Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: løv

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

løv sb., -et (blade på et løvtræ el. en løvbusk), i sms. løv-, fx løvhytte, løvsal

Den Danske Ordbog

løv substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et [ˈløˀw] eller [ˈløw] • i sammensætning: [ˈløw-] norrønt lauf, oldengelsk leaf; af en indoeuropæisk rod med betydningen 'afrive, skrælle' sigtende til at blade blev revet af træerne til foderbrug blade på et løvtræ eller en løvbusk • især i modsætning til nåletræers nåle

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Løv,1 I. Løv, en. (Løve. Moth.L184. MO. jf. VSO.III.L189. Løj. Hübertz.Ærø.(1834). 246). flt. -er (VSO. i bet. 2: Leth.(1800)). (ænyd. løg, bad (DGrammat.II.63; “apud Fionos.”), løv (Kalk.II.881), løff (smst.V. 688), glda. løygh (HellKv.49), æda. løgh
Løv,2 II. Løv, en. se I. Lev.
Løv,3 III. Løv, en, et. se I. Løb.
Løv,4 IV. Løv, et. lǿv. Høysg.AG.136. best. f. -et flt. d. s. ell. (nu næppe br., jf. dog Feilb.) -e (LTid. 1739.553); best. f. flt. -ene (glda. løff i bet. 1 og 2 (Mand.25.88. Suso.28f. Lucid.34), æda. løf, koll. (Harp.Kr.92), oldn. lauf (koll.), eng. leaf, ty. laub, jf. got. laufs; maaske besl. m.
Løv,5 V. Løv, et. se I. Løbe.
Løb,1 I. Løb, en ell. et (vAph.(1759). Søiberg. LL.113. jf. u. Halmløb). (Løv. MDL.347. KMich.LL.263. jf. Esp.§62,2. Feilb. lø̂f. Moth.L280). flt. -e ell. (sj.) -er (Aarb.1919. 288. i bet. 2: Slange.ChrIV.179). (glda. d. s., oldn. laupr, m., oeng. leap, mnt. lop; maaske egl.: “kurv af bark” og besl. m.
Lov,4 IV. Lov, en. (ogs. skrevet Lo. Moth. L184. Loug. Politivennen.1801.2154. VSO. III.L198. Laav. Grundtv.Saxo.I.175. Løv. MDL.332.347. Feilb. OrdbS.(Møn). jf. Brøndum-Nielsen.GG.I.318). uden flt. (ænyd. d. s., sv. (dial.) lag, log, vædske, varmt (kogende) vand (fx. til brygning), no. log, vand, vædske, saft, oldn.
Lev,1 I. Lev, en ell. (sj.) et (NMøll.Pers.22. Feilb. OrdbS.(sjæll.)). (dial. Løv. Moth. L81. MDL.347. Feilb. Thorsen.157. OrdbS. (Sjæll., Fyn). – ogs. Leve Oehl.L. II.116. MO. OrdbS.(sjæll.). jf. Esp.213). flt. leve ell. (l. br.) lever (MO. TroelsL.V. 10). (ænyd. glda. d. s., sv. lev, no. lev, leiv,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
hegnsyn
Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?
henrette i forbindelse med gidselstagning
I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket "henrettelse" i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling ...
komma ved "for så vidt"
Skad der være komma før ”for så vidt angår”?L 158 Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, ...
ligge el. lægge
Er der stadig en forskel på ligge og lægge, eller har man nu lov til at skrive jeg ligger mig på sofaen? Vi har også problemer med ordet hænge. Hedder det ...
ny el. nye
Hedder det den ny lov eller den nye lov?
orddeling historisk
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i ...
overførelse el. overførsel
Hvornår er det rigtigt at bruge ordet overførelse, hvornår skal man bruge overførsel? Hvilket af ordene skal man fx bruge i: Efter overførelse/overførsel af ...
skråsikker
Hvad betyder skråsikker egentlig? Jeg bruger det om at være meget sikker på noget. Et par af mine yngre kolleger hævder imidlertid at hvis man er skråsikker, ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Retlig eller retslig
Hedder det "retlig" eller "retslig"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Tekstning
af Jørn Lund, september 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Klicheer
af Jørn Lund, oktober 1994
Henrettelse
af Erik Hansen, december 1985
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Kort
af Erik Hansen, maj 1986
Stil
af Jørn Lund, februar 1987
Kort
af Erik Hansen, april 1987

Mål og Mæle

Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skal vi børje, begynde eller starte?
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
[1]

Nyheder

Nyheder

Organisationers sprogvalg
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om engelsk som koncern- og undervisningssprog i Danmark.
Og sådan noget
Dansk Sprognævn modtager mange klager over især de unges sprogbrug, og en af klagerne går på udtrykket "og sådan noget". Læs en undersøgelse af fænomenet i det ...
Sproglove i Norge og Sverige
Ny sproglov i Sverige og en på vej i Norge.
NYT på sproget.dk — Sprogtema om etymologi
Nu kan man under Sprogtemaer også læse om "Etymologi. Ordenes oprindelse", skrevet til sproget.dk af ph.d. i lingvistik Jan Katlev, der bl.a. er forfatter til ...
Ny bestyrelse for Dansk Sprognævn
Kulturminister Carina Christensen har netop udnævnt Dansk Sprognævns bestyrelse.
Er Retskrivningsordbogen diktatorisk og Dansk Sprognævn konservativt?
Denne uge har budt på debat om Retskrivningsordbogen og Dansk Sprognævns rolle i udformningen af den danske retskrivningsnorm.
Franskstuderende for en dag på Københavns Universitet
Franskfaget på Københavns Universitet indbyder 3.g’ere med fransk på A-niveau eller som studieretningsfag til at følge en dag som franskstuderende.
Tolkeloven er i modstrid med sundhedsloven
Regeringens lov om at flygtninge og indvandrere fremover skal betale 150 kr. for tolkebistand ved lægebesøg, er i modstrid med sundhedsloven, psykiatriloven, ...
Eva Skafte Jensens doktorforsvar på Roskilde Universitet: Nominativ i gammelskånsk
Lektor Eva Skafte Jensen forsvarer sin doktorafhandling tirsdag d. 29. november 2011 på Roskilde Universitet.
Sprogforsker revolutionerer kryds og bolle-metoden
Mange af os har svært ved at placere krydset og bollen korrekt, for ikke at tale om trekanten, når vi skal analysere en sætning. På Videnskab.dk kan du læse om ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Artikler mv.
Her kan du 'bladre' dig igennem de opslagsværker, artikler mv. som sproget.dk har fået lov til at gengive fra forskellige medier
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Tak til