Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lange

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. lange sb., -n, -r, -rne (en fisk)
2. lange vb., -r, -de, -t (række, give)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

lange1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈlɑŋə] norrønt langa; afledt af lang op til 2 m lang torskefisk med langstrakt kropsform, en kort og en lang rygfinne samt en lang skægtråd på underkæben • tilhører familien Lotidae Molva molva lange2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlɑŋə] fra middelnedertysk eller tysk langen egentlig 'blive lang, strække sig for at nå noget' 1 aflevere eller give med en skødesløs bevægelse række 1.a overført tildele et slag med hånden eller et redskab 2 flytte fra ét sted til et andet med en brat eller skødesløs bevægelse række 2.a hurtigt eller skødesløst bevæge sin arm eller hånd væk fra kroppen række lange til fadet overført forsyne sig med mad lange ud 1 række hånden eller armen ud for at tage eller gribe fat i noget 2 slå ud med hånden eller armen for at ramme og slå 2.a overført kritisere eller bebrejde voldsomt lang adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; længere, længst [ˈlɑŋˀ] • længere: [ˈlεŋʌʌ] • længst: [ˈlεŋˀsd] • i de fleste sammensætninger “lang-”: [ˈlɑŋ-] norrønt langr, oldengelsk lang, latin longus 1 med stor udstrækning fra den ene ende til den anden 1.a som når langt ned eller højt op på en legemsdel • om tøj 1.b med en bestemt udstrækning fra den ene ende til den anden 2 med stor tidsmæssig udstrækning; som varer længe langvarig 2.a med en bestemt tidsmæssig udstrækning 2.b som opleves langvarig, fx pga. kedsomhed eller mange gøremål 3 som strækker sig over stor geografisk afstand • om bevægelse, tur m.m. 3.a med en bestemt geografisk udstrækning 3.b rettet mod et fjernt eller vanskeligt opnåeligt mål; som udtrykker længsel eller eftertænksomhed • om blik 3.c overført som udgør eller befinder sig i en vis, ofte stor, tænkt afstand fra et bestemt udgangspunkt 3.d som adverbium i høj grad; meget 4 som omfatter en stor mængde eller mange enheder, dele el.lign. bande langt væk eller bande langt ind/ned i helvede have eller udtrykke (ved hjælp af bandeord) et stærkt ønske om at nogen eller noget ikke eksisterede, pludselig forsvandt, blev udsat for noget ubehageligt, el.lign. blive lang i ansigtet 1 overført blive skuffet; føle sig snydt 2 overført blive behageligt eller ubehageligt overrasket – sjældent blæse en lang march overført være fuldstændig ligeglad med – uformelt blæse et stykke | blæse/skide nogen/noget en hatfuld | negligere dagen lang hele dagen (fra morgen til aften) den/det skal du længere ud på landet med bruges for at udtrykke at man ikke tror på det samtalepartneren siger, fordi det er for usandsynligt eller løgnagtigt – uformelt det korte af det lange bruges for kort og præcist at sammenfatte den centrale oplysning eller pointe i en sammenhæng det lange hjørne sport den side af målet der er længst væk fra en spiller der forsøger at score i fodbold eller håndbold det korte hjørne det (lange) seje træk eller et (langt) sejt træk overført en koncentreret og som regel langvarig indsats for at opnå noget et langt stykke (af vejen) eller et langt stykke hen ad vejen overført i forholdsvis høj grad; for størstedelens vedkommende falde (ligge, ..) (lige) så lang man er falde (ligge, ..) udstrakt i hele sin længde, ofte på en lidt tilfældig måde forlænget/lang weekend en weekend og én eller to ekstra fridage i umiddelbar tilknytning dertil frem og tilbage er lige langt talemåde bruges for at udtrykke ærgrelse over at der ikke er sket fremskridt trods mange anstrengelser to skridt frem og et tilbage få/give lang snor overført møde/udvise stor eftergivenhed, tålmodighed eller overbærenhed; få/give stor handlefrihed eller spillerum få lange arme slang blive træt i armene af at bære på noget tungt gøre en lang historie kort forkorte en beretning eller sagsfremstilling der i hele sin længde ville tage lang tid eller fylde meget have fat i den lange ende 1 overført være i en position hvor man er overlegen, har kontrol eller har fordel 2 overført være på sporet af en sags rette sammenhæng; være inde på noget af det rigtige have lange fingre overført være tilbøjelig til at stjæle langfingret helt/langt ude i hampen overført helt ved siden af; helt vanvittigt; for langt ude hænge nogen langt ud af halsen overført være uudholdeligt fordi man er træt af det i det lange løb meget længere fremme i et forløb; når man ser frem i tiden i længden | på langt sigt i lange baner overført i stor mængde; i stor stil; i massevis – uformelt kigge langt efter 1 måtte undvære (for et stykke tid) 2 se misundeligt eller begærligt på køre (gå, ..) 10 (mange, ..) kilometer på literen eller køre/gå langt på literen 1 køre en vis distance pr. liter brændstof • om køretøj 2 overført være effektiv, drøj, udholdende eller økonomisk i drift – kendt fra 1994 lange udsigter udsigt til at lade vente længe på sig lang i spyttet overført tilbøjelig til at tale længe og ikke udtrykke sig klart – kendt fra 1974 lang lørdag lørdag hvor forretningerne er åbne længere end til kl. 13 eller 14 • muligheden blev indført i 1989; efter en lovændring i 2012 har mange butikker i Danmark længe åbent alle ugens dage – nu sjældent lukkelov lang næse 1 overført skuffelse; følelse af at være snydt 2 overført næse med snot løbende ud af næseborene langt af led på eller til et sted langt væk – gammeldags langt hen ad vejen overført for størstedelens vedkommende; næsten helt • bl.a. om grad af enighed i en diskussion et langt stykke hen ad vejen langt hylster overført høj og tynd person – uformelt langt hyl langt igen lang tid der vil gå før noget bestemt indtræffer eller nås lang tillægsform eller nutids tillægsform sprog = præsens participium langt mellem snapsene overført få højdepunkter eller interessante begivenheder langt om længe til sidst; efter lang tids venten eller forsinkelse omsider | endelig livet er kort, kunsten (er) lang talemåde man kan blive udødeliggjort gennem kunsten lovens lange arm eller lovens håndhæver repræsentant for myndighederne, typisk en politimand – ofte spøgende på den lange bane overført længere fremme i et forløb; når man ser langt frem i tiden – kendt fra 1998 i det lange løb | på langt sigt på den korte bane se langt efter være meget interesseret i, men ikke kunne få fat i syv lange og syv brede overført ulidelig lang tid; urimelig længe sætte det lange ben foran/forrest overført gå hurtigt; skynde sig så god som dagen er lang ualmindelig sød og rar (så) lang som et ondt år 1 som føles meget og oftest ubehagelig lang • om tid langtrukken 1.a overført meget lang • bl.a. om tekster og optegnelser så langt øjet rækker så langt man kan se med det blotte øje trække det længste strå overført være heldig; sejre være langt nede overført være meget ked af det, pessimistisk eller i dårligt humør – uformelt være højt oppe være langt ude overført afvige meget fra det normale, naturlige eller rigtige; være absurd – uformelt æblet falder ikke langt fra stammen talemåde børn vælger ofte samme levevej eller har samme interesser som deres far eller mor

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • lange: give, række, stikke, fly

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • på den lange bane på den lange bane forb. (1998) på langt sigt; i det lange løb

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lange,1 I. Lange, en. flt. -r. (ænyd. d. s., sv. långa, no. lange, oldn. langa, jf. ty. länge, lange (mnt. lange), holl. leng, ling (hvorfra fr. lingue), eng. ling; til lang 1(7)) Fiskenavn  torskefisk med meget langstrakt krop, Molva (jf. Birkelange), spec. M. vulgaris (jf. Kliplange). Holb.DNB.38. EPont.Atlas. I.648. Hauch.MfB.114. Krøyer.II.153.
lange,2 II. lange, v. -ede. (ænyd., glda. d. s., fsv. langa, no. lange, oldn., isl. langa (upers.), eng. long (oeng. langian), osax. langon, oht. langen (nht. verlangen; jf. forlange samt langelig 2); af lang (2); jf. III. lange; nu kun arkais., sj.) føle længsel (efter noget); længes. *Efter gik Nilus Erlandsøn, | saa saare da mon han lange.
lange,3 III. lange, v. -ede ell. (nu dial.) -te (Wadsk.95. Wess.190. Thorsen.105). vbs. (spec. til bet. 3) -ning (s. d.). (ænyd. d. s., sv. langa (fsv. d. s.), no. lange, isl. langa; vistnok fra mnt. ell. ty. langen (mht. langen, blive lang, strække sig for at naa noget); til lang; jf. II. lange samt an-, be-, er-, ge-, indlange
lange,4 IV. lange, adv. se længe.
længe,6 VI. længe, adv. ( lange. JR Paulli.N.62). komp. længer ell. længere superl. længst (ænyd. glda. d. s. (og lange), æda. længi (komp. længær), run. længi, oldn. lengi (komp. lengr); egl. akk. af ænyd. glda. subst. længe, længde, se I. Længde
Langelinie Lange-linie, en. (tidligere ogs. (den) lange linie. Cit.ca.1780 og 1799. (Herm Andersen. Kbh.'s Toldbod. (1915). 81. 193). Ing.LB.II.115). egl. navn paa en til citadellet Frederikshavn (Kastellet) i Kbh. hørende lav (langstrakt) ydervold mod søsiden; nu om den spadserevej (promenade), som fører fra Grønningen nordpaa langs havnen og inderreden.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg
6. Bøjningsoplysninger
8. Ét eller flere ord?

Typiske problemer

Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

følgende fil(er) er for lang(e)
Kære SprognævnKan I hjælpe med følgende: Et IT-system skal fortælle brugeren at nogle af hans filer er for lange. Det kan være en eller flere filer. Udviklerne ...
bekræfte el. bekræftige
Hedder det bekræfte eller bekræftige?
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...
omstændelig el. omstændig
Jeg og mange andre bruger ordet omstændig, fx i en sætning som det var en noget omstændig procedure. Men i Retskrivningsordbogen kan jeg kun finde omstændelig. ...
quickfix
Hvordan staves quickfix?
afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
halvleg
Kan man bruge ordet halvleg om pausen i en fodboldkamp? Hvornår er man begyndt på det? Og hvorfor?
håndlavet eller håndlavede
Hedder det Køb vores håndlavet smykker eller Køb vores håndlavede smykker? Og hvorfor? Hvad er reglen?
kendis
I valgkampen i 2007 blev der talt meget om kendisser. Hvor stammer ordet kendis fra, og hvad betyder det?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Herr
Findes ordet "herr"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?

SprogbrevetDR

Far og fader
af Erik Hansen, april 1991
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1991
116 års fængsel
af Erik Hansen, marts 1994
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Fyrretyve
af Jørn Lund, januar 1988
Følsomme ord
af Jørn Lund, oktober 1988
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1988
Anden eller tredje person?
af Erik Hansen, marts 1990
Dansk og fremmed
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Ord til tiden
af Erik Hansen, marts 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Tippelad
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Vækste
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Nyheder

Nyheder

"Så fylder jeg creme i parken"
Københavnernes lange vokaler kan ind i mellem skabe misforståelser. Det pointerer postdoc Nicolai Pharao på Sprogforandringscentrets sprogblog.
Både ... men også
Nyt fra Sprognævnet 2012, nr. 3, er udkommet.
Ph.d.-forsvar: Videomedieret interaktion
Simon Bierring Lange forsvarer torsdag den 24. september sin ph.d. om videomedieret interaktion.
Ny runesten fundet i Sydnorge
Den nye runesten med i alt 63 tegn blev fundet sidst i september i Hogganvik i Sydnorge og har traditionen tro fået navn efter stedet, og stenen hedder derfor ...
Ti forslag som kan stimulere vores lyst til at bruge sprog
Mål & Mæle nr. 3 er udkommet.
Der er stadig lang vej til sproglig ligestilling i Sydslesvig
Det danske mindretal i Sydslesvig fastslår at der stadig er meget at gøre for de tyske myndigheder og i offentligheden generelt for at fremme den sproglige ...
Symposium om sprog, bevidsthed og sprogtilegnelse
Forskerskole Øst afholder symposium på Syddansk Universitet i Odense d. 1.-2. november 2010.
Kinesisk i folkeskolen?
Undervisningsminister Tina Nedergaard vil have danske folkeskoleelever til at lære kinesisk.
Find det sproglige niveau på din yndlingsrap i nyt hiphoparkiv
Hvor klog er din yndlingsrapper? I en artikel fra Videnskab.dk 17. januar 2011 diskuteres den nye amerikanske hiphopdatabase Hip-Hop Word Count som analyserer ...
100 år med det danske sprog - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i medierne
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fejrede i fredags 100-års jubilæum. Bliv klog på selskabets historie i Politikens kronik og i radioprogrammet Alle ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Klima
Hvad betyder ordet klima?
Indhold og opbygning
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.