Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: led

Mente du: led-| le| lied| ed | se flere forslag | lede| gled| sled| ked| leg| lem| len| ler| let| lev| lex| lcd| lsd| bed| fed| ged| hed| lad| lid| lod| lud| lyd| lød| med| ned| red| ved| leu

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. led sb., -den, -der, -derne (side; retning); på den led; på alle ledder og kanter; langt af led (ÆLDRE på el. til et sted langt væk)
2. led sb., -det, led, -dene; have ondt i leddene; ordet har to led; husk at lukke leddet!
3. led adj., -t, -e; en led kælling
4. led vb., præt. af lide og lide

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

led1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -det eller (uofficielt) -et, -, -dene eller (uofficielt) -ene [ˈleð] norrønt liðr, gotisk liþus, latin lituus 'krum genstand', oprindelig 'krumning' 1 bevægelig forbindelse mellem et skelets knogler, fx i albue eller knæ 1.a mindre knogle eller legemsdel der indgår i en sammensat struktur med andre tilsvarende dele 2 sted hvor to ensartede dele af en genstand eller en plante er forbundet knæ 2.a hver af de ensartede enkeltdele som en genstand eller en plante er sammensat af 3 enkelt del af en større abstrakt helhed, fx en tankerække eller et begivenhedsforløb fase | element 4 sprog hver af de hoveddele som en sætning kan opdeles i efter grammatisk funktion • fx verbal, subjekt eller objekt sætningsled 4.a sprog hver af de hoveddele som en grammatisk enhed kan opdeles i 5 = slægtled af led i forkert stilling; ud eller ude af sit naturlige leje • om legemsdel gabe kæberne af led 1 gabe højt og inderligt (så det er lige før over- og underkæbe går af led) 1.a overført kede sig meget ingen kæde er stærkere end det svageste led talemåde selv det bedste er utilstrækkeligt hvis blot en enkelt detalje er mangelfuld sætte i led sætte en legemsdel på plads efter at den har været af led led2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ubestemt form pluralis: -der eller (uofficielt) -er [ˈleð] norrønt leið 'vej, retning, side' 1 retning som en genstand eller et område udstrækker sig i 2 måde hvorpå noget gøres eller foregår; henseende vis således langt af led på eller til et sted langt væk – gammeldags på alle ledder og kanter 1 over det hele; i alle retninger i alle ender og kanter 1.a overført på alle tænkelige måder; i enhver henseende led3 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -det eller (uofficielt) -et, -, -dene eller (uofficielt) -ene [ˈleð] norrønt hlið 'mellemrum, port', oldengelsk hlid 'låg, tag; døråbning' låge i et gærde eller et hegn; låge ved en jernbaneoverskæring led4 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈleðˀ] norrønt leiðr, engelsk loath 1 modbydelig; afskyvækkende 2 ondskabsfuld • om person eller handling nedrig | gemen sød | venlig den lede 1 Djævelen; Fanden 2 bruges som kraftudtryk for at udtrykke afsky, væmmelse, ubehag eller anden følelse led og ked af meget træt af og irriteret over led ved opfyldt af afsky, væmmelse eller dyb modvilje mod lede2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, ledte eller -de, ledt eller -t [ˈleːðə] • præteritum, ledte: [ˈleːdə] • præteritum participium, ledt: [ˈleˀd] norrønt leiða, engelsk lead; afledt af lide 'gå' 1 stå i spidsen for; have bestemmende indflydelse på styre | forestå 2 vise vej, fx ved at holde i hånden eller gå forrest føre | gelejde 3 få til at bevæge sig i en bestemt retning føre | dirigere 3.a overført påvirke eller føre i en bestemt retning; medføre en bestemt tilstand, aktivitet el.lign. 3.b fysik have evne til at overføre elektricitet, varme m.m. 4 forløbe i en bestemt retning • om fx trafikåre føre lede bort = bortlede ledende artikel = leder ledende spørgsmål spørgsmål som ved sin udformning lægger op til at den adspurgte svarer noget bestemt lede ud = udlede1 lede3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, ledte, ledt [ˈleːðə] • præteritum: [ˈleːdə] • præteritum participium: [ˈleˀd] norrønt leita, gotisk wlaiton 'se sig om' forsøge at finde noget eller nogen som man ikke ved hvor er søge finde en nål i en høstak eller lede efter en nål i en høstak overført være på en meget vanskelig, måske umulig opgave lede frem/op lede og derved finde lede igennem lede grundigt (og systematisk) overalt gennemsøge lede/søge med lys og lygte overført søge meget grundigt mage/magen til .. skal man lede længe efter noget tilsvarende er sjældent eller svært at opdrive lide1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, led, lidt; talesprogsefterlignende (i udtrykket “kunne lide”) også: li' [ˈliːðə] • præteritum: [ˈleðˀ] • præteritum participium: [ˈlid] • i udtrykket “kunne lide”: [ˈliˀ] eller [li] fra nedertysk liden 'opleve, lide', beslægtet med lide 'lakke' 1 gennemgå fysisk eller psykisk smerte, nød eller trængsler pines 1.a være udsat for eller plaget af udstå 1.b forringes; tabe i kvalitet 2 have en fysisk eller psykisk sygdom eller svaghed 2.a føle sjælelig smerte, fx pga. samvittighedsnag, sorg eller længsel 2.b overført være behæftet med en bestemt svaghed eller mangel kunne lide føle sympati, glæde eller nydelse ved; synes godt om vellidt lide nød ikke have de grundlæggende fornødenheder for at overleve, fx mad, tøj, bolig og penge tage/lide skade blive forringet i funktion, udseende eller kvalitet; få varige men lide3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, led, ledet [ˈliːðə] • præteritum: [ˈleðˀ] • præteritum participium: [ˈleːðəd] norrønt líða, oldengelsk liðan; beslægtet med forleden og lide 'gennemgå smerte' nærme sig; skride frem • om tid – gammeldags lakke | stunde

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • led: forbindelse; se låge
  • led: kant, retning, side, stilling
  • led: del, afdeling, trin
  • led: slem, fæl, arg, ful, uforbederlig, ond, infam, afskyelig, vederstyggelig

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • LED(-) LED(-) (1987) display, skærmtype hvor lyse tal og bogstaver står mod mørk baggrund

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Led,1 I. Led, en ell. (sj.) et (Den danskeLods. (1850).11.12. Hørup.II.210). ell. (nu sj.) (SvGrundtv. jf. lêd. Moth.L75. samt skrivemaaden Leed. Junge. Grundtv. Saxo.I.66). best. f. -(d)en flt. d. s. (la Cour.Hist.Mathematik.(1888).221. JPJac.DU.132) ell. -(d)e (Schand.UM.110. sa.VV.169) ell. (i rigsspr. nu kun) -(d)er
Led,2 II. Led, et ell. (nu vist kun dial.) en (i bet. 1-2: Esp.203. Thorsen.61. i bet. 5.3: Sech. D.I.90). Høysg.AG.29.36.138. (m. h. t. ældre udtale m. lang vokal jf. skrivemaaden Leed. DL.6–13–13. Holb.Paars.316. sa. Ep.I.224. Grundtv.Udv.V.53. Kierk.P.I.96. jf. Brøndum-Nielsen.GG.I.368). (nu ikke i rigsspr.
Led,3 III. Led, et. ( Læd. BDiderichsøn.Friderichs-Berg.(1705).A2v). (tidligere udtalt m. lang vokal, jf. skrivemaaden Leed. DL.3–13–31. Holb.MTkr.420. jf.Brøndum- Nielsen.GG.I.368). best. f. -(d)et flt. d. s. ell. (nu sj. i rigsspr.) -(d)e (Holb.MTkr.324. Forordn.13/121793. §84. Gylb.(1849).IV.109. Lov
Led,4 IV. Led, en, et. se I. Le.
Led,5 V. Led, en. se I. Lejd.
Led,6 VI. Led, en. se II. Leje.
led,7 VII. led, adj. (nu kun dial. le. Moth. L67. jf. Feilb. Esp.203. Brenderup.§47.1. OrdbS.(Fyn,Sjæll.,Møn,Falster m.m.). – no., nu næppe br. i da.: lej. “bruges i Danmark i daglig Tale.” VSO. jf. PEMüll.3303 og MO.). intk. -t (Moth. L67. Sort.HS.B2r. Schand.TF.I.89. Mikkels.Sprogl.175) ell. (nu næppe br. i rigsspr.) d. s. (ChrBorup.PM.346. Levin. Søiberg.L. 41. Feilb.); best. f. i ubest. stilling (især jy.; jf.
led,8 VIII. led, præt. af lide.
Le,1 I. Le, en,  et (Holb.Metam.28.65). Høysg.AG.51. ( Led. Holb.Metam.28. sa. Ep.III.222). flt. -er. (glda. d. s. (Skraaer.II. 209.268), sv. lie (fsv. le, lie), no. ljå (jf. Jaa), oldn.(gen. ljá), mnt. le(he); besl. m. gr. laîon, le) 1) redskab, bestaaende af et (paa et træskaft fastgjort)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
1. Hvilke opslagsord?
8. Ét eller flere ord?
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
4. Dobbeltformer
7. Sammensætninger
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

gruppegenitiv: Søren og Sofies sølvbryllup
Hedder det Søren og Sofies sølvbryllup, eller skal det være Sørens og Sofies sølvbryllup? Og kan man tale om en idé der er opstået i nogle folk inde på ...
postdistrikt Odense
Jeg har bemærket en ny sproglig konstruktion, som bliver mere og mere almindelig. Det drejer sig først og fremmest om officielle betegnelser på forskellige ...
puddelhund
Fra Pudelklubben har vi modtaget et forslag om at gøre stavemåderne puddel og pudel for hunderacen valgfri i næste udgave af Retskrivningsordbogen.
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
ANT-kursus
Regionerne gennemfører såkaldte A/T-kurser, kurser i alkohol og trafik. Ifølge det nedenstående lovforslag skal disse kurser nu ændres, så det bliver kurser i ...
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
bo og naboskab
Hvordan skriver man korrekt bo og naboskab, og hvordan bøjes det i pluralis?
e-sport
Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet ...
henholdsvis
Hvordan placerer man henholdsvis (hhv.)? Hedder det f.eks. hhv. fremme og hæmme eller fremme hhv. hæmme?
med el. uden s (fuge-s)
Nogle af mine kolleger har s i vidensbaseret, andre skriver det uden s, altså videnbaseret. Hvad er det korrekte?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Basedow
Hedder det "Basedows sygdom" eller "Graves' sygdom"?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, oktober 1988
DR TV
af Erik Hansen, april 1994
Svære ord
af Jørn Lund, september 1987
S'er
af Erik Hansen, maj 1989
Udtale
af Jørn Lund, december 1989
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Udtale
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Udtale
af Jørn Lund, november 1994
Fremmede navne
af Erik Hansen, maj 1987

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Power
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Magasinet fås i boghandlerne
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. april 2007
Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Slang

Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Hvorfor er det ofte svært at huske fremmedsprog?
Mange oplever at fremmedsprog kan være svære at huske når man skal tale eller skrive, men knap så svære når man skal forstå dem.
Skumringsmøde om sprog og litteratur i Danmark og Europa
I anledning af den europæiske sprogdag d. 26. september 2011 inviterer Dansk Sprognævn og Det Danske Akademi til litterært skumringsmøde på Teatermuseet i ...
Månedens emne på dialekt.dk: sætningskløvning
Månedens emne på dialekt.dk handler om sætningskløvning, herunder den såkaldte "nyhedskløvning" der ofte bruges i netbaseret nyhedsformidling.
Den Danske Ordbog tilføjer 1.445 nye ord — mød redaktørerne på Bogforum
Fredag den 10. november opdateres Den Danske Ordbog. Samme dag kan du møde redaktørerne på Bogforum i København.
Europa taler mange sprog
Europa-Kommissionen afholder konferencen "Europa taler mange sprog - is English really enough?" 4. april 2008 i Europa-Huset, Gothersgade 115 i København.
KorpusDK er med i søgningen på sproget.dk
Når man skriver sit søgeord i søgefeltet på sproget.dk, vil man nu også søge i teksteksempler fra KorpusDK.
Tøndering
Følg de truede sprog på nettet
UNESCO lancerer nyt elektronisk atlas over verdens truede sprog.
Kreolsprog
Forskere har nu fundet ud af hvordan kreolsprog adskiller sig fra ikke-kreolsprog.
Sproget i DR
DR inviterer til sprogsymposiet "Sprog på spring – DR som sprogbevarer og sprogudvikler".

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?
Indhold og opbygning
infoark
Infoark2
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006