Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lige

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. lige sb. (fk.), lige; uden lige; søge sin lige
2. lige ubøj. adj.; så lige som en snor (så ret som en snor) (jf. ligesom); i lige måde; holde ved lige
3. lige adv.; lige for tiden; lige for næsen (jf. ligefor); han er stadig lige glad for sit arbejde (jf. ligeglad); lige meget; gå lige på og hårdt; lige straks; det går lige op; lige så stor (som) (jf. ligeså); lige til randen (jf. ligetil); kom lige ud! (jf. ligeud)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

lige1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ubestemt form pluralis: - [ˈliːə] norrønt líki, tysk (ohne) Gleichen '(uden) lige'; substantivering af adjektivet lig 1 person som med hensyn til evner, holdninger el.lign. er magen til en anden person; noget der er magen til noget andet sidestykke 2 person eller gruppe der i en bestemt situation eller i en bestemt henseende er jævnbyrdig eller ligeværdig med en anden person eller gruppe ligemand uden lige som overgår (næsten) alt andet med hensyn til kvalitet, størrelse, intensitet el.lign. uden mage | uden sidestykke lige2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈliːə] bestemt form og pluralis af adjektivet lig 1 som er uden krumning, buer el.lign.; som ikke afviger fra den vandrette eller lodrette linje ret skæv 1.a uden sving, slingren, flakken el.lign. • om bevægelse eller retning 1.b uden afbrydelser, afvigelser eller fejltagelser; direkte • om forløb eller forbindelse 2 som byder på de samme muligheder, betingelser eller fordele; som har samme indhold eller værdi for de implicerede ens ulige 2.a som er stillet på samme måde med hensyn til rettigheder, social status el.lign. ligestillet 2.b som indgår i samme størrelsesforhold lige stor 2.c som foregår mellem to eller flere modstandere med nogenlunde samme styrke 2.d sport bruges om den situation i tennis at begge spillere er to point fra at vinde partiet deuce fordel 3 som udgør eller er kendetegnet ved et tal der kan deles med 2 uden at der bliver en rest, dvs. 2, 4, 6, 8 osv. ulige 4 ukompliceret; simpel ligetil alt andet lige under i øvrigt ensartede forhold en lige højre et kraftigt og direkte knytnæveslag med højre hånd en lige venstre en lige venstre et kraftigt og direkte knytnæveslag med venstre hånd en lige højre holde ved lige 1 bevare i god stand ved løbende at udbedre slid og evt. skader vedligeholde 1.a overført sikre at noget til stadighed eksisterer og bevares på samme niveau; opretholde og bevare vedligeholde i lige linje 1 i en bane hvor en lige linje eller den kortest mulige vej mellem to punkter følges 1.a overført uden afvigelser, forskydninger eller mellemled; direkte i lige måde bruges for at gengælde et ønske, en hilsen el.lign. lade fem og syv være lige overført udvise ligegyldighed eller skødesløshed lade stå til lige/aftalte penge præcis det beløb i sedler og mønter som noget koster, så man ikke skal have penge tilbage når man køber det lige børn leger bedst talemåde personer med nogenlunde samme sociale status, interesser el.lign. forliges eller samarbejder bedst lige for lige bruges til at udtrykke at gensidighed og gengæld er en vigtig faktor i forholdet mellem mennesker noget for noget lige valgret politik forfatningsmæssig ordning der giver alle afgivne stemmer ved et valg samme vægt lighed for loven eller lige for loven bruges for at understrege at alle bør have samme rettigheder og pligter i forhold til gældende lov på lige fod overført på samme vilkår og betingelser lige3 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈliːə] norrønt líka 'i samme grad', oldengelsk lice; adverbiet til adjektiverne lig og lige 1 uden sving, slingren, flakken el.lign. • om bevægelse eller retning 1.a uden at afvige fra den rette, vandrette eller lodrette linje skævt 1.b uden at blive ramt eller standset af noget undervejs 1.c uden omvej eller ærinder undervejs; direkte 1.d uden omsvøb, tøven el.lign.; direkte 1.e direkte fra en kilde, uden modifikation el.lign. 1.f uden besvær, formaliteter, ventetid el.lign.; direkte 1.g med direkte kontakt til; uden noget imellem 2 på samme måde i forhold til hinanden eller til andre; med de samme forudsætninger 2.a i samme grad eller udstrækning; med samme størrelse, gyldighed eller værdi 2.b på en ensartet måde ens 3 bruges for at fremhæve at nogen eller noget befinder sig meget tæt på det som nævnes umiddelbart efter 4 bruges for at fremhæve at noget finder sted meget tæt på eller samtidig med det nævnte tidspunkt eller den nævnte begivenhed 4.a for et (lille) øjeblik siden 4.b for kort tid siden 4.c i øjeblikket 4.d uden at der sker noget i mellemtiden; uden at blive opholdt af noget direkte 4.e inden nogen foretager sig noget andet først 5 bruges til at forstærke det efterfølgende ord eller udtryk 5.a bruges til at fremhæve at noget er meget tæt på at være tilfældet 5.b bruges til at præcisere at noget er egnet, passende eller ønsket 5.c bruges til at fremhæve længden eller varigheden af noget 5.d bruges til (ironisk) at afvise noget 5.e bruges til at trække en afvisning delvis tilbage 6 i en udstrækning som er tilstrækkelig, men heller ikke mere; ikke mere end netop | akkurat 7 bruges for at bagatellisere det man er i færd med at sige 7.a bruges lidt undskyldende for ens påtrængenhed når man henvender sig til nogen 7.b bruges til at opbløde et udsagn så det ikke lyder kategorisk, selvsikkert eller surt 7.c uden nogen forberedelse; uden nogen anledning uden videre det er lige fedt se fed4 lige før eller lige ved tæt på; på nippet til • med hensyn til hændelse eller handling – udtrykket lige før kendt fra 1967 lige meget se megen lige .. nok bruges til at udtrykke at noget er tilfældet i lidt for høj grad lige over bruges for at gengælde et ønske, en hilsen el.lign. – især talesprog i lige måde | tak i lige måde lige på (og hårdt) uden yderligere indledning, forberedelse el.lign. lige så meget; fuldstændig lige så godt 1 bruges for at udtrykke at noget er at foretrække, enten fordi det er det bedste i længden, eller fordi det nok ikke kan være anderledes alligevel 2 med samme resultat, udbytte, ret osv. lige så vel lige så snart se snart lige så .. (som) i samme eller tilsvarende grad eller udstrækning som det allerede nævnte eller det følgende ligge lige for almindelig fejl for ligge ligefor være lige til at .. 1 være klar til at ..; være egnet til at .. 2 være let at .. ligetil være lige vidt se vid2 -lig suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i adjektiv: -t, -e; -ere, -st [-li] norrønt -ligr, oldengelsk -lic; egentlig samme ord som substantivet lig i den ældre betydning 'skikkelse, udseende, beskaffenhed' 1 som kan eller bør være genstand for en bestemt handling, ændring el.lign. -bar 1.a som har en bestemt evne eller effekt 2 som vedrører, indebærer eller minder om noget bestemt -ig | -et -agtig 2.a med skær af en bestemt farve 3 betegner en regelmæssig gentagelse med fast interval -vis

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • lige: rank, ret; (for) nylig, nys(sens); netop, akkurat, præcis; durk, lukt, stik, direkte; just; helst, bedst, kort, straks, umiddelbart; ens, egal, ensartet; jævnbyrdig; effen

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • lige før lige før adv. (1967) (ny brug) lige ved (at)
  • lige i øjet lige i øjet sbforb. (1956) (billedlig brug om noget succesfuldt)
  • lige til højrebenet lige til højrebenet forb. (1995) udtryk for at noget er en oplagt mulighed som man kan gøre noget ved; jf. ligge lige for
  • lige til højrefoden lige til højrefoden forb. (1996) udtryk for at noget er en oplagt mulighed som man kan gøre noget ved; jf. ligge lige for

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn
8. Ét eller flere ord?
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
4. Dobbeltformer
7. Sammensætninger
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser

Typiske problemer

Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

lige over eller ligeover
Jeg er i tvivl om hvornår lige over skal skrives i ét ord, og hvornår det skal skrives i to ord. Skal vi fx skrive kør ligeover eller kør lige over? Og skal vi ...
betegnelse for dette årti (2000-2009)
Vi har lige været i 90'erne. Hvad hedder det årti vi er i nu?
marokkopude el. rokokopude
Vi har en lille sag vi gerne vil have afgjort: Den runde læderpude mange har stående i deres stuer, hedder den en marokkopude eller en rokokopude? Vi er delt i ...
imperativ på -dr: bladr
Kan man bruge imperativen af verbet bladre (bladr)?
navne på uddannelser
Jeg er lige startet på en ny uddannelse, og jeg er kommet i tvivl om om jeg skal skrive min uddannelse med stort eller lille begyndelsesbogstav. Jeg troede ...
SoMe
Lige pludselig bruger alle omkring mig so-me, some, SoMe som en kort udgave af sociale medier. Men hvordan skal det skrives?
ikke-Schengenland
Vi er usikre på stavemåden af ordet ikke-Schengenland/Ikkeschengenland. Vi har for lang tid siden valgt skrivemåden Schengenland (jf. Retskrivningsordbogen, 4. ...
ordenstal; fyrrende el. fyrretyvende
Hedder det fyrrende eller fyrretyvende, halvtredsende eller halvtredsindstyvende?
spot on
Jeg støder oftere og oftere på udtrykket spot on, men hvad betyder det egentlig, og hvordan skrives det korrekt?
kakao el. cacao
I Retskrivningsordbogen finder jeg kun kakao. Hvornår blev stavemåden cacao afskaffet?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?

SprogbrevetDR

Hvad er det rigtige
af Erik Hansen, april 1986
Engelsk
af Erik Hansen, marts 1989
Lige samtalevilkår
af Jørn Lund, oktober 1991
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1995
Nærved og næsten
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Find fem fejl
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Transmission
af Erik Hansen, marts 1991
Dødstrusler
af Erik Hansen, marts 1993
Flytte
af Jørn Lund, november 1991
Find fem fejl
af Erik Hansen, februar 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Sin eller deres?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Sivet, ikke sevet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Tippelad
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Forgifte eller forgive
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
I forhold til
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Jeg mobilepayer dig lige
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 3. januar 2015
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Grexit og brexit
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 26. september 2015
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014

Temaer

Bandeord

Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Ord og bogstaver i tal

Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å

Leg og lær

Ordmuseum

Musikudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med en node, hvilket betyder at ordet er et musikudtryk
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Ny udgivelse: "Så kom der lige en sabeltiger"
Middelboes Ordbutik har siden 2013 solgt ord. Nu er 305 solgte ord blevet til en digtsamling.
Bog fra Dansklærerforeningens sprogkonference
”Det rum[me]lige sprog” indeholder oplæg fra Dansklærerforeningens konference af samme navn der blev afholdt den 26. februar 2009.
Europa-Parlamentet vedtager ny resolution: Alle sprog skal være lige
Den 11. september vedtog Europa-Parlamentet en ny resolution som skal gøre op med den uligevægt indenfor sprogteknologi der hersker blandt de forskellige ...
Generationerne bruger næsten lige meget engelsk
Unge har flere engelske ord i deres talesprog end andre generationer - men det er især pga. ordet okay. Det viser ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn.
6 nye 'smuttere' — lige til at lære af
I dag lancerer sproget.dk 6 nye 'smuttere', talemåder vi på den ene eller anden måde har fået galt i halsen.
Ny bog: "Dansk i nullerne. 50 sproglige diagnoser"
Jørn Lund stiller i sin nye bog skarpt på det danske sprog i årtusindets første årti, hvor vi powernappede og -shoppede, googlede og bloggede på livet løs, ...
Jensen bor lige over for Andersen. Eller bor han overfor?
I septembernummeret af Nyt fra Sprognævnet redegør Jørgen Schack for en af ændringerne i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, der efter planen udkommer i ...
På beløbet eller lige på?
I decembernummeret af Nyt fra Sprognævnet kan man læse om hvad folk siger når de står ved kassen i supermarkedet og gerne vil betale med dankort.
Generationerne bruger næsten lige meget engelsk
Unge har flere engelske ord i deres talesprog end andre generationer - men det er især pga. ordet okay. Det viser ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn.
Sprog og sex
Modersmål-Selskabet præsenterer årbogen for 2012 tirsdag den 27. nov. 2012.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

lige højremargin uden orddeling
lige højremargin uden orddeling
lige højremargin med orddeling
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001