Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lag

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
lag sb., -et, lag, -ene; i lag med; i festligt lag; et lag tæsk

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

lag substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈlæˀj] • i nogle udtryk: [ˈlæˀj] • i andre, fx “på det lag”: [ˈlɑw] • i sammensætning: [ˈlɑw-] norrønt lag; jævnfør gammeldansk lagh 'fællesskab, bunke', beslægtet med lægge 1 sammenhængende masse eller mængde enheder der er spredt ud over en overflade 1.a hver af flere udstrakte flader eller enheder der befinder sig oven på eller uden på hinanden 1.b overført fænomen eller forhold der kan sammenlignes med en sådan flade, især ved at blive betragtet som element i en niveaudeling 2 klasse af mennesker der udgør en social gruppe i et samfund befolkningslag 3 personer der udgør et fællesskab eller deltager i et samvær det glatte lag 1 kraftigt angreb, ofte med våben bredside 1.a overført sønderlemmende kritik; voldsomt verbalt angreb ren besked et lag tæsk/bank en omgang hvor nogen tæves fysisk en dragt prygl i lag med 1 i gang med 2 i nærmere menneskelig kontakt med lag på lag med det ene lag anbragt oven på det andet ligge i lag overført ligge tæt sammen eller i stort tal på det lag eller på lag omtrent det nævnte sted, tidspunkt eller antal deromkring

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • lag: gilde, kalas, fest, selskab; aflejring; jf. lav

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • jetlag jetlag sb. (1983) (med tilnærmet engelsk udtale) efterslæb i søvn og måltider pga. flyrejser med tidsforskydning
  • låg låg
  • lag på lag- lag på lag- (1976) (om tøj)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lag Lag, et. ell. (nu sjældnere undt. i tryksvag stilling, fx. i den ndf. sp. 19812 nævnte anv.) (Høysg.AG.138. Sv Grundtv.(Filologmødet.1876.112)) ell. (dagl., nu især dial. ell. vulg.) (jf. skrivemaaderne Lav (se ndf., især u. bet. 3-7. sml. MO.I.134910-12) og Laug (LTid.1731.639. Blich.(1920).XIV.141. se ogs. u. bet.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
digelag
I Retskrivningsordbogen (https://roplus.dk/#ordbog/digelag/) finder man kun ordet digelag. Men kan det være rigtigt? Skal det ikke være digelav (eller ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
lukke op, slukke op
Kan man sige at man lukker en dør op når den åbnes? Er det ikke ulogisk?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, februar 1995
Klicheer
af Jørn Lund, september 1987
Klicheer
af Jørn Lund, november 1990
Tonen
af Jørn Lund, januar 1991
Udtale
af Jørn Lund, november 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Være i kridthuset
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ord og bogstaver i tal

Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Er modtageren af Modersmål-Prisen 50+, etnisk dansk, rigsmålstalende og mand?
Sprogforsker Pia Quist sætter i et indlæg på Sprogmuseet.dk spørgsmålstegn ved de normer og værdier der knytter sig til Modermål-Selskabets årlige uddeling af ...
Pressemeddelelse fra Ga-Jol
Kierkegaard og modersmålet
I dag er det modersmålsdag, og modersmålet optog også Søren Kierkegaard.
Ord til hinanden
Modersmål-Selskabet præsenterer sin nye årbog ved et debatarrangement d. 26. november i Musikhuset Metronomen på Frederiksberg i København.
Indoeuropæerne lærte også sprog af os
Nyt studie viser at oldtidens bønder lånte indoeuropæerne en række ord.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002