Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lavning

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
lavning sb., -en, -er, -erne (område der ligger lavere end omgivelserne)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

lavning substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈlɑwneŋ] afledt af adjektivet lav område i terrænet der ligger lavere end omgivelserne, fx mellem bakker dal | sænkning

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • lavning: dal, flodseng, slugt, sænkning

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lavning,1 I. Lavning, en. flt. -er. (endnu ikke i VSO.(1820); i rigsspr. vistnok indkommet fra dial., jf. MDL.XVII; afl. af III. lav; jf. Højning 2.2) strækning, sted, der ligger lavt i forhold til omgivelserne; lavt sted i terrænet, lav strækning (dal) ml. bakker olgn. (jf. Inderlavning); ogs. (dial.) om sid, blød eng uden fast overflade (MDL. 316).
Lavning,2 II. Lavning, en. vbs. til IV. lave (jf. Lavelse). 1) som vbs.    1.1) (nu kun dial.) til IV. lave 1.1 og 3: indretning; ordning; ogs. om (ordnet) tilstand: orden. vAph.(1764). komme i sin lavning (dvs.: i orden, ro). Feilb.    1.2) (Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, l. br.) til IV. lave 1.2: tilberedelse (og fremstilling). vAph.Chym.II.159. (han)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...