Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lade

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. lade sb., -n, -r, -rne (bygning til opbevaring af korn e.l.)
2. lade vb., -r, lod, ladet el. ladt; lade i stikken; lade sit liv; lade som om
3. lade vb., -r, -de el. lod, ladet el. ladt; lade vandet
4. lade vb., -r, -de, -t (læsse, påfylde)
5. lade vb., -r, -de, -t el. ladt; lade et våben

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

lade1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈlæːðə] norrønt hlaða, nedertysk lade 'skrin, skuffe' stor landbrugsbygning beregnet til opbevaring af afgrøder, foder, redskaber osv. ladebygning lo | stald samle/sanke i lade overført samle en beholdning eller et overskud af noget skrabe sammen lade2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, lod, -t eller ladt; talesprogsefterlignende også: la', la'r; i udtrykket “lade vandet”: -r, -de (eller lod), -t eller ladt [ˈla] • præsens: [ˈlɑ] • præteritum: [ˈloðˀ] • præteritum participium, ladet: [ˈlæːðəd] • ladt: [ˈlad] norrønt láta, oldengelsk lætan 1 give mulighed for eller tilladelse til; ikke forhindre eller forbyde 1.a foranledige eller sørge for at noget sker 1.b give mulighed for påvirkning udefra, fx ved ikke at modsætte sig den 1.c have en udformning eller karakter der muliggør noget bestemt 1.d bestemme hvad der skal ske i en roman, en film el.lign. 2 bruges i imperativ for at udtrykke et ønske eller en opfordring gid 2.a bruges for at fremsætte et høfligt tilbud 3 få til at bevæge sig i en bestemt retning (på en bestemt måde) 4 bevirke at nogen bliver tilbage i en bestemt tilstand, situation el.lign. efterlade | forlade 5 tilsyneladende være; give indtryk af at være virke | synes 6 indrømme noget der taler til fordel for nogen medgive | sjældent tilstå lade hånt om se hånt lade kold se kold lade ligge (være, ..) overført opgive; ikke (længere) beskæftige sig med droppe lade livet se liv lade nogen noget tilbage/efter være underlegen eller tilbageholdende i sammenligning med nogen stå tilbage for nogen lade nogen om overlade det til nogen at tage sig af lade noget være noget være ligeglad med noget blæse på noget lade sig gøre være mulig eller realistisk lade som ingenting blive ved med at opføre sig som hidtil skønt forudsætningerne er ændret lade som (om) give indtryk af noget andet end de faktiske forhold; opføre sig som om foregive | fingere lade stå til se stå2 lade til give indtryk af; synes se ud til lade tilbage at ønske se ønske2 lade ude 1 ikke medtage; holde udenfor udelade 1.a opgive; se bort fra; fjerne 2 lade komme eller være uden for et bestemt område, typisk éns synsfelt lade vandet se vand lade vente på sig se vente2 lade være 1 ikke gøre; afholde sig fra undlade 2 ikke genere, indblande, skade el.lign. lad gå 1 bruges for at udtrykke en lidt modstræbende tilladelse eller accept 2 bruges for at udtrykke at noget til nød kan accepteres, i modsætning til noget andet og helt uacceptabelt lade3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1 og 3: -r, -de, -t; betydning 2: -r, -de, -t eller ladt [ˈlæːðə] • præteritum participium, ladt: [ˈlad] norrønt hlaða, oldengelsk hladan 1 tilføre eller blive tilført elektrisk ladning lade op 1.a overført tilføre en særlig stemning, betydning el.lign. 2 forsyne med sprængladning, projektil el.lign. og derved klargøre til affyring 3 læsse fuld af varer eller gods – sjældent laste lade op 1 tilføre elektrisk ladning i et omfang så fx et apparat eller et batteri er (fuldt) funktionsdygtigt oplade 1.a overført tilføre eller få tilført nye kræfter, energi, motivation el.lign. oplade lad2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈlæˀð] norrønt latr, engelsk late 'sen'; beslægtet med verbet lade i betydningen 'opgive, holde sig fra' 1 uden energi til at bevæge sig eller foretage sig noget videre doven energiforladt 1.a som udføres, foregår eller bevæger sig langsomt, sløvt eller uden energi doven ikke ligge på den lade side være initiativrig og handlekraftig

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • lade: fylde; læsse, laste; tillade; foregive; få til at, forårsage

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lade,1 I. Lade, en. flt. -r. (ænyd. la(a)d, lade (Kalk.II.715. DaViser.II.164; især i flt.: la(a)der. Kalk.V.639. DaViser.VI.172), glda. ladh, ladhæ (især i flt.: ladhæ), sv. (flt.) later; til IV. lade B; egl. sa. ord som I. Lad, muligvis paavirket af mnt. lat(e) (n.), adfærd, gebærde   næsten kun i flt. (ent.: Staffeldt.75. VSO.
Lade,2 II. Lade, en. flt. -r ell.  d. s. (Hørn.Moral.I.53). (ænyd. glda. d. s., æda. lathæ, sv. lada, no. lade (og løe), oldn. hlaða; til V. lade; sideform til II-III. Lad; jf. III. Lade) 1) bygning (længe) ell. del af en saadan, der i landbruget benyttes som opbevaringssted for sæd
Lade,3 III. Lade, en. flt. -r. (ænyd. d. s. (i bet.: lavet, skrin, bod); jf. sv. låda; fra (m)nt. lade, (m)hty. lade(n), skrin, lad, bræt, planke, bod, butik; rimeligvis egl. to forsk. ord, dels et til II. Lade svarende ord m. bet.: ting, hvorpaa ell. hvori noget lægges ell. hviler (jf. II-III. Lad), dels et m. Lægte
lade,4 IV. lade, v. (undertiden skrevet la', la(e). Moth.L5. Kyhn.PE.4.29. Holb.Bars.V.7. ChrBorup.PM.16.140. Aakj.VVF.137). jf. Arkiv.XII.346. UnivBl.I.390. Jesp.Fon.122. Feilb.   præs. -er (undertiden skrevet la(e)r, la'r. FrHorn.PM.71. Holb.Jean.I.5. sa.Vgs. (1731).I.8. sa.Bars.III.5. Høysg.S.A8v. Wess.236. Oehl.XV.132. Drachm.DJ.II.236. AndNx.PE.III.88)
lade,5 V. lade, v. (nu ikke i rigsspr. ladde. Pflug.DP.210. Holb.DNB.551. vAph. (1759). Slange.ChrIV.1465. Høysg.AG.92. Suhm.Hist.I.578. jf. Feilb. samt (imp.) lád (fyld i). Høysg.AG.87. lae. Moth.L5. Yderst sjælden, enestående forekomst (ell. dial.?) ladte (i bet. 3). ZakNiels.NT.159 (orig. (1881).279: “latte”. part. ladtet. sa. Fort.9).
VI. Lade, en. se Chokolade S.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 26. Adjektiver på -sk
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Typiske problemer

Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...
det må jeg give ham!
Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som 'det må jeg lade ham', men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. ...
følgende fil(er) er for lang(e)
Kære SprognævnKan I hjælpe med følgende: Et IT-system skal fortælle brugeren at nogle af hans filer er for lange. Det kan være en eller flere filer. Udviklerne ...
gruppegenitiv: Søren og Sofies sølvbryllup
Hedder det Søren og Sofies sølvbryllup, eller skal det være Sørens og Sofies sølvbryllup? Og kan man tale om en idé der er opstået i nogle folk inde på ...
halv(t) ... halv(t)
Hedder det "Du er halv fugl, halvt menneske" eller "Du er halvt fugl, halvt menneske"?
hver og hver anden dag
Jeg hører ofte folk sige: "Det sker hver og hver anden dag", "Han kommer jo hver og hver anden dag". Er der virkelig noget der hedder hver og hver anden dag, ...
i lod og vage
Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?
investor to state-disputesettlement (ISDS)
Nogle af politikerne er begyndt at tale om investor-to-state dispute settlement. Hvordan skal det skrives? Nogle bruger forkortelsen ISDS i stedet for, men er ...
og meget mere, o.m.m.
Findes der en forkortelse for og meget mere?
orddelen -hed
En af mine indvandrerelever har spurgt mig hvad -hed betyder i ord som danskhed, dumhed, kærlighed. Jeg vil lade spørgsmålet gå videre til jer.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?
Dufte til
Hvorfor accepterer Den Danske Ordbog udtrykket "dufte til"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
Italesætte
Er ordet "italesætte" med i danske ordbøger?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?

SprogbrevetDR

GÆSTER I STUDIET
af Jørn Lund, december 1986
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Erik Hansen, februar 1995
Akademiske titler
af Erik Hansen, februar 1995
Denne her og den her
af Erik Hansen, april 1990
Overskrifter
af Jørn Lund, september 1992
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1995
Takt og tone
af Erik Hansen, marts 1995
Tørt vejr med nogen sol
af Erik Hansen, august 1995
Kort
af Erik Hansen, november 1985

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Sin og sine
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
KorpusDK er med i søgningen på sproget.dk
Når man skriver sit søgeord i søgefeltet på sproget.dk, vil man nu også søge i teksteksempler fra KorpusDK.
Den sproglige verden. Sprogsociologi, sprogpsykologi, sprogfilosofi
Ny bog om sproglig kommunikation.
Lad os få gang i sproget!
14. september 2010 går startskuddet til en 2-årig kampagne om sprog i Danmark. En kampagne der sætter fokus på sproglig variation, mangfoldighed og forandring.
Debat om sprogs fremtid
Den 28. april er CBS vært for paneldebatten "¿Qué? – Har vi råd til at lade være?".
Kierkegaard og modersmålet
I dag er det modersmålsdag, og modersmålet optog også Søren Kierkegaard.
Mediernes brug af politisk ladede udtryk
DR og Politiken laver nye retningslinjer for brugen af ordene "fjumreår" og "cafépenge".
Museer lader sig inspirere af strategisk kommunikation
Ny afhandling fra Center for Virksomhedskommunikation undersøger danske museers voksende fokus på kommunikation.
Sprogvidenskabelig studenterkonference på Københavns Universitet
Den 3. november 2017 afholdes Sprogvidenskabelig Studenterkonference (SSK).
Undervisningsportalen Norden i Skolen er nu officielt åbnet
Alle skolebørn i Norden kan tale sammen nu hvor den nye undervisningsportal Norden i Skolen er åbnet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Indhold og opbygning
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007