilfældet 9.a være til stede; foreligge; forefindes 10 ikke sejle pga. særlige omstændigheder; være i havn 10.a sejle under særlige forhold 11 opholde sig i længere tid; bo ligge på landet 11.a være indkvarteret; gøre militærtjeneste 12 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx ikke ligge på den lade side ligge i baghold ligge nogen til byrde ligge til grund ligge til last ligge vandret lade ligge overført udskyde en besværlig eller uoverkommelig opgave til senere; midlertidigt undlade at forholde sig til noget ligge bag være den (underliggende) drivkraft, baggrund eller erfaring for noget ligge fast 1 overført ikke være til diskussion eller til at ændre på; være uomtvistelig slå fast 2 (år efter år) bo på den samme campingplads i en længere periode ligge ˈfor vente som arbejdsopgave i nær fremtid forestå ligge foran overført være til rådighed, tilgængelig eller klar til at blive udnyttet eller udført ligge hen 1 være uden liv eller aktivitet; fremstå øde og forladt • om sted eller bygning henligge | ligge 1.a overført forblive i en uberørt, ubehandlet eller afventende tilstand henligge 2 ligge afslappet, livløs eller udmattet ned sjældent henligge ligge hos have samleje med (uden for ægteskab) – gammeldags gammeldags beligge ligge i med have et seksuelt forhold til; have samleje med (uden for ægteskab) – uformelt ligge inde med være i besiddelse af noget som andre er interesserede i; have til sin rådighed eller på lager ligge lavt sørge for ikke at tiltrække sig opmærksomhed; lade være med at gøre sig bemærket holde lav profil ligge ligefor overført være indlysende eller oplagt at sige, gøre eller bruge som det næste trin, fx i en række af handlinger ligge med have samleje med (uden for ægteskab) – gammeldags eller uformelt liggende gæster se gæst ligge over 1 være bevaret eller ubehandlet længere end forventet eller planlagt • fx om punkt på en dagsorden 2 være tvunget til foretage en ekstra overnatning eller et midlertidigt ophold på en længere tur ligge som man har redt/redet se rede ligge under for være styret eller påvirket af i en dominerende grad sparke (slå, ..) til nogen der ligger ned overført opføre sig dårligt og nedladende over for nogen der i forvejen har det svært eller befinder sig i en vanskelig situation

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ligge: henligge, bero, være; tage den på langs, slange sig; være sengeliggende, holde sengen

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • ligge på den flade hånd ligge på den flade hånd forb. (1987) være lige til at gå til, være umiddelbart tilgængelig; være oplagt

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
ligge,1 I. ligge, v. Høysg.Anh.21. sa. AG.110. præt. laa (Høysg.AG.92); som gengivelse af jy. udtale (jf. DSt.1927.8) skrevet lo (Blich.(1833).VI.90); part. ligget (Høysg.AG.92) ell. (nu næppe br.) liggen (jf. forliggen (u. forligget), hosliggen (u. hosligge 1); jf. ogs. dial.- former som lej(e)n, leen. MDL.(Mors). Thorsen.157.191. Feilb. Brenderup.§27,8.189,2). vbs. (sj.)
ligge,2 II. ligge, v. se lægge.
ligge,3 III. ligge, v. se likke.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
§ 32. Præteritum participium foran substantiv
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i attributivt præteritum participium (kort tillægsform)

Typiske problemer

Ligge og lægge?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på ligge og lægge og finde ud af hvornår de skal bruge det ene og hvornår det andet. Dog er fejlen mest at ...
Alfabetisk oversigt
Alfabetisk oversigt over de typiske problemer
Det man ofte glemmer
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ligge el. lægge
Er der stadig en forskel på ligge og lægge, eller har man nu lov til at skrive jeg ligger mig på sofaen? Vi har også problemer med ordet hænge. Hedder det ...
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
i lod og vage
Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?
henrette i forbindelse med gidselstagning
I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket "henrettelse" i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling ...
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
ved dødsfald
I forbindelse med min fars død blev jeg klar over at der er forskel på begravelse og bisættelse. Men hvilken? Hedder det jordpåkastelse når man begraves med ...
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
agurketid
Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Italesætte
Er ordet "italesætte" med i danske ordbøger?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?

SprogbrevetDR

At ligge nummer tre
af Jørn Lund, oktober 1993
Falske venner
af Erik Hansen, marts 1988
Tryk
af Erik Hansen, maj 1990
Synke og sænke
af Jørn Lund, september 1992
Udtale
af Jørn Lund, november 1993
Udtale
af Erik Hansen, februar 1995
Udtale
af Erik Hansen, maj 1995
Nøden er stor
af Erik Hansen, august 1995
Udtale
af Erik Hansen, marts 1986
Klicheer
af Erik Hansen, april 1986

Mål og Mæle

Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Svesken på disken
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ligge eller lægge?
Ligge eller lægge?
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk
Bøjning

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...

Nyheder

Nyheder

Huskesedlerne "Sproghjælp" på sproget.dk og app
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.
De 10 mest besøgte sider på sproget.dk i 2017
Hvilke sider var sproget.dk's brugere mest inde på i 2017? Vi har samlet årets top-10.
Løgnens særlige sprog
Psykologiprofessor James W. Pennebaker (The University of Texas) har forsket i tusindvis af løgne og fundet ud af at løgne fortælles i et ganske særligt sprog. ...
Fredagsforelæsning om farvetermer
Carsten Levisen holder foredrag på Aarhus Universitet om skandinaviske farvebetegnelser. Det foregår 1. juni.
Ny test fra Gang i sproget
Som afslutning på kampagnen Gang i sproget kan danskerne nu teste deres sprogholdninger på www.gangisproget.dk.
Professor Jan Svennevig holder gæsteforelæsning på AU
"Russisk skal befries for angelsaksisk bras"
Nyt lovforslag fra ultranationalister i Rusland skal begrænse afsmitningen af udenlandske ord på det russiske sprog.
Nyt fra Sprognævnet
Årets 3. nummer af Nyt fra Sprognævnet er udkommet, og det tester danskernes sprogholdning.
Fokus på stavefærdigheder
En undersøgelse om stavning viser at danske skoleelever er blevet lidt dårligere til at stave siden 1970'erne. Det sværeste ord er "ændrer", som op mod 60 % af ...
Ny bog: "Korrekt stavning. Den lille hjælper"
"Korrekt stavning. Den lille hjælper", som netop er udkommet, er en opslagsbog du kan bruge som hjælp under dit skriftlige arbejde.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Sproglige huskesedler
Links
sproget.dk's linksamling
Indhold og opbygning
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998