Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lak

Mente du: alk| laks| lask| ak | se flere forslag | la| flak| plak| lal| lad| bak| gak| hak| lab| laf| lag| lam| lap| las| lav| lok| læk| pak| rak| tak| yak

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
lak sb., -ken, -ker, -kerne, i sms. lak-, fx lakfarve

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

lak substantiv, fælleskøn (eller uofficielt: intetkøn) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ken eller (uofficielt) -ket, -ker, -kerne [ˈlɑg] via tysk Lack fra italiensk lacca, længst tilbage fra sanskrit laksa 'rød farve, lak' 1 flydende, farveløst eller farvet præparat der påføres en overflade, størkner og danner et beskyttende, glansfuldt eller dekorativt lag 2 læder eller kunststof med en særlig glat, blank, farvet overflade • bruges til fx sko og bælter 3 (rød) substans som ved opvarmning bliver tyktflydende og ved afkøling størkner, og som derfor kan bruges til forsegling af breve eller flasker segl give en gang lak 1 overført give en omgang klø eller skældud – nu sjældent give en overhaling 2 overført friske op; give en opstrammer – nu sjældent ridser (i lakken) overført noget der skæmmer et ellers smukt helhedsindtryk eller et godt omdømme skrammer lakke1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlɑgə] svensk lacka 'dryppe, sive'; af en rod med betydningen 'bøje, springe', jævnfør læg nærme sig et tidspunkt, en tilstand eller et mål – gammeldags stunde lakke2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈlɑgə] afledt af lak lakke til 1 overført give en hård behandling; tæske 2 overført drikke fuld; gøre beruset

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lak,1 I. Lak, en ell. et. Høysg.AG.37. flt. (om forsk. slags, sorter) -ker (Krak.1927. II.920. Pol.18/41928.14.sp.1). (ænyd. d. s., sv. lack, no. lakk; fra ty. lack, fr. laque, mlat. lacca, af persisk lak, jf. sanskr. lākshā)  1) om forsk. vædsker, der størkner til en mer ell. mindre fast, oftest
Lak,2 II. Lak, en ell. (sj.) et (TBruun.S.232). flt. -ker (Biehl.DQ.IV.37. MDL.311). (glda. d. s., sv. lack; fra mnt. lak (jf. eng. lack); jf. III. lak, V. lakke, lakkeløs; nu kun dial. ell. poet.) det at være bristet, itubrudt, ell. sted, hvor noget er bristet; hul; læk; bræk; især uegl.: mangel, fejl, lyde
lak,3 III. lak, adj. intk. og adv. -t (Moth. L115) ell. d. s. (jf. VSO.). (ænyd. d. s.; fra mnt. lak; aflydsform til læk; jf. II. Lak; nu kun dial.) 1) som er gaaet itu ell. er blevet beskadiget; itu; i stykker; læk; især i forb. være, blive, gaa lak. *skulde jeg ald denne Snak, | Som forefaldt, fortælle, | Blev Munden træt, og Tungen lak.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele

Ordlister

Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

opremsning og samt
Med hvilken effekt bruges ordet samt i opremsninger?
på fersk gerning el. på fast gerning
På min arbejdsplads har vi diskuteret om det hedder på fersk gerning eller på fast gerning. På nettet kan man finde begge udtryk.
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, september 1994
Imperialisme
af Jørn Lund, november 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Temaer

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Kommunikative og kulturelle vaner er emnet på sprogkonference
HK/LAK, Landsforeningen for Kommunikation, holder konference i Kolding den 24. og 25. april.