Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lid

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

lid sb. (fk.); sætte sin lid til; fæste lid til

Den Danske Ordbog

lid substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈliðˀ] norrønt hlít; afledt af lide (på) 'stole, tro (på)' fæste lid til stole på; have tillid til fæstne (sin) lid til stole på; have tillid til fæste (sin) lid til sætte (sin) lid til lade sit håb eller sin optimisme tage udgangspunkt i lide1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, led, lidt; talesprogsefterlignende (i udtrykket “kunne lide”) også: li' [ˈliːðə] • præteritum: [ˈleðˀ] • præteritum participium: [ˈlid] • i udtrykket “kunne lide”: [ˈliˀ] eller [li] fra nedertysk liden 'opleve, lide', beslægtet med lide 'lakke' 1 gennemgå fysisk eller psykisk smerte, nød eller trængsler pines 1.a være udsat for eller plaget af udstå 1.b forringes; tabe i kvalitet 2 have en fysisk eller psykisk sygdom eller svaghed 2.a føle sjælelig smerte, fx pga. samvittighedsnag, sorg eller længsel 2.b overført være behæftet med en bestemt svaghed eller mangel kunne lide føle sympati, glæde eller nydelse ved; synes godt om vellidt lide nød ikke have de grundlæggende fornødenheder for at overleve, fx mad, tøj, bolig og penge tage/lide skade blive forringet i funktion, udseende eller kvalitet; få varige men lide2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) præsens: -r [ˈliːðə] norrønt hlíta; beslægtet med lid, pålidelig lide på stole på – gammeldags lide3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, led, ledet [ˈliːðə] • præteritum: [ˈleðˀ] • præteritum participium: [ˈleːðəd] norrønt líða, oldengelsk liðan; beslægtet med forleden og lide 'gennemgå smerte' nærme sig; skride frem • om tid – gammeldags lakke | stunde

Dansk Synonymordbog


  • lid: tillid, tiltro, tro

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lid,1 I. Lid, en. uden flt. (glda. lidh (Brandt.RD.I.85.131), liid (HellKv.86), sv. no. lit, oldn. hlít, hvad der er tilstrækkeligt, hvad man kan være tilfreds med; til V. lide; jf. Tillid; i rigsspr. nu kun Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog (uden for forb. slaa, sætte (sin) lid til især højtid.)) 1) det at stole paa ell. sætte sit haab til en (noget);
Lid,2 II. Lid, en. se I. Li.
Lid,3 III. Lid, et. se II. Led.
lid,4 IV. lid, perf. part. af III-IV. lide.
Lig,2 II. Lig, et. (undertiden skrevet Li. NMøll.H.36. Gravl.J.9. Lid. Da. Fiskeritid.27/51925.omslag.7). flt. d. s. ell. (l. br.) -e (Tidsskr.f.Fiskeri.1875.369) ell. (nu sj.) -er (SøLex.(1808).18). (sv., no. lik, oldn. lík, eng. leech (leach), mnt. lik, holl. lijk; mulig besl. m. lat. ligare, binde; jf. Liga) 1)
Li,1 I. Li, en. (ogs. Lide. Moth. L146. Leth.(1800). VSO. Recke.SB.13. Jørg. A.105. flt. lider: Rich.III.5. Gjel.Br.21. NMøll.VLitt.I.485. jf. MDL. Feilb. – sj. Lid. MO.). flt. -er. (glda. liidh (Rimkr. Brandt.RD.I.247.271), lide (DgF.I.45.98. jf. u. Bjerglid(e)), sv. lid, no. li(d), oldn. hlíð, f., mnt.
Led,2 II. Led, et ell. (nu vist kun dial.) en (i bet. 1-2: Esp.203. Thorsen.61. i bet. 5.3: Sech. D.I.90). Høysg.AG.29.36.138. (m. h. t. ældre udtale m. lang vokal jf. skrivemaaden Leed. DL.6–13–13. Holb.Paars.316. sa. Ep.I.224. Grundtv.Udv.V.53. Kierk.P.I.96. jf. Brøndum-Nielsen.GG.I.368). (nu ikke i rigsspr.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

8. Ét eller flere ord?
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
1. Hvilke opslagsord?
4. Dobbeltformer
5. Ordklasseangivelse
7. Sammensætninger
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Genitiv (ejefald)
Genitiv (ejefald) er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord) og bruges typisk til at vise at nogen ejer noget, eller at noget tilhører ...

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
ANT-kursus
Regionerne gennemfører såkaldte A/T-kurser, kurser i alkohol og trafik. Ifølge det nedenstående lovforslag skal disse kurser nu ændres, så det bliver kurser i ...
bo og naboskab
Hvordan skriver man korrekt bo og naboskab, og hvordan bøjes det i pluralis?
e-sport
Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet ...
gruppegenitiv: Søren og Sofies sølvbryllup
Hedder det Søren og Sofies sølvbryllup, eller skal det være Sørens og Sofies sølvbryllup? Og kan man tale om en idé der er opstået i nogle folk inde på ...
piloter
Kan ordet pilot bruges som betegnelse for ’guide, vejleder’?
postdistrikt Odense
Jeg har bemærket en ny sproglig konstruktion, som bliver mere og mere almindelig. Det drejer sig først og fremmest om officielle betegnelser på forskellige ...
sammensætninger med bindestreg
Hvor mange af nedenstående forslag er korrekte? – og med hvilken begrundelse i retskrivningsreglerne? §-13-eftersyn, § 13-eftersyn, §-13 eftersyn, § 13 ...
sammensætninger med e-: e-læring, eLæring, e-Læring el. elæring
Hvordan skrives ord der begynder med e-, fx e-dag, e-handel, e-læring, e-learning og lignende? Man ser dem ofte med lille e og så stort bogstav som indledning ...
syg og sygeste
Fra min yngste søns skole har jeg for nylig fået en henvendelse om at han sammen med to kammerater i et frikvarter uden for skolen skulle have råbt efter en af ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Basedow
Hedder det "Basedows sygdom" eller "Graves' sygdom"?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?

SprogbrevetDR

Lidt om bedler (billeder)
af Jørn Lund, september 1993
DR TV
af Erik Hansen, april 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Russere
af Erik Hansen, maj 1986
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1988
S'er
af Erik Hansen, maj 1989
Udtale
af Jørn Lund, december 1989
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Udtale
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Udtale
af Erik Hansen, maj 1992

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Power
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Slang

Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...

Nyheder

Nyheder

Folkeskoleelever er blevet lidt dårligere til at stave
En undersøgelse viser at folkeskolens afgangsprøve i retskrivning volder eleverne mere besvær end tidligere.
Månedens emne på dialekt.dk: sætningskløvning
Månedens emne på dialekt.dk handler om sætningskløvning, herunder den såkaldte "nyhedskløvning" der ofte bruges i netbaseret nyhedsformidling.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Den Danske Ordbog tilføjer 1.445 nye ord — mød redaktørerne på Bogforum
Fredag den 10. november opdateres Den Danske Ordbog. Samme dag kan du møde redaktørerne på Bogforum i København.
Dialekter er næsten døde
Dialekterne i Danmark er så godt som døde, viser nyere forskning.
Europa taler mange sprog
Europa-Kommissionen afholder konferencen "Europa taler mange sprog - is English really enough?" 4. april 2008 i Europa-Huset, Gothersgade 115 i København.
KorpusDK er med i søgningen på sproget.dk
Når man skriver sit søgeord i søgefeltet på sproget.dk, vil man nu også søge i teksteksempler fra KorpusDK.
Tøndering
Generationssprog, italesættelse og skole-hjem-samtale
De unge taler grimt, og generationerne forstår stort set ikke hinanden. Det er nogle af de myter om unges sprog der bliver behandlet i det nye nummer af Nyt ...
Hvorfor er det ofte svært at huske fremmedsprog?
Mange oplever at fremmedsprog kan være svære at huske når man skal tale eller skrive, men knap så svære når man skal forstå dem.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
infoark
Infoark2
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992