Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lever

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
lever sb., -en, -e, -ne, i sms. lever-, fx leverkræft

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

lever substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ne [ˈlewˀʌ] norrønt lifr, engelsk liver, græsk liparos; af lipos 'fedt' 1 organ i bughulen som spiller en central rolle i stofskiftet med hensyn til omsætningen af både kulhydrater, fedtstoffer og proteiner; nedbryder og uskadeliggør giftstoffer, fx alkohol, og affaldsstoffer fra stofskiftet og producerer galde, som har betydning for fordøjelsen 1.a lever fra husdyr, især gris, kalv eller kylling, brugt som madret tale frit fra leveren overført sige sin mening uden omsvøb og forbehold leve2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈleːvə] norrønt lifa, oldengelsk lifian egentlig 'blive tilbage, være levnet'; jævnfør levne, liv 1 være i live som biologisk organisme være død | være livløs 1.a have sin eksistens eller tilværelse et bestemt sted, på en bestemt måde eller på et bestemt tidspunkt bo 1.b nyde livet; få stort udbytte af sin tilværelse 1.c have et bestemt mål med sit liv 1.d have sin udbredelse i et bestemt geografisk område eller i vand, jord el.lign. • især om dyr 2 have som føde • både om dyr og mennesker 2.a tjene til livets opretholdelse ved et erhverv el.lign. 2.b overleve ved at spise 2.c overført klare sig ved hjælp af 3 ikke være afskaffet, uddød eller på anden måde ophørt med at eksistere eksistere 4 fremtræde nærværende og livagtig 5 bruges som hyldest idet man udtrykker et ønske om at nogen må få et langt og lykkeligt liv 5.a overført bruges for at udtrykke sin anerkendelse de levendes land 1 Guds rige i himlen hvortil de frelste menes at komme efter døden – især i bibelske tekster himmerige 2 jorden som opholdssted for mennesker mens de lever, i modsætning til underverdenen eller himlen hverken til at leve eller dø af overført for lidt penge til at man kan betale sin husleje, købe ordentlig mad m.m., men dog nok til at man ikke ligefrem dør af sult ikke have levet forgæves have udrettet noget; have været til gavn kongen er død, kongen leve bruges ved proklamation af en ny konge ved tronskifte i et monarki leve alene hverken være gift eller samlevende leve/bo i en kuffert overført rejse eller flytte meget tit, fx fordi éns arbejde kræver det; ikke have et fast sted at bo leve (eksistere, trives, ..) i bedste velgående gøre sig stærkt og livskraftigt gældende; leve, trives og udvikle sig godt leve fra hånden (og) i munden eller leve fra hånden til munden overført leve så man lige har de daglige fornødenheder, men uden at tænke på fremtiden leve højt på overført have rigelig fordel af; kunne udnytte til at klare sig bedre selv leve i nuet være optaget af at få det bedste ud af livet i det aktuelle øjeblik, uden at lægge planer eller bekymre sig unødig leve i synd leve i et ægteskabslignende forhold uden at være gift leve med acceptere; tolerere – kendt fra 1967 leve med i overført følge med i og være meget optaget af leve op til 1 overført opfylde eller modsvare forventninger, krav el.lign. 2 overført kunne måle sig med; være lige så god som leve på en sten overført leve meget nøjsomt leve på en stor fod overført leve dyrt og overdådigt leve på nas lade sig forsørge af andre uden at yde noget til gengæld nasse | snylte leve på polsk bo sammen og være kærester uden at være gift – gammeldags leve sammen være kærester og bo sammen leve sig ind i overført følge med i og forstå som var det én selv der var tale om; identificere sig med indleve sig i leve som hund og kat leve sammen og altid være uenige og skændes leve ud overført afprøve eller få afløb for sine lyster eller behov udleve lev stærkt, dø ung talemåde bruges for at udtrykke den opfattelse at det er bedre at tage chancer, leve livet fuldt ud og give efter for sine lyster end søge tryghed og faste rammer, også selvom man derved sætter livet på spil og risikerer at dø i en ung alder lev vel bruges som afskedshilsen når nogen skilles for en længere periode eller for altid – højtideligt farvel man skal lære så længe man lever talemåde der vil altid være noget som man ikke har kendskab til eller erfaring med, men som man alligevel bør kende til – bruges ofte som kommentar når man bliver gjort opmærksom på noget man ikke ved mennesket lever ikke af brød alene talemåde mennesket har for at leve (lykkeligt) ikke bare brug for mad, men også for oplevelser af mere åndelig karakter levere verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [leˈveˀʌ] via nedertysk levereren, leveren fra fransk livrer 'levere', af latin liberare 'frigive' 1 bringe til stede; skaffe til veje; bidrage med 1.a forsyne en køber eller anden aftager med en vare, et produkt, en ydelse el.lign. 1.b overbringe noget (fx en avis) som nogen har bestilt, købt el.lign., på køberens bopæl bringe ud 1.c sælge et produkt i en bestemt tilstand, version el.lign. 2 yde en bestemt præstation, indsats el.lign. 2.a præstere godt, især i en presset situation performe | præstere | levere varen 2.b yde energi, ofte en nærmere angivet mængde • om motor el.lign. levere ind aflevere noget til en institution, virksomhed, instans el.lign. med henblik på behandling, bedømmelse, afgørelse el.lign. – sjældent indlevere levere tilbage bringe tilbage; overbringe til en tidligere ejer eller ihændehaver mere formelt tilbagelevere returnere levere varen overført præstere noget som (til fulde) lever op til forventninger eller indgåede aftaler performe | levere levere videre give noget som man har fået, videre til en tredjepart, efterfølger el.lign. sælge (levere, ..) noget ud af huset sælge (levere, ..) mad el.lign. som er tilberedt på en restauration, men skal spises andetsteds være leveret overført ikke længere være i stand til at forsvare sig eller yde (indre) modstand, hvorfor man giver op, giver efter, giver sig hen, el.lign. • ofte som resultat af et følelses- eller sansemæssigt indtryk være solgt

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lever,1 I. Lever, en. (nu kun dial. Læver. Fr Horn.PM.64. Agerbech.FA.I.59. jf. Esp. §41,1). flt. -e. (ænyd. leffuer (lywer, løfver), glda. lewer (Brandt.RD.I.88. 2Mos. 29.13(GldaBib.)), æda. liuær, lyuær (Harp. Kr.7.122.130 ofl.), sv. no. lever, oldn. lifr, ty. leber, eng. liver; rimeligvis besl. m. gr.
Lever,2 II. Lever, en. (af III. leve) vist kun i ssgr. som Frilever (og ænyd. skørlever(e)), jf. Efterlever(ske).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

inuit
Ordet inuit er flertal og bør vel ikke have en flertalsendelse i Retskrivningsordbogen!
mælketænder
Hvorfor hedder de første tænder egentlig mælketænder?
overførelse el. overførsel
Hvornår er det rigtigt at bruge ordet overførelse, hvornår skal man bruge overførsel? Hvilket af ordene skal man fx bruge i: Efter overførelse/overførsel af ...
plusse og minusse
Jeg er gymnasielærer og vil gerne spørge om Dansk Sprognævn overvejer at godkende verberne plusse og minusse. De unge mennesker på vores gymnasium er vant til ...
skomagerpot
Jeg spiller billard og undrer mig over hvor udtrykket skomagerpot stammer fra. Umiddelbart har skomagere og billard jo ikke meget med hinanden at gøre. Jeg har ...
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
er sprognævnsdefinitioner officielle
Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?
bøttekort
I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, ...
der el. som
Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Klicheer
af Jørn Lund, september 1987
I og os
af Erik Hansen, april 1989
Skyld og ansvar – endnu en gang
af Erik Hansen, februar 1991
Human etc.
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Sproget i Danmarks Radio
af Erik Hansen, juni 1992

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Et hadeord
af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

"Kalve lever i skiver" og "Bamse boller med fuldkorn"
På dr.dk forbereder sprogkonsulent Line Pedersen sig på at kampen mod de alt for mange mellemrum nok er tabt, mens Ove Nørhave i Nordjyske Stiftstidende ...
Fortællinger om sprogdød
Foredrag om verdens døende sprog.
Ph.d.-forsvar om semantisk og pragmatisk information i tosprogsordbøger
Fredag den 14. august 2009 forsvarer Saihong Li Rasmussen fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet sin ph.d.-afhandling ...
"Multikulturelle skoler XIV"
Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2), Skolelederne og FOKUTO afholder konference med temaet "sprog 2009".
De danske dialekter driller sprogforskere
Sprogforskerne Michael Ejstrup og Pia Quist har forskellige syn på hvorvidt de danske dialekter trives.
Hurra for de digitale ordbøger!
Lotte Follin, ordbogsredaktør for Gyldendal, har skrevet et indlæg på Sprogmuseet.dk om fordelene ved digitale ordbøger.
Artikel på Sprogmuseet.dk om esperanto i amerikansk film og skønlitteratur
Jens S. Larsen skriver på Sprogmuseet.dk om det internationale plansprog esperantos status i USA anno 2010.
Test dig selv og hjælp en forsker: Er du god til dialekter?
Kan du høre forskel på fynsk og lollandsk, øst- og vestjysk? På Videnskab.dk kan du teste hvor god du er til at kende forskel på dialekterne – og samtidig ...
Har journalisterne magten over det danske sprog?
Først når et nyt ord finder vej til avisspalterne, er det muligt for Dansk Sprognævn at registrere brugen af det. Politiken skriver om journalisternes magt ...
Jyder slår københavnere i dialekttest
Den hidtil største undersøgelse af hvor gode vi er til dialekter, er netop afsluttet. Resultaterne viser at både køn, alder og hvilken landsdel man kommer fra, ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?
Mål og Mæle
Tidsskriftet Mål og Mæle har siden 1975 leveret ny viden om sprog og sprogbrug. Nedenfor finder du en række af de spørgsmål og svar der har være bragt, ...
Artikler mv.
Her kan du 'bladre' dig igennem de opslagsværker, artikler mv. som sproget.dk har fået lov til at gengive fra forskellige medier
Links
sproget.dk's linksamling