Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lede

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. lede sb., -n (afsky)
2. lede vb., -r, -de el. ledte, -t el. ledt (føre; styre)
3. lede vb., -r, ledte, ledt (søge)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

lede1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n [ˈleːðə] afledt af adjektivet led stærk følelse af afsky, væmmelse eller modvilje lyst lede2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, ledte eller -de, ledt eller -t [ˈleːðə] • præteritum, ledte: [ˈleːdə] • præteritum participium, ledt: [ˈleˀd] norrønt leiða, engelsk lead; afledt af lide 'gå' 1 stå i spidsen for; have bestemmende indflydelse på styre | forestå 2 vise vej, fx ved at holde i hånden eller gå forrest føre | gelejde 3 få til at bevæge sig i en bestemt retning føre | dirigere 3.a overført påvirke eller føre i en bestemt retning; medføre en bestemt tilstand, aktivitet el.lign. 3.b fysik have evne til at overføre elektricitet, varme m.m. 4 forløbe i en bestemt retning • om fx trafikåre føre lede bort = bortlede ledende artikel = leder ledende spørgsmål spørgsmål som ved sin udformning lægger op til at den adspurgte svarer noget bestemt lede ud = udlede1 lede3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, ledte, ledt [ˈleːðə] • præteritum: [ˈleːdə] • præteritum participium: [ˈleˀd] norrønt leita, gotisk wlaiton 'se sig om' forsøge at finde noget eller nogen som man ikke ved hvor er søge finde en nål i en høstak eller lede efter en nål i en høstak overført være på en meget vanskelig, måske umulig opgave lede frem/op lede og derved finde lede igennem lede grundigt (og systematisk) overalt gennemsøge lede/søge med lys og lygte overført søge meget grundigt mage/magen til .. skal man lede længe efter noget tilsvarende er sjældent eller svært at opdrive led4 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈleðˀ] norrønt leiðr, engelsk loath 1 modbydelig; afskyvækkende 2 ondskabsfuld • om person eller handling nedrig | gemen sød | venlig den lede 1 Djævelen; Fanden 2 bruges som kraftudtryk for at udtrykke afsky, væmmelse, ubehag eller anden følelse led og ked af meget træt af og irriteret over led ved opfyldt af afsky, væmmelse eller dyb modvilje mod

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • lede: væmmelse, ademoni, kvalme; spleen, tædium vitæ, livslede, se afsky
  • lede: forestå, dirigere, spille første violin, give tonen an, se føre, administrere, præsidere, bestyre, vejlede; lede efter, lede om, søge

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lede,1 I. Lede, en ell. (l. br.) et (Bang.HS.1507. KLars.MH.184. Tandr.Kl.81). (ænyd. glda. d. s., æda. lethæ (Harp.Kr.23. lethæ til mat. smst.99. matlethæ. smst.78), sv. leda (fsv. ledha, f., matledhe, m.), oldn. leiða (f., matleiði, m.); af VII. led (2)   i alm. anv. i ent. uden art. (i særlige udtr.); især
Lede,2 II. Lede, en. se I. Lejd.
Lede,3 III. Lede, en. se II. Leje.
lede,4 IV. lede, v. præt. -ede (spec. i bet. 5) ell. -te (tidligere ogs. skrevet -de. 1Mos.2.22 og Marc.8.23(Chr.VI). jf. u. I. forlede, indlede); part. -et (spec. i bet. 5) ell. -t (tidligere ogs. skrevet led, jf. u. I. fremlede, indlede; flt. ledde: Pflug.DP. 592.837.876). vbs. -else (s. d.), -ning (s. d.). (ænyd. glda. d. s., æda.
lede,5 V. lede, v. præt. -te ell. (nu næppe br. i rigsspr.) -ede (Moth.L72. jf. Feilb.); part. -t ell. (nu næppe br. i rigsspr.) -et (Moth.L72. Holb. Vgs.(1731).II.6. Blich.(1920).XIII.195. jf. Feilb.). vbs. (sj.) -ning (JohsPalM.DD.352). (ænyd. glda. d. s., æda. letæ, sv. leta, no. lete, oldn. leita,
lede,6 VI. lede, v. -ede. (ænyd. glda. ledh(i)e(s), lædh(i)e(s), sv. ledas, no. leies, oldn. leiða(sk); af VII. led (de glda. former til dels sammenblandede m. glda. lædhies, oldn. letjask, blive lad, træt, uvillig; af IV. lad); især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog (i pass. ogs. dial.)) gøre led (og ked) (ved ell. af noget);
lede,7 VII. lede, v. se ledde.
ledde,2 II. ledde ell. (sj.) lede, v. -ede. vbs. -ning, se III. Ledning. (æda. lithæ, leddele, sønderdele (Harp.Kr.197); af II. Led; jf. led(d)et samt for-, indled(d)e; sj. i alm. spr.) 1) (dial.) til II. Led 1.1.    1.1) (jf. I. ledig 1, ledmyg)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

1. Hvilke opslagsord?
4. Dobbeltformer
7. Sammensætninger
8. Ét eller flere ord?
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Slutkommaet — sådan sættes det
Trin for trin-gennemgang af hvordan man sætter slutkommaer ved ledsætninger
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Genitiv (ejefald)
Genitiv (ejefald) er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord) og bruges typisk til at vise at nogen ejer noget, eller at noget tilhører ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

gruppegenitiv: Søren og Sofies sølvbryllup
Hedder det Søren og Sofies sølvbryllup, eller skal det være Sørens og Sofies sølvbryllup? Og kan man tale om en idé der er opstået i nogle folk inde på ...
janteloven
Er janteloven et særligt dansk begreb, eller findes janteloven også i andre sprog? Hvis janteloven er et særligt fænomen som man især kender i Danmark og ...
meningsmager
Hvad skal vi med ordet meningsmager når vi i forvejen har meningsdanner? Skal de to ord kunne bruges i flæng, eller vil Sprognævnet autorisere det ene?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
med el. uden s (fuge-s)
Nogle af mine kolleger har s i vidensbaseret, andre skriver det uden s, altså videnbaseret. Hvad er det korrekte?
støttespiller
Jeg er i en oversættelse fra norsk stødt på ordet støttespiller, som jeg ikke har set før. Er det et godt dansk ord, eller er det norsk, og hvordan kan det så ...
til mor og mig
Jeg har ledt efter artikler, videoer mv. der forklarer hvordan de personlige pronomener på dansk bruges i præpositionsforbindelser. For jeg mener at det er et ...
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, maj 1995
Synsvinkel
af Jørn Lund, december 1987
Kort
af Erik Hansen, marts 1991
Gylle
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Svære ord
af Jørn Lund, september 1987
DR TV
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Udtale
af Jørn Lund, november 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Magasinet fås i boghandlerne
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. april 2007
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...

Nyheder

Nyheder

pdf jyllandsposten
Nyt forskningsprojekt skal undersøge trusselsbeskeder
Hvad er en trussel? Et internationalt forskningsprojekt skal undersøge dette ved blandt andet at identificere truslens sprogligt bærende elementer.
Kulturministeren igangsætter sprogteknologisk udvalgsarbejde
Dansk Sprognævn har fået til opgave at lede et sprogteknologisk udvalg som er nedsat efter ønske fra kulturministeren.
Hvorfor er det ofte svært at huske fremmedsprog?
Mange oplever at fremmedsprog kan være svære at huske når man skal tale eller skrive, men knap så svære når man skal forstå dem.
Skumringsmøde om sprog og litteratur i Danmark og Europa
I anledning af den europæiske sprogdag d. 26. september 2011 inviterer Dansk Sprognævn og Det Danske Akademi til litterært skumringsmøde på Teatermuseet i ...
Det er ikke gratis at tilføje nye ord i ordbogen
Politiken undrede sig i lederen fra den 12. juli over hvorfor Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ikke havde fået plads til flere ord i den seneste ...
Årets ord 2019 er 'klimatosse'
Dansk Sprognævn har sammen med P1-programmet Klog på Sprog kåret 'klimatosse' som årets ord 2019.
Månedens emne på dialekt.dk: sætningskløvning
Månedens emne på dialekt.dk handler om sætningskløvning, herunder den såkaldte "nyhedskløvning" der ofte bruges i netbaseret nyhedsformidling.
Den Danske Ordbog tilføjer 1.445 nye ord — mød redaktørerne på Bogforum
Fredag den 10. november opdateres Den Danske Ordbog. Samme dag kan du møde redaktørerne på Bogforum i København.
LEDA-møde om udvælgelsen af ord i ordbøger
Den 19. september er der foredrag med titlen "Lemmaselektion ud fra kendte ord ved hjælp af semantisk model".

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?