Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: lød

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. lød sb., -en; mørk i løden
2. lød vb., præt. af lyde

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

lød substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈløˀð] norrønt litr, oldengelsk wlite 'glans, udseende' 1 ansigts- eller hudfarve; teint • undertiden også om farven på dyrs hud eller pels 1.a overfladefarve; glans lyde2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, lød, lydt [ˈlyːðə] • præteritum: [ˈløðˀ] • præteritum participium: [ˈlyd] 1 udsende lyd; høres klinge 1.a tale på en måde der vidner om en bestemt tilstand, følelse el.lign. 1.b overført komme til udtryk mundtligt eller skriftligt 2 give et bestemt indtryk pga. sit indhold; forekomme at være på en bestemt måde • fx om en mundtlig eller skriftlig redegørelse 3 have som ordlyd eller indhold 3.a bruges for at gengive (den nøjagtige form af) et navn, en titel el.lign. være lyde på have som værdi eller indhold lyde (se , smage, ..) af noget være stor, imponerende, intens el.lign. at høre (se, smage, ..) på lyde3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, lød, lydt [ˈlyːðə] • præteritum: [ˈløðˀ] • præteritum participium: [ˈlyd] norrønt hlýða; oprindelig med betydningen 'lytte'; afledt af samme rod som lyd handle i overensstemmelse med en ordre, et påbud, et princip el.lign. – sjældent adlyde lystre lyde navnet .. bære et bestemt navn • egentlig adlyde navnet .., dvs. komme når der kaldes på én hedde

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • lød: farve, hudfarve, teint; valør

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Lød,1 I. Lød, en. ell. (sj. i rigsspr.) et (Winth. Haandt.9. sa.Fort.172. Gjel.R.7. Bogan. II.150. OrdbS.(Lolland)). lø̀d. Høysg.AG.138. (tidligere ogs. skrevet Lyd. Reenb.II.297. KomGrønneg.V.143. Clitau.PT.175. NvHaven.Orth.112. jf. Feilb.Yderst sjælden, enestående forekomst m. no. form: Let. Drachm.M.48.63). best. f. -(d)en
Lød,2 II. Lød, en. se I. Lod.
Lød,3 III. Lød, et, en. se Laad.
lød,4 IV-V. lød, præt. af III-IV. lyde.
Lod,1 I. Lod, en ell. (nu i bet. 1) et. lód. Høysg.AG.35.48. (dial. Lød. MDL.345. Feilb. OrdbS.(Falster)). best. f. -den ell. -det flt. -der ell. (nu kun dial.) -de (JJuel.18. jf. Feilb.).   intk. i bet. 1 skyldes paavirkn. fra ty. los og fra II. Lod, jf. (omvendt) ndf. u. II. Lod sp. 110935ff.; sj. (nu næppe br.) er intk. i bet.
Laad Laad, et ell. (især dial.) en (Moth.L184. Begtr.Sjæll.II.428. Jørg.LT.43. Feilb.BL. 111. OrdbS.(Loll.-Falster)). Høysg.AG. 13.137. (ofte skrevet Lod.dial. ogs. Lød. MDL. Den gl. By.1927.31. Esp.213. jf. Feilb.). best. f. -det, -den (ænyd. d. s. (jf. æda. Reynær Lothbroki. EllenJørg. Annales.(1920).67), sv.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Det man ofte glemmer
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

i lod og vage
Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
fri(t) internet
På S-togene i København reklameres der med Fri internet, men skulle det ikke have været Frit internet? Det hedder jo et internet.
portfolio eller portefølje
Kan det bekræftes at det er Dansk Sprognævns holdning at formen portfolio i pædagogiske sammenhænge bør foretrækkes for portefølje? Kommer portfolio med i den ...
skod
Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
KOL
Hvordan udtales lungesygdommen KOL/kol (kronisk obstruktiv lungesygdom)?
ansvarstagelse
I en tekst står der: "Der er manglende ansvarstagelse over for patientens medicinering etc.". Er det den korrekte endelse, eller findes der andre muligheder?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Profil
Hvordan definerer man den nye betydning af "profil"?
Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
Sang – på dansk og tysk
Findes "sang" også som et ord på tysk?
Støt eller stødt stigning?
Hedder det "stige støt" eller "stige stødt"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, august 1995
Kort
af Erik Hansen, april 1987
Udtale
af Jørn Lund, januar 1990
Udtale
af Jørn Lund, november 1991
Udtale
af Jørn Lund, august 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
116 års fængsel
af Erik Hansen, marts 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Kort
af Erik Hansen, maj 1986

Sprogligt – Politikens sprogklumme

En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvem kan dansk tegnsprog?

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Kilder og forslag til videre læsning

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Kommende formidling på nettet om navne og om bogstav-lyd-forhold
Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet har uddelt midler fra formidlingspuljen. I 2010 skal pengene bruges på nye formidlingsaktiviteter.
Ny hjemmeside om bogstaver og lyde i dansk
Bogstavlyd er et nyt netsted hvor man kan få overblik over hvilke lyde de danske bogstaver svarer til.
Forslag om hævdelse og udvikling af det danske sprog
Den 10. december 2009 var der forespørgselsdebat om sprogpolitik på initiativ af Dansk Folkeparti.
Hør hvordan dansk kan og kunne lyde i Nord- og Sydamerika
I projektet Danske stemmer har sprogforskere fra Københavns Universitet undersøgt hvordan det danske sprog har udviklet sig hos danske udvandrere og deres ...
Kan man bruge fysik og matematik til at lave sproghistoriske sammenligninger?
Ja, mener 19-årige Gustav Møller Grimberg, der netop har vunder hovedprisen ved årets talentkonkurrence "Unge Forskere".
Sådan staver vi
Hvorfor er det så svært at stave danske ord? Og kan vi ikke bare lave retskrivningen om, så det bliver lettere? Ny bog besvarer bl.a. disse spørgsmål.
Sproglaboratoriet på P1 om børnesprog og børnesang
Børn både taler og synger lang tid før de taler det som voksne kalder korrekt sprog. Sproglaboratoriet på P1 sætter børns sproglighed på dagsordenen.
"Så fylder jeg creme i parken"
Københavnernes lange vokaler kan ind i mellem skabe misforståelser. Det pointerer postdoc Nicolai Pharao på Sprogforandringscentrets sprogblog.
Hvorfor læsper man?
Nogle mennesker læsper når de udtaler s-lyde. Men hvorfor egentlig det?
Nyt på sproget.dk — tema om udtale
Nu kan du blive klogere på dansk udtale under temaer på sproget.dk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Indhold og opbygning
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Links
sproget.dk's linksamling
Lydskrift