Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: leje

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. leje sb., -n, -r, -rne; til leje; månedlig leje; leje af bil
2. leje sb., -t, -r, -rne (sted hvor noget ligger); lægge sig på sit leje; i et fast leje
3. leje vb., -r, -de, -t; leje et sommerhus

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

leje1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne [ˈlɑjə] gammeldansk læghæ; afledt af roden i ligge 1 del af en konstruktion som noget hviler, vugger eller roterer i eller på, undertiden ved helt eller delvis at omslutte det 2 (foret eller blødt) underlag til at ligge på dødsleje | sygeleje 3 anlæg i en havn hvor en færge kan lægge til kaj så køretøjer, tog og passagerer kan komme om bord eller fra borde færgeleje 4 område med (store) naturlige forekomster af råstoffer 5 niveau; sted eller placering på en skala 6 (udtørret) del af et landskab der kanaliserer en flods løb flodleje gynækologisk leje leje indrettet til undersøgelse af kvinders underliv, med et par bøjler til knæhaser eller fødder gynækologbænk leje2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈlɑjə] norrønt leiga; afledt af roden i verbet leje 1 beløb som en lejer betaler (løbende) til en udlejer for at leje noget af vedkommende 2 det at leje 2.a juridisk forhold hvor en person udlåner noget til en anden person mod betaling udlejning til leje 1 under omstændigheder hvor man lejer noget af nogen, især en bolig 2 beregnet til snarlig udlejning leje3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlɑjə] norrønt leiga; af en rod med betydningen 'efterlade, lade ligge' 1 opnå brugsretten til noget der ejes af en anden person, mod at betale et vist beløb 1.a få nogen til at arbejde for sig eller yde én tjenester mod betaling • med negativ bibetydning af at personen betragtes som en vare hyre leje sig ind opnå ret til at bo eller tage ophold et sted mod betaling leje ud overlade brugsretten til noget til en anden person mod betaling udleje

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • leje: flodseng; hvilested, seng
  • leje: afgift, betaling; lån
  • leje: fæste, hyre, hverve, chartre, lease

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Leje,1 I. Leje, en. flt. (i bet. 3) -r (D&H.). (æda. leghæ, læghæ (Brøndum-Nielsen.GG. I.293), sv. lega, no. leie, oldn. leiga; til V. leje; sml. II. Hyre) 1) (jf. V. leje 1-2) om (rets) forhold mellem to personer, der giver den ene ret for en vis tid og mod en vis betaling til at bruge en den anden tilhørende ting,
Leje,2 II. Leje, en. (Lej. FBagger. Bye-Lov. (1773).12. Giersing.Landoeconomie.I.(1825). 440. MDL.319. Kværnd. Læ(j). LarsClausen.Digte.(1898).25. Brenderup.§42. – sj. Led(e). MDL.317. Anker Lars.VS.471. jf. leede-agrene. OeconJourn.1757.756. – nu næppe br. Lejd(e). Moth.L110. Cit.1772. (Aarb Kult.1893.175). – sdjy.
Leje,3 III. Leje, en. se I. Lejd.
Leje,4 IV. Leje, et ell. (nu kun dial.) en (Buchw. JS.(1725).54. Feilb. OrdbS.(Fyn). jf. u. Fiskerleje). Høysg.AG.36. (dial. Læ(e). Hielmkrone. Det Danske Landbrug. (1783).70. OrdbS.(Fyn). jf. Feilb. Brenderup.§42,3). flt. -r. (ænyd. glda. leye, fk. (og intk.), æda. leghæ, læghæ (i ssg. lønleghæ, -læghæ.
leje,5 V. leje, v. -ede. vbs. (l. br.) -ning (Moth.L114. VSO.), jf. I. Leje. (æda. leghæ, sv. leja (fsv. leghia, legha), no. leie, oldn. leiga; besl. m. jy., ænyd., glda., æda. læ, overdrage, udlaane, oldn. ljá, got. leihwan, ty. leihen, hørende til lat. linquere, efterlade (se Relikvie); jf. Laan, Len;

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)

Typiske problemer

-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...
-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

regne med og/el. forvente
I min HH-klasse er vi i forbindelse med en oversættelse fra dansk til fransk kommet til at diskutere om forvente er synonymt med regne med. I forbindelser som ...
håndlavet eller håndlavede
Hedder det Køb vores håndlavet smykker eller Køb vores håndlavede smykker? Og hvorfor? Hvad er reglen?
forholdsvis og uforholdsvis
Er det rigtigt forstået at man kun kan skrive de brugte uforholdsvis mange timer på arbejdet (uden -t på uforholdsvis), men både de brugte forholdsvis mange ...
mobilhome
Hvilket køn (genus) er ordet mobilhome? Og hvordan bøjes det?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Homografer – ord der staves ens
Hvad kalder man ord der staves ens, men betyder noget forskelligt?

SprogbrevetDR

Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1993
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Der lægges an til landing
af Jørn Lund, november 1986
Piger?
af Jørn Lund, september 1990
Kort
af Erik Hansen, marts 1990
Kort
af Jørn Lund, september 1993

Temaer

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Ord-rengøring
Information har udfærdiget en liste over ord de ikke ønsker gentaget i 2017.
Årets vindere af Sprogprisen.dk 2019
Hovedstadens Letbane, Skattestyrelsen, Rigspolitiet, 3F og Lej et Lig Biludlejning blev hyldet for godt sprog på Sprogdagen 2019.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk