Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: la

Mente du: lad| al| lab| laf | se flere forslag | lag| lak| lal| lam| lap| las| lav| a| l| bla

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
la sb., -et, -er, -erne (en tone)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

a la præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ala] nu uofficiel, men almindelig form: à la af fransk à la, af præpositionen à 'efter, på' og bestemt artikel la, underforstået manière de eller façon de 'på samme måde som' i lighed med; på samme måde som; inspireret af a la præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ala] nu uofficiel, men almindelig form: à la af fransk à la, af præpositionen à 'efter, på' og bestemt artikel la, underforstået manière de eller façon de 'på samme måde som' i lighed med; på samme måde som; inspireret af a la carte adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [alaˈkɑːd] nu uofficiel, men almindelig form: à la carte fra fransk à la carte 'efter kortet' 1 på en måde så de enkelte retter i et måltid er sammensat efter eget valg ud fra udbuddet på en restaurants spisekort • til forskel fra en fast menu 1.a overført på en individuelt sammensat måde • til forskel fra en færdigpakket løsning a la carte adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [alaˈkɑːd] nu uofficiel, men almindelig form: à la carte fra fransk à la carte 'efter kortet' 1 på en måde så de enkelte retter i et måltid er sammensat efter eget valg ud fra udbuddet på en restaurants spisekort • til forskel fra en fast menu 1.a overført på en individuelt sammensat måde • til forskel fra en færdigpakket løsning a la carte-ret eller a-la-carte-ret substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ten, -ter, -terne nu uofficiel form: à la carte-ret ret der kan vælges ud fra udbuddet på en restaurants spisekort a la carte-ret eller a-la-carte-ret substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ten, -ter, -terne nu uofficiel form: à la carte-ret ret der kan vælges ud fra udbuddet på en restaurants spisekort a la grecque-bort eller a-la-grecque-bort substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [alaˈgʁag-] eller [alaˈgʁεg-] nu uofficiel form: à la grecque-bort første led fra fransk à la grecque 'på græsk manér' geometrisk båndornament der består af linjer i rette vinkler der griber ind i hinanden mæanderbort a la grecque-bort eller a-la-grecque-bort substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [alaˈgʁag-] eller [alaˈgʁεg-] nu uofficiel form: à la grecque-bort første led fra fransk à la grecque 'på græsk manér' geometrisk båndornament der består af linjer i rette vinkler der griber ind i hinanden mæanderbort a la mode adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [alaˈmɔːd] eller [-ˈmʌd] nu uofficiel form: à la mode fra fransk à la mode 'efter moden, moderne' i overensstemmelse med hvad der er moderne; på mode alamodisk a la mode adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [alaˈmɔːd] eller [-ˈmʌd] nu uofficiel form: à la mode fra fransk à la mode 'efter moden, moderne' i overensstemmelse med hvad der er moderne; på mode alamodisk

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • a la: i stil med, ligesom
  • crème de la crème: ypperlig, se udmærket

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
à la, se IV.à 3.
à la carte, adv. (fra fr. à la carte, efter (spise)kortet)
i restaurationssprog: valg efter spisekortet (mods. dagens ret). Meyer.3(1853). Spisesedlen anlagdes restaurationsmæssig, med Dagens Kost og med Retter à la carte. Tilsk.1892.926. i ssg.:à la carte-Ret (Mange forskellige a la Carteretter hele Dagen. B.T.1/2 1922.8.sp.2.
à la grecque, adv. ell. subst. (fra fr. à la grecque, egl.: på græsk måde; jf. à la u. IV.à 3).
1) (ældre spr.) på græsk manér; efter græsk skik. Syltetøj a la Greque. KbhAftenp.1775.152.
2) (linierne) danne det saakaldte à la Grec eller Mæander. NMagKHaandv.I.(1836).84.
Crème de la crème, subst. (fr. udtryk fra ca. 1840, egl.: fløden af fløden)
det bedste af det bedste (jf. u. bedst 1.1 S). *hans Tale var Crême de la Crême. vise 19/12 1891.OrdbL. Du æ' creme de la creme – det betyder paa Dansk – lidt let Dessert etter Midda'en. StormP.P.38. Vogel-Jørg.BO.62.
la,1 I. la, interj. brugt, naar man synger (traller) en melodi (ell. øver sangstemmen) uden ord (la la la osv.; jf. trala samt lalle). Jean. (Dantzer og synger) “La la la la la la la.” Holb.Jean.IV.5. *Jeg idag ei synge kan, | Ei en eneste Roulade | Jeg at gjøre var istand. | Hvis jeg skal, Mama, | Faaer jeg tralle da: | La la la la la la la.
la,2 II. la, i forb. (saa) la la, se lala.
la,3 III. la, i forb. à la, se IV. à (jf. alamodisk); om la grippe, se Grippe.
la,4 IV. la, v. se IV. lade.
Grippe  Grippe, en. (ogs. (m. fr. art.) La Grippe. Sal.2XII.370). (fra fr. grippe, af russ. chripu, hæshed; med., nu sj.) navn paa en epidemisk infektionssygdom: influenza. JBaden.FrO. La Grippe, eller: den russiske Snue. JFMøller.(bogtitel.1833). *jeg vil dig (dvs.: dukken) saa nødig slippe; | nu skal du holde dig lun og varm, | maaske at du kun har la Grippe.
lala lala, adv. og adj. (ofte skrevet i to ord la la). (fra fr. là là (la la), (beroligende:) saa saa, saa sagte, ogs.: (kun) saa nogenlunde olgn.; talespr.) som adv. ell. som præd.: (kun) saa som saa; (kun) saa nogenlunde; taalelig(t); ikke videre god(t). mit Helbred er . . godt, det betyder i mit Sprog, hvad andre Mennesker kalde la la, eller saa saa.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter

Typiske problemer

Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

agurketid
Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?
at have en skrue løs
Hvor kommer udtrykket at have en skrue løs fra?
Dalle Valle, Dallevalle, Daells Varehus
Hvornår begyndte man at kalde Daells Varehus for Dalle Valle?
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.
ligge el. lægge
Er der stadig en forskel på ligge og lægge, eller har man nu lov til at skrive jeg ligger mig på sofaen? Vi har også problemer med ordet hænge. Hedder det ...
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
ulvetime
Jeg har forgæves søgt ordet "ulvetime" i ODS og andre opslagsværker. I tidernes morgen mener jeg at have været klar over, hvad der lå i ordet, men det er ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Italesætte
Er ordet "italesætte" med i danske ordbøger?

SprogbrevetDR

Dannelse
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Klicheer
af Jørn Lund, februar 1987
Kort
af Erik Hansen, marts 1987
Stil
af Jørn Lund, oktober 1987
Falske venner
af Erik Hansen, juni 1988
Gode ønsker
af Jørn Lund, december 1988
Køn
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Rat så trat
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Bl.a.
af Erik Hansen, maj 1993
At ligge nummer tre
af Jørn Lund, oktober 1993
Udtale
af Jørn Lund, november 1993
[1]

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009

Temaer

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

CICLing 2019: 20th International Conference on Computational Linguistics and Intelligent Text Processing
Fra den 7. til 13. april afholdes den internationale konference CICLing 2019 i Frankrig.
Så er den her! Agurketiden
Hvorfor er det nu at man kalder den stille sommerperiode for agurketiden?
Ph.d.-forsvar om fransk nominalgrammatik
Mads Jønsson forsvarer mandag d. 9. maj sin ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet.
Internationalt kollokvium om kognitiv lingvistik på Københavns Universitet
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk afholder tirsdag d. 27. september 2011 et kollokvium om kognitiv lingvistik.
Alt for mange folkeskoleelever roder rundt i sproget
De beskikkede censorer i dansk er frustrerede over sprogfejl, stavning og tegnsætning i 9.-klassers afgangsstile. Det skriver folkeskolen.dk.
Debat om "Kultur med kulør"
20. september kl. 16 afholder Museum Amager et debatarrangement, hvor bl.a. Jørn Lund deltager med synspunkter på begreber som "neger" og "afroamerikaner".
Pressemeddelelse fra Ga-Jol
Invitation til seminar
"Technologies, interaction and interculturality in foreign language learning and teaching"
Retskrivningsreformen fylder 70 år
I dag er det 70 år siden de store begyndelsesbogstaver i navneordene blev afskaffet. Det skete med retskrivningsreformen i 1948.
Nyt lovforslag: Dansk Sprognævn skal følge udviklingen i dansk tegnsprog
Lars Barfoed (K) har taget initiativ til lovforslaget, der blev fremsat 6. november i Folketinget.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Links
sproget.dk's linksamling
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
infoark
Infoark2
sproget.dk
Indgangen til det danske sprog
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Retskrivningen på sproget.dk