Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lav

Mente du: lava| lave| av| la | se flere forslag | lab| laf| lad| dav| gav| hav| lag| lak| lal| lam| lap| las| lev| liv| lov| luv| lyv| løv| nav| rav| sav| tav| av-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. lav sb., -en el. -et, -er, -erne (en plante)
2. lav sb., -et, lav, -ene (sammenslutning), i sms. lavs-, fx lavsartikel, lavsfane
3. lav adj., -t, -e

Den Danske Ordbog

lav1 substantiv, fælleskøn eller intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en eller -et, -er, -erne [ˈlɑw] fra norsk lav, beslægtet med norrønt lafa 'hænge, dingle' 1 organisme som består af en svamp sammenvokset med en alge, og som i stort antal vokser på bark eller sten og danner en bevoksning af grønt eller gulligt løv i flade skorper eller som små buske eller blade • beskrives af nogle som en division med flere klasser, der i alt omfatter ca. 14.000 arter Lichenes 1.a bevoksning som disse organismer danner når de vokser mange sammen lav2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈlɑw] eller [ˈlɑwˀ] uofficiel, men meget almindelig stavemåde: laug norrønt lag; nært beslægtet med lag, lov 1 sammenslutning af næringsdrivende (håndværkere eller handlende) inden for samme fag eller branche i en by, til varetagelse af medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser • lavene opstod i middelalderen og spillede en væsentlig rolle i samfundslivet til ind i 1800-tallet gilde 2 sammenslutning af personer med en bestemt fælles (faglig) interesse eller status forening lav3 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈlæˀv] • i sammensætning: [ˈlɑw-] norrønt lágr; vist beslægtet med ligge 1 med forholdsvis lille udstrækning i lodret retning lille høj 1.a med forholdsvis lille udstrækning fra bund til top • om åbning, hul el.lign. snæver 1.b som kun rager lidt frem eller op i forhold til baggrunden 1.c med forholdsvis lille udstrækning i længden lille | kort 2 med en forholdsvis lille værdi på en eksisterende eller tænkt skala; af ringe størrelse, omfang, intensitet el.lign. lille høj 3 placeret i den nederste del af et hierarki opstillet efter status, anseelse osv. høj 3.a som substantiv person med en (social) status i den nederste del af et hierarki 3.b præget af dårlig moral, kvalitet, smag el.lign. tarvelig | slet 3.c udviklet i forholdsvis ringe grad primitiv 4 som befinder sig i ringe højde i forhold til fx jorden eller gulvet høj 4.a placeret eller beliggende nede i forhold til noget bestemt, fx omgivelserne dyb 5 med ringe lydstyrke dæmpet høj 6 med en forholdsvis lille vanddybde dyb holde (en) lav profil overført være (midlertidigt) tilbageholdende i en bestemt sammenhæng; lade være med at gøre sig bemærket – kendt fra 1969 ligge lavt lavere jægere etnografi naturfolk som driver tilfældig jagt og især lever af indsamling af rødder, bær el.lign. samler lavt gear 1 geartrin til lave hastigheder, hvor den drevne aksel roterer langsomt i forhold til den drivende aksel højt gear 1.a overført lavt tempo; ringe kraft højt gear lavt skyl 1 funktion til udskylning af en forholdsvis lille portion vand i et toilet højt skyl 2 funktion til udskylning af vand i et toilet, placeret i en cisterne der er integreret i toilettet højt skyl ligge lavt sørge for ikke at tiltrække sig opmærksomhed; lade være med at gøre sig bemærket holde lav profil mindste/laveste fællesnævner 1 matematik det mindste tal som to eller flere brøkers nævnere går op i 1.a overført det (i reglen lave) niveau der er påkrævet for at noget har bred, folkelig appel springe over hvor gærdet er lavest overført anstrenge sig mindst muligt for at opnå noget; vælge den nemmeste løsning lave2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlæːvə] norrønt laga; afledt af lag 1 fremstille eller frembringe ved fysisk eller åndelig virksomhed formelt eller højtideligt skabe 1.a tilberede mad eller drikke 2 foretage sig; beskæftige sig med bestille 2.a være beskæftiget med som erhverv, uddannelse el.lign. bestille 3 udføre; forårsage at noget bestemt sker, fx at en opgave løses, eller at en bevægelse eller handling gennemføres foretage | gøre 3.a gøre noget forkert, forbudt el.lign. begå 4 frembringe; bevirke at en bestemt situation eller tilstand opstår 4.a danne eller udgøre ved sin stilling, udformning el.lign. 5 planlægge, organisere, indføre el.lign.; sørge for • fx udtænke og iværksætte noget der siden gennemføres af andre foranstalte ordne | arrangere 6 reparere 7 ændre (gennemgribende) til noget nærmere bestemt 8 have afføring 9 tjene; skaffe – uformelt 10 se også nogle særlige forbindelser med andre ord, fx lave ansigt lave grin med drive/gøre/lave løjer med nogen drille nogen; gøre nogen til grin – gammeldags drive gæk få noget lavet ude i byen få en arbejdsopgave udført ved at betale et eksternt firma eller eksterne personer for det gøre/lave grin med få nogen til at fremstå latterlig eller komisk ved at drille, narre eller grine af vedkommende lave sjov med | gøre nar ad | tage gas på gøre (sætte, lave, ..) i stand bearbejde, behandle eller reparere og derved gøre klar til brug ikke lave dagens gerning overhovedet ikke udrette noget; ikke bestille noget som helst lave nogen til hakkemad overført mishandle nogen fysisk eller psykisk lave om 1 ændre (gennemgribende) 2 gøre noget en gang til helt forfra, fx for at undgå fejl lave sjov med nogen drille nogen; holde nogen for nar lave stort have afføring – forskønnende lave ˈtil 1 tilberede mad eller drikke – sjældent tillave 2 ordne, arrangere; gøre i stand – sjældent skære ansigt/ansigter eller lave ansigt/ansigter 1 lave grimasser 2 fortrække ansigtet pga. smerte, væmmelse el.lign.

Dansk Synonymordbog


  • lav: forening, gilde, selskab; korporation
  • lav: lille, trang; gemen, nedrig, beskidt, lumpen, luset, infam, afskyelig, skammelig, skændig, nederdrægtig, uværdig, ufin, unfair, foragtelig, billig, ussel, jf. hundsk

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lav,1 I. Lav, en ell. (næsten kun i den sp. 4516ff. nævnte anv.) et (jf. ForstO.). best. f. -en, -et flt. -er (sv. lav, fsv. laf (i ssg. äppleträlaf), no. lav; til no. lava, hænge, dingle, oldn. lafa, hænge fast; besl. m. laber, II. Lap   i rigsspr. synes ordet først at være kommet i brug i slutn. af 18. aarh. (endnu ikke i vAph.s ordbøger)
Lav,2 II. Lav, et. làv. Høysg.AG. 35. (ofte skrevet Laug). best. f. -et flt. d. s. ell.  -e (Cit.1718.(KbhDipl.VIII.457). Argus.1771.Nr.35.1) ell.  -er (LTid.1743. 286); best. f. flt. -ene ell.  -erne. (egl. blot en enkelt bet. af Lag (se Lag 5.1), som har fæstnet sig i formen Lav (Laug);
lav,3 III. lav, adj. láv. Høysg.AG.131. (tidligere ogs. undertiden skrevet laug. JJuel. 432. LTid.1726.789.1727.740. Garboe.HA. 22). intk. -t ell. (nu sj.) laft (AOlr.(DgF. VIII.181). Zahrtmann.M.323. jf. lavt Danner rim med  Skaft. UBirkedal.(StSprO.Nr.83.11)). (æda. lagh, sv. låg, no. lav, låg, oldn. lágr, eng.
lav,4 IV. lav, adj. se III. lave.
lav,5 V. lav, konj. se u. Lag 4.2.
Lag Lag, et. ell. (nu sjældnere undt. i tryksvag stilling, fx. i den ndf. sp. 19812 nævnte anv.) (Høysg.AG.138. Sv Grundtv.(Filologmødet.1876.112)) ell. (dagl., nu især dial. ell. vulg.) (jf. skrivemaaderne Lav (se ndf., især u. bet. 3-7. sml. MO.I.134910-12) og Laug (LTid.1731.639. Blich.(1920).XIV.141. se ogs. u. bet.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 7. Vokaler
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af vokalbogstaver
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn

Typiske problemer

Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Genitiv (ejefald)
Genitiv (ejefald) er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord) og bruges typisk til at vise at nogen ejer noget, eller at noget tilhører ...
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

latterlig som positivt forstærkerord; latterlig som gradsadverbium
Jeg er stødt på overskriften "Ny koreansk restaurant på Vesterbro laver latterligt gode burgere". Kan man virkelig bruge latterlig på den måde?
forholdsvis og komparativ
Kan man bruge forholdsvis med en efterfølgende komparativ?
kursen på aktier
Jeg har observeret, at betydningen af ordet kurs i forbindelse med aktier tilsyneladende har ændret sig. Tidligere betød ordet 'prisen på et værdipapir udtrykt ...
sekretær
Hvornår opstod titlen sekretær? Adskiller den sig fra kontormedhjælper?
springe over hvor gærdet er lavest
Hvorfor opfattes det som negativt at springe over hvor gærdet er lavest?
meningsmager
Hvad skal vi med ordet meningsmager når vi i forvejen har meningsdanner? Skal de to ord kunne bruges i flæng, eller vil Sprognævnet autorisere det ene?
ussel mammon
Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder ‘at gøre noget alene for pengenes ...
sten-saks-papir
Hvordan skriver man spillet sten-saks-papir? Med bindestreger eller med kommaer, eller skal man lave mellemrum mellem ordene ligesom hip hip hurra?
ankermærke
Jeg kan ikke finde en definition af ankermærke. Kan I hjælpe?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Ignorere
Hvordan udtales ordet "ignorere"?
Støt eller stødt stigning?
Hedder det "stige støt" eller "stige stødt"?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Overhænde
Hvorfor kan ordet "overhænde" ikke slås op i danske ordbøger?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, oktober 1991
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Pausesignaler
af Erik Hansen, januar 1986
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Erik Hansen, januar 1994
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
Klassisk rigsmål
af Erik Hansen, juni 1994
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994
Klicheer
af Jørn Lund, november 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Hamburger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Sammensætningernes sprog
Denne tekst er skrevet af informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn Jørgen Nørby Jensen og blev bragt som en del af artiklen "Hvor mange ord er der i ...
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere

Dansk tegnsprog

Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?

Dialekter

Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Lav ledsætninger
Uden startkomma
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk
Adverbier (biord)

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Tøndering
Sydslesvigs vej fra dansk til tysk
Sydslesvig var i middelalderen et helt overvejende dansk sprogområde, men det danske sprog blev over mange hundrede år fortrængt af tysk.
Kan man bruge fysik og matematik til at lave sproghistoriske sammenligninger?
Ja, mener 19-årige Gustav Møller Grimberg, der netop har vunder hovedprisen ved årets talentkonkurrence "Unge Forskere".
Sprogmagasin er tilgængeligt på nettet
Language at Work (LaW) er navnet på det engelsksprogede internetmagasin med danske rødder som er aktuelt med sit sjette nummer, ”Language and Power”
Foredrag: Litteratur er lavet af sprog
Kom til foredrag om sprogets indvirkning på litteraturen. Det foregår i Videnskabernes Selskab d. 24. oktober 2011.
EU anbefaler flere undertekster på børne-tv
De europæiske medier opfordres i ny rapport til at vælge tekstning i stedet for synkronisering af hensyn til børns sproglige kompetencer, skriver Politiken.
Foredrag: Hvad laver en runolog?
Lisbeth Imer, Nationalmuseets runeekspert, holder foredrag i Videnskabernes Selskab den 19. februar 2018.
Lian Malai Madsen modtager Ton Vallen-prisen
Dansk forsker får prisen for sin undersøgelse af unges måder at tale på.
Sådan staver vi
Hvorfor er det så svært at stave danske ord? Og kan vi ikke bare lave retskrivningen om, så det bliver lettere? Ny bog besvarer bl.a. disse spørgsmål.
Engelsk-dansk oversættelsesprogram
Et nyt oversættelsesprogram, som ikke er specialiseret inden for et bestemt fagområde, er nu udviklet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Links
sproget.dk's linksamling
Om emnerne
Læs mere om emnerne på sproget.dk
Temaer i slang
Skrivebordsbaggrunde
Hent skrivebordsbaggrunde til din computer
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
COP 15
COPenhagen?