Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: let

Mente du: et| le| flet| plet | se flere forslag | slet| ler| -et| led| bet| det| jet| leg| lem| len| lev| lex| lut| net| ret| leu

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. let adj., -te; en let brise; en let opgave
2. let ubøj. adj. (OM POINT I TENNIS som ikke tæller, og som derfor skal spilles om); serven er let

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

let1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ubestemt form pluralis: - [ˈlεd] 1 kortform af letmælk let2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, -te; -tere, -test [ˈlεd] norrønt léttr, tysk leicht 1 som ikke er forbundet med større vanskeligheder eller besvær; som nemt opnås nem | enkel svær 1.a med en stærk tilbøjelighed eller tendens i en bestemt henseende; meget sandsynlig 2 med ringe kraft, styrke eller intensitet; i lille grad; af lille omfang 2.a præget af ubesværet, utvungen eller hurtig bevægelse spændstig 3 med (forholdsvis) lille vægt tung 3.a af mindre kraftigt materiale; mindre solidt bygget 3.b løst sammenhængende pga. et stort indhold af luft; luftig kompakt | massiv 3.c som indeholder meget sand og derfor er let at bearbejde • om jord sandet tung | leret 3.d letflydende og flygtig • om væske 3.e let at fordøje eller forholdsvis ringe af omfang • om mad(retter) 3.f med et lille indhold af alkohol, nikotin, kalorier el.lign. • fx om vin eller tobak – kendt fra 1973 light 4 sorgløs og ubekymret 4.a som skildrer eller fortolker tilværelsens lyse sider; overfladisk • om fx musik eller teater – undertiden nedsættende 5 som har mange skiftende seksualpartnere • især om kvinde – sjældent, ofte nedsættende løs på tråden blive vejet og fundet for let overført blive vurderet og dernæst forkastet den lette garde slang de prostituerede kvinder den lettere/lette genre område inden for musik, litteratur el.lign. der lægger vægt på det harmoniske, ukomplicerede og underholdende • fx lystspil, popsange og triviallitteratur det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige 1 talemåde bruges for at udtrykke hvor svært det er for mennesket at give afkald på materielle goder til fordel for åndelige værdier 1.a bruges for at udtrykke at noget er meget vanskeligt eller næsten umuligt nåleøje det lette/lettere kavaleri overført de prostituerede kvinder den lette garde dårlig (let, hurtig, ..) til bens eller dårligt (let, hurtigt, ..) til bens som går dårligt (let, hurtigt, ..) gå let hen over beskæftige sig overfladisk med; ikke gå i dybden med uformelt skøjte hen over have let til være tilbøjelig til at reagere på en bestemt måde eller tage bestemte midler i anvendelse have let til tårer let komme til at græde pga. sindsbevægelse hurtige/lette penge overført beløb der tjenes hurtigt eller nemt hvad der kommer let, går let talemåde det som man uden større besvær har fået eller opnået, kan man let miste igen komme let til uden besvær erhverve sig eller opnå let artilleri (enheder med) kanoner eller haubitser med en kaliber på under 80 mm let fordærvelig som let bliver fordærvet pga. harskning, bakterie- eller svampeangreb el.lign. og dermed bliver uspiselig letfordærvelig let industri mindre resursekrævende industri der fremstiller små og lette varer letindustri let om hjertet overført lettet; glad og ubekymret tung om hjertet let som en fjer meget let let spil god mulighed for at dominere, vinde eller få sin vilje lettere sagt end gjort let at foreslå eller give ordre til, men svær at gennemføre med let hånd 1 uden at anstrenge sig ved arbejde med hænderne 1.a overført på en tilsyneladende let og legende måde som ingenting eller så let som ingenting meget let; uden mindste besvær eller anstrengelse så let som at klø sig (selv) i nakken uhyre nemt ukrudt forgår ikke så let talemåde nogen eller noget er sejlivet og trodser forventninger eller håb om udslettelse – spøgende være løs/let på tråden overført have mange skiftende seksualpartnere; være letlevende • især om kvinde – nedsættende le2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, lo, -et (eller -t) [ˈleˀ] • præteritum: [ˈloˀ] norrønt hlæja, gotisk hlahjan; egentlig lydefterlignende ord; beslægtet med løjer spontant udtrykke glæde, munterhed eller undertiden hån ved at frembringe klukkende lyde idet man smiler og evt. åbner munden • ofte på en pænere eller mere hjertelig måde end når man griner græde latter de gode græd, og de onde lo talemåde bruges som ironisk kommentar i en situation hvor man beklager at de gode kræfter led nederlag den der ler sidst, ler bedst bruges som opmuntring eller advarsel for at minde om at den der narrer andre eller gør andre til grin, ofte selv bliver latterliggjort i endnu højere grad til sidst grine/le/smile i skægget more sig på en underfundig eller skadefro måde lette2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlεdə] omdannelse efter adjektivet let af et verbum som svarer til middelnedertysk lichten 1 gøre det nemmere at udføre en bestemt handling eller opnå et ønsket resultat 2 gøre mindre tung 2.a overført gøre mindre tyngende, alvorlig eller belastende; svække en uønsket påvirknings kraft 3 hæve sig fra underlaget og stige op i luften; løfte sig (lidt) lande 3.a overført hæve sig op over det jævne og intetsigende • især om musik eller litteratur 4 løfte (delvis) op fra underlaget, evt. midlertidigt linde 5 aftage i styrke • om uønsket tilstand eller påvirkning 5.a give en følelse af befrielse 6 befri for noget; få til at afgive 6.a bemægtige sig andres retmæssige ejendom, især penge; frarøve – spøgende 7 gå i opløsning og spredes • om sky, tåge el.lign. lette anker trække skibets anker op og fortsætte sejladsen lette ben løfte det ene bagben og tisse, fx op ad et træ • om hunde lette røven/rumpen rejse sig for at udføre et forehavende – uformelt lette sig 1 rejse sig op; komme af sted – uformelt 2 forrette sin nødtørft, især lade sit vand – uformelt lette/åbne sit hjerte overført betro sig

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • let: af ringe vægt, liden, luftig, tynd, løs, fin, æterisk; ubekymret, munter, sorgløs, lesto; varlig, lempelig, mild, blid, svag, sagte, ubetydelig, ringe, i ringe grad; behændig, utvungen, adræt, ubesværet, rap, hurtig, smidig, snar, snild, dégagé; nem, enkel, ukompliceret, ligetil, overkommelig; glat, legende, flydende, magelig, sagtens, gnidningsløs, problemfri, smertefri, friktionsløs, som fod i hose, som en mis, uden videre; agevole; for et godt ord; overfladisk, letkøbt, ligegyldig, billig, underlødig, tyndbenet, lidet vægtig, uden dybere indhold, underholdningspræget, poppet

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • let let adj. (1973) (ny brug) om varer som indeholder færre uønskede stoffer end standardvaren, fx cigaretter med lavt indhold af tjære og sodavand med lavt indhold af kalorier
  • slip let- slip let- forb. (1964)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Let,1 I. Let, en. se Lød.
Let,2 II. Let, et. (sj.) vbs. til V. lette (jf. Letning, Lettelse)   til V. lette 6.2: Mit Øje mærkede, et Par gik forbi, og ligesom et Let paa en Hat. SMich.S.233.
let,3 III. let, adj. Høysg.AG.6.17. flt. -te; som præd. (især i bet. 5.3; jf. ogs. u. bet. 8 og 10) undertiden (l. br.) uden flt.-bøjning: de tvende Tigere vare ikke saa læt at finde. Slange.ChrIV.695. Eriks Ord, at de Danske ikke vare saa læt at overvinde. Oehl.ER.42. VBergstrøm.M.158.  
let,4 IV. let, part. til III. le.
Lød,1 I. Lød, en. ell. (sj. i rigsspr.) et (Winth. Haandt.9. sa.Fort.172. Gjel.R.7. Bogan. II.150. OrdbS.(Lolland)). lø̀d. Høysg.AG.138. (tidligere ogs. skrevet Lyd. Reenb.II.297. KomGrønneg.V.143. Clitau.PT.175. NvHaven.Orth.112. jf. Feilb.Yderst sjælden, enestående forekomst m. no. form: Let. Drachm.M.48.63). best. f. -(d)en

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 40. Indledning
De gældende retskrivningsreglers indledning om tegn og om reglernes karakter
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
3. Orddelingsangivelser
5. Ordklasseangivelse
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

slip let-pande
Hvordan skrives slip let-pande?
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
det' godt
I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme ...
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
flødebolle
Hedder negerboller nu flødeboller? For mig har negerboller ikke noget med fløde at gøre. Flødeboller er noget man kun kan få hos bageren med flødeskum i - de ...
fossilfri
"Danmark skal være fossilfri". Det er et udtryk som bruges meget i den politiske diskurs, men fossiler slipper vi jo ikke for i vores klinter og jord. Kan det ...
fuldtid eller fuld tid
Hvorfor har Retskrivningsordbogen kun fuldtid og ikke fuld tid? Udtalen med to hovedtryk (fuld tid) må da være ret almindelig. Og er halvtid virkelig ...
gider ikke (at) være voksen
Er det korrekt at skrive "Peter gider ikke at være voksen"? Altså gider at.
i en artikel af formanden siger han
Er denne meget udbredte konstruktion godt dansk eller overhovedet dansk: "I en artikel den 00.00 af formanden i pensionskassen, NN, som også er formand for ...
lille halv time
Betyder en lille halv time mere eller mindre end en halv time?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Elfenbenskysten
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?

SprogbrevetDR

Svære ord
af Jørn Lund, oktober 1987
Nyhedstekstning mv.
af Jørn Lund, august 1993
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Fremmed og hjemligt
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, maj 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Gang på jorden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010

Temaer

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Let's dansk! - kampagne om parallelsproglighed på universitetet
Kampagne skal ruste internationale medarbejdere på Københavns Universitet til den dansksproglige dagligdag på universitetet.
Nynorsk retskrivning skal være lettere
Språkrådet i Norge har udpeget et retskrivingsnævn som skal skabe en klar, enkel og stram norm for nynorsk, uden sideformer. Den nye retskrivningsnorm skal ...
Rapport fra Nordisk Klarsprogskonference 2017 er offentliggjort
Hvad betyder digitaliseringen for kommunikationen mellem offentlige myndigheder og borgere i Norden?
Kampagne skal skabe opmærksomhed om ordblindes muligheder
Fra uge 43 og året ud kører kampagnen "Videre i teksten", der sætter fokus på hvordan teknologien kan hjælpe ordblinde med at læse og skrive.
Googles oversættelsesværktøjer II
Sproget.dk har fået en uddybende kommentar til nyheden om Googles oversættelsesværktøj.
Det' sprog til et beat
Sådan lyder titlen på en netop udkommet bog om sproglige tilgange til dansk hiphop udgivet af Dansklærerforeningen.
Ny skrifttype gør det lettere for ordblinde at læse
Hollandske Christian Boer, som er grafisk designer, har udviklet skrifttypen Dyslexie der hjælper folk med ordblindhed til at læse bedre.
Jura på skrift_program
Bedre maskinoversættelse til små sprog
Ny platform forbedrer maskinel oversættelse til bl.a. dansk.
1814-seminar på Lysebu
Torsdag d. 26. september er der foredrag og debat om dansk og norsk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Månedens emne på dialekt.dk: Sproget i SKAM
Dialekt.dk sætter i denne måned fokus på sproget i den norske ungdomsserie SKAM.
Mente du ...?
Mente du ...?
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998