Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lig

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. lig sb., -et, lig, -ene (dødt legeme), i sms. lig-, fx lighus, ligsyn
2. lig adj., itk. d.s. el. -t, lig; være lig (med)

Den Danske Ordbog

lig1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈliˀ] • i de fleste sammensætninger “lig-”: [ˈliː-] norrønt lík 'skikkelse', oldengelsk lic 1 et menneskes (eller et dyrs) døde krop 2 overført ting eller fænomen der er meget brugt eller gammeldags og ikke længere kan fungere levende lig overført person der har det meget dårligt fysisk og psykisk ligge lig overført være så syg eller udmattet at man kun kan ligge ned – uformelt over nogens lig overført med overordentlig stærk modstand fra nogen sejle med lig i lasten eller have lig i lasten overført være plaget af problemer, fejl eller kompromitterende forhold fra fortiden som man evt. ønsker holdt skjult sminket lig overført ting eller omstændighed der på overfladen ser velholdt ud eller virker tilforladelig, men som grundlæggende ikke er i orden lig2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) - (eller -t), - [ˈliˀ] norrønt líkr, glíkr, tysk gleich; af forstavelsen ge- 'sammenhørende med' og substantivet lig i betydningen 'skikkelse', egentlig 'hvad der har samme form' 1 som er det samme som; som medfører eller er ensbetydende (med) identisk 1.a overført som i praksis eller i nogens forestillinger er ensbetydende (med) synonym 1.b matematik det samme som eller svarende til i antal, mængde eller talværdi – Symbol: = ækvivalent 1.c ligeværdig – sjældent 2 som på væsentlige punkter minder om eller er mage til lignende | tilsvarende 2.a med (næsten) samme udseende, personlighed, karakteristika el.lign. • om person 2.b som det kan forventes for – sjældent typisk | karakteristisk sætte lig (med) gøre identisk eller ækvivalent med være sig selv lig forblive den samme, uanset situation og omgivelser – sjældent være uforanderlig | være bestandig -lig suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i adjektiv: -t, -e; -ere, -st [-li] norrønt -ligr, oldengelsk -lic; egentlig samme ord som substantivet lig i den ældre betydning 'skikkelse, udseende, beskaffenhed' 1 som kan eller bør være genstand for en bestemt handling, ændring el.lign. -bar 1.a som har en bestemt evne eller effekt 2 som vedrører, indebærer eller minder om noget bestemt -ig | -et -agtig 2.a med skær af en bestemt farve 3 betegner en regelmæssig gentagelse med fast interval -vis ligge verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, lå, -t [ˈlegə] • præteritum: [ˈlɔˀ] norrønt liggja, oldengelsk licgan; beslægtet med latin lectus 'seng' 1 befinde sig i en stilling hvor kroppen er vandret eller udstrakt og hviler på et underlag • om menneske, dyr eller krop lægge | sidde | stå 1.a være i eller befinde sig i en sådan stilling pga. sygdom, tilskadekomst eller død; være indlagt 1.b befinde sig i en krum eller sammenkrøbet stilling hvor kun noget af kroppen er støttet af et underlag 1.c sidde oven på æg for at holde dem varme og beskytte dem indtil de klækkes ruge 2 bruges for at angive at en bestemt tilstand eller handling (som udtrykkes af et andet verbum) er vedvarende, er ved at foregå eller foregår over længere tid | sidde | stå 3 have sin geografiske eller rumlige beliggenhed eller placering; være beliggende (under bestemte forhold) • om sted eller bygning 3.a være placeret eller anbragt i en bestemt hensigt eller under bestemte forhold; have sin plads • om genstand sidde 3.b overført have sin tidsmæssige placering i forhold til et bestemt tidspunkt • om begivenhed eller situation 3.c være udbredt over eller dække et område 3.d overført være til stede på en skjult, dominerende eller indvirkende måde; kunne fornemmes 4 befinde sig på et bestemt niveau; antage en bestemt værdi • især om pris eller økonomisk værdi 4.a befinde sig på eller opnå en bestemt plads eller position på en rangliste, på en skala eller i en konkurrence 4.b befinde sig på en bestemt måde i forhold til noget andet af tilsvarende art 5 være intenst eller travlt beskæftiget med; tilbringe tiden med 5.a være sat i bero eller ud af aktivitet 6 stå i et bestemt, karakteristisk forhold til nogens evner, lyst, fatteevne eller natur • fx om tilbøjelighed, evne eller holdning 6.a være en dominerende faktor i eller et indgroet træk ved en persons måde at tænke, være eller fungere på • om følelse, holdning el.lign. 7 naturligt eller logisk være indeholdt, skjult, indbefattet i et bestemt forhold eller en bestemt sammenhæng 7.a have sin årsag i; bestå i bero | bunde 7.b være det egentlige, evt. skjulte eller undertrykte grundlag for en facade eller en bestemt fremtoning 8 være underlagt nogens myndighed, varetægt eller ansvarsområde sortere under | formelt henligge 9 forholde sig; være tilfældet 9.a være til stede; foreligge; forefindes 10 ikke sejle pga. særlige omstændigheder; være i havn 10.a sejle under særlige forhold 11 opholde sig i længere tid; bo ligge på landet 11.a være indkvarteret; gøre militærtjeneste 12 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx ikke ligge på den lade side ligge i baghold ligge nogen til byrde ligge til grund ligge til last ligge vandret lade ligge overført udskyde en besværlig eller uoverkommelig opgave til senere; midlertidigt undlade at forholde sig til noget ligge bag være den (underliggende) drivkraft, baggrund eller erfaring for noget ligge fast 1 overført ikke være til diskussion eller til at ændre på; være uomtvistelig slå fast 2 (år efter år) bo på den samme campingplads i en længere periode ligge ˈfor vente som arbejdsopgave i nær fremtid forestå ligge foran overført være til rådighed, tilgængelig eller klar til at blive udnyttet eller udført ligge hen 1 være uden liv eller aktivitet; fremstå øde og forladt • om sted eller bygning henligge | ligge 1.a overført forblive i en uberørt, ubehandlet eller afventende tilstand henligge 2 ligge afslappet, livløs eller udmattet ned sjældent henligge ligge hos have samleje med (uden for ægteskab) – gammeldags gammeldags beligge ligge i med have et seksuelt forhold til; have samleje med (uden for ægteskab) – uformelt ligge inde med være i besiddelse af noget som andre er interesserede i; have til sin rådighed eller på lager ligge lavt sørge for ikke at tiltrække sig opmærksomhed; lade være med at gøre sig bemærket holde lav profil ligge ligefor overført være indlysende eller oplagt at sige, gøre eller bruge som det næste trin, fx i en række af handlinger ligge med have samleje med (uden for ægteskab) – gammeldags eller uformelt liggende gæster se gæst ligge over 1 være bevaret eller ubehandlet længere end forventet eller planlagt • fx om punkt på en dagsorden 2 være tvunget til foretage en ekstra overnatning eller et midlertidigt ophold på en længere tur ligge som man har redt/redet se rede ligge under for være styret eller påvirket af i en dominerende grad sparke (slå, ..) til nogen der ligger ned overført opføre sig dårligt og nedladende over for nogen der i forvejen har det svært eller befinder sig i en vanskelig situation

Dansk Synonymordbog


  • lig: kadaver, afsjælet legeme, død krop, mumie; jf. ådsel
  • lig: identisk med; ligesom

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lig,1 I. Lig, et. líg. Høysg.AG.136. flt. d. s. ell.  -e (DFU.nr.3.19. Pflug. DP.865). (glda. li(i)g, æda. (døth) lyk, (dødt) legeme (Harp.Kr.182), sv., no. lik, oldn. lík, skikkelse, skabning, person, dødt legeme, oeng. lic, oht. lih (jf. ty. leiche), got. leik, krop, kød, dødt legeme; jf.
Lig,2 II. Lig, et. (undertiden skrevet Li. NMøll.H.36. Gravl.J.9. Lid. Da. Fiskeritid.27/51925.omslag.7). flt. d. s. ell. (l. br.) -e (Tidsskr.f.Fiskeri.1875.369) ell. (nu sj.) -er (SøLex.(1808).18). (sv., no. lik, oldn. lík, eng. leech (leach), mnt. lik, holl. lijk; mulig besl. m. lat. ligare, binde; jf. Liga) 1)
lig,3 III. lig, adj. líg. Høysg.AG.136. intk. og adv. (se især bet. 1.1 slutn. og 2.2) -t (lígt. Høysg.AG.51) ell. i alm. spr. (især i bet. 4.2) oftest ubøjet (jf. EJessen. Gram.114. Mikkels.Sprogl.176); flt. -e (som præd. nu oftest ubøjet; jf. Mikkels. Sprogl.177).   gl. bøjningsform (egl. dat. ent. n.) i forb.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

mellemrum ved plus og andre matematiske operatorer
Skal man sætte mellemrum mellem tal og plustegn og andre matematiske operatorer?
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
nulte
Jeg er lærerstuderende og hører i den anledning gang på gang betegnelsen 0. klasse (nulte klasse). Nu vil jeg gerne høre om det virkelig kan være rigtigt at ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?

SprogbrevetDR

Identifikation
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Forhåbentlig
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Bryssel og Bruxelles
af Erik Hansen, marts 1986

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Årets vindere af Sprogprisen.dk 2019
Hovedstadens Letbane, Skattestyrelsen, Rigspolitiet, 3F og Lej et Lig Biludlejning blev hyldet for godt sprog på Sprogdagen 2019.
Debat om formel vs. funktionel semantik
Den 4. december inviterer Lingvistkredsen til foredrag ved Peter Widell og Peter Harder.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995