Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: løbende

Ordbøger

Den Danske Ordbog

løbende adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈløːbənə] 1 se løbe2 2 som foregår eller forekommer uden afbrydelser eller med jævne mellemrum fortløbende | sideløbende 3 bruges om et stykke eller en del af noget der forekommer i en vis, målelig udstrækning eller længde løbende meter en meter af noget der forekommer i metermål løbende tekst uafbrudt, fortløbende tekst løbe2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, løb, -t; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: -n eller -t, -t, løbne [ˈløːbə] • præteritum: [ˈløˀb] norrønt hlaupa, oldengelsk hleapan 1 bevæge sig hurtigt fremad til fods uden at begge fødder berører jorden samtidig idet man sætter let af for hvert skridt rende | spæne 1.a bevæge sig et sted hen til fods og i hurtigt tempo 1.b begive sig hurtigt, uset eller pludseligt væk fra et sted til fods; stikke af 1.c overført forlade nogen pludseligt og i stor hast; tage (kraftigt) afstand fra nogen eller noget 1.d bevæge sig uhindret eller forvirret rundt et sted • fx i leg eller efter at være blevet sluppet fri af fangenskab 1.e overført eftertragte eller forfølge nogen eller noget 1.f have travlt med noget, især sit arbejde 1.g træffe nogen uventet eller ved en tilfældighed (og evt. indlede et bekendtskab med eller et forhold til vedkommende); støde på rende 1.h tilbagelægge en (opmålt) strækning i løb, som motionstræning eller i konkurrence med andre 1.i deltage i en bestemt konkurrence eller disciplin inden for løb, skøjteløb eller skiløb 2 bevæge sig fremad på skøjter eller ski stå 3 (vedvarende) flyde i dråbeform eller i en jævn strøm • om væske eller tungtflydende stof 3.a passere hurtigt fra et sted til et andet • fx om elektrisk strøm 3.b overført uimodståeligt brede sig eller være til stede i kroppen eller i ens tanker som en urolig fornemmelse eller forestilling 3.c overført sprede sig; gå fra person til person • fx om rygte 3.d overført hurtigt og uhindret brede sig i en bestemt retning • fx om luft eller lyd 3.e overført være i hurtig eller urolig bevægelse • fx om øjne eller finger 3.f afsondre væske eller slim • om legemsdel 3.g afgive en strøm af væske gennem en åbning eller en utæthed • fx om et wc 3.h overført udvikle sig eller fremkomme på en uheldig eller ustyrlig måde 4 have sin udstrækning eller sit forløb • fx om linje, vej eller vandløb forløbe 4.a overført vare eller være i kraft i en afgrænset periode • om ordning, kontrakt, overenskomst el.lign. 4.b overført forløbe hurtigt; udvikle sig hurtigt • fx om tid eller tidsrum 5 sejle • om skib stå 5.a køre eller bevæge sig hurtigt i en retning eller ad en fastlagt bane 6 gå i opløsning • om garn- eller trådløkke i forbindelse med strikning, hækling el.lign. det løber nogen koldt ned ad ryggen eller det løber koldt ned ad ryggen på nogen se ryg jeg må løbe (nu) bruges som undskyldning for at man må afbryde en samtale, evt. fordi man har et andet, uopsætteligt ærinde – især talesprog lade munden løbe se mund løbe af sive eller flyde fra noget eller nogen • om væske løbe af med eller løbe med 1 komme i besiddelse af eller få tildelt (på heldig eller tilfældig måde) 1.a få som kæreste på en smart eller snedig måde slang score 1.b overført få magten over; styre uhæmmet • fx om følelse eller tanke løbe af sporet se spor løbe an 1 få en anden farve (og struktur) på overfladen, fx pga. iltning anløben 2 komme sejlende til et sted og lægge til, fx for at losse eller laste – sjældent anløbe løbe an på regne med; stole på løbe en risiko se risiko løbe fra 1 tage afstand fra eller undlade at forholde sig ansvarligt til en (ubehagelig) forpligtelse eller kendsgerning 2 løbe væk fra nogen ved at løbe hurtigere end vedkommende 2.a komme ud af kontrol for nogen eller noget pga. en hurtig og pludselig bevægelse fremad 2.b overført gøre et forhold, en tilstand eller et fænomen umoderne eller uaktuelt • fx om teknologisk udvikling eller tidens gang 2.c overført komme ud af kontrol 2.d forløbe så hurtigt eller ubemærket at man kommer i tidsnød • om tid løbe ˈfra sive eller flyde ud af eller bort fra en genstand • om væske løbe fuld se fuld løbe grassat se grassat løbe igennem 1 læse eller på anden måde gennemgå hurtigt og overfladisk sjældent gennemløbe | løbe over 2 strømme eller sive i en jævn og stabil strøm gennem et rør el.lign. • især om væske 3 tilbagelægge i løb – sjældent sjældent gennemløbe løbe ind = indløbe løbe ind i overført pludseligt eller uheldigt komme ud for noget ofte ubehageligt eller ukontrollabelt – kendt fra 1968 rende ind i | sjældent løbe ud i løbe løbsk se løbsk løbe op 1 samlet set udgøre et stort beløb; blive til en anseelig mængde eller størrelse • fx om udgifter eller omkostninger 2 indhente ved at løbe hurtigt løbe over 1 flyde ud over kanten på en beholder el.lign. • om væske 1.a være så fyldt at indholdet af væske begynder at strømme eller sive ud • om beholder 1.b overført være præget af noget på en dominerende og overvældende måde 1.c blive fyldt med tårer pga. sorg el.lign. • om øjne 2 læse eller på anden måde gennemgå hurtigt og overfladisk – sjældent løbe igennem løbe over ende se ende1 løbe panden mod en mur se pande2 løbe ˈpå (uforudset eller overraskende) blive føjet til en pris eller en i forvejen kendt sum som et ekstra beløb påløbe løbe rundt overført have balance mellem indtægter og udgifter; have tilstrækkelig god økonomi til at undgå underskud løbe ˈsammen 1 samles i én linje eller i ét punkt • om veje, linjer, strømme el.lign. 1.a overført blive knyttet sammen i en enhed eller i ét punkt 1.b samle sig til en enhed eller én størrelse • fx om farver eller synsindtryk løbe sur se sur3 løbe til 1 skynde sig for at komme nogen til hjælp – sjældent 2 blive produceret og komme frem i en passende eller stor mængde • om modermælk i forbindelse med amning løbe tør se tør løbe ud 1 nærme sig sin afslutning; slutte, ende • om tidsrum udløbe | højtideligt rinde ud 1.a ophøre med at være gyldig, gældende eller aktuel udløbe 1.b holde op med at gå eller virke • om apparat eller mekanisk genstand 2 spille færdig • fx om bånd eller film 3 sive eller strømme ud af en beholder el.lign. • om væske 3.a gå i opløsning; miste sin form; flyde ud 4 have et bestemt sted som endemål for sit forløb; munde ud et bestemt sted • om vandløb, linje eller vej løbe ud i pludseligt eller uheldigt komme ud for noget ofte ubehageligt eller ukontrollabelt – sjældent løbe ind i løbe ud i sandet se sand1 noget at løbe på tid, plads eller lejlighed til at nå at udføre en bestemt opgave løbe3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈløːbə] norrønt hleypa 'få til at løbe' opløses i ost og valle under opvarmning og ved tilsætning af osteløbe • om mælk oste koagulere løbe sammen overgå fra at være en ensartet væske eller masse til at være opdelt i sine bestanddele, fx ved opvarmning eller tilsætning af et stof

Dansk Synonymordbog


  • løbende: rutinemæssig, daglig(dags), sædvanlig, almindelig; gældende, kurant

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
løbende løbende, part. se II. løbe D.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Det man ofte glemmer
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Ord
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

løbe tør
Skal tør bøjes i eksemplerne … vil dine sukkerlagre løbe tør/tørre og dit batteri løber tør/tørt?
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
e-sport
Er bindestregen i e-sport på vej ud af sproget?Jeg ved at Sprognævnet anbefaler e-sport skrevet med bindestreg, men jeg har fået en henvendelse fra en ung ...
kaizen
Skal kaizen og sammensætninger, fx kaizentavle, med stort?
mellemrum ved plus og andre matematiske operatorer
Skal man sætte mellemrum mellem tal og plustegn og andre matematiske operatorer?
sekretær
Hvornår opstod titlen sekretær? Adskiller den sig fra kontormedhjælper?
valutabetegnelser
Når man skriver et beløb, skal betegnelsen for møntenheden så stå før eller efter tallet?
Vartov
Hvorfra stammer navnet Vartov?
vind-vind-
I bøger om ledelse støder jeg ofte på ordet vind/vind-situation. Altså det at begge parter i en sag får noget ud af det. Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at ...
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Bøsser i det gamle Grækenland
Var homoseksualitet socialt accepteret i antikken?

SprogbrevetDR

En skamstøtte?
af Jørn Lund, januar 1987
Øeh ...
af Erik Hansen, marts 1987
Tempo
af Jørn Lund, oktober 1988
Man dig op!
af Erik Hansen, marts 1991
Nyhedstekstning mv.
af Jørn Lund, august 1993
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Job eller jobs?
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, juni 1994
Kommaer
af Erik Hansen, marts 1995
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995

Mål og Mæle

Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Spritny
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Q som i quiz og quinde
Af projektforsker Anne Kjærgaard

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Kilder
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Han så hende komme løbende i sin/hendes prikkede kjole
Hans, hendes eller sin?
Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Smid en smutter

Hvornår løber det af staben?
Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Den Danske Ordbog på nettet
Indtil i dag har man kun kunnet slå op i udvalgte dele Den Danske Ordbog (DDO) via sproget.dk, men nu er den tilgængelig som selvstændig netordbog.
Nye svar fra Sprognævnet på sproget.dk
Nu er der tilføjet 31 nye svar til sproget.dk's samling af svar fra Sprognævnet.
Ph.d.-forsvar: Hjælp til terminologer
Jakob Halskov forsvarer 26. oktober 2007 sin ph.d.-afhandling, der bl.a. er et forsøg på at hjælpe terminologer i deres praktiske arbejde med engelske ...
Den gode oversættelse
Modersmål-Selskabets Årbog 2008 handler om at oversætte.
Det' sprog til et beat
Sådan lyder titlen på en netop udkommet bog om sproglige tilgange til dansk hiphop udgivet af Dansklærerforeningen.
SKAT har styr på sproget
På sprogmuseet.dk kan man læse at SKAT siden 2008 har omskrevet 4000 standardtekster i forsøget på at opnå mere tilfredse kunder og færre opkald. Det skriver ...
Sådan udtales ordene i Den Danske Ordbog
Næsten halvdelen af opslagsordene i Den Danske Ordbog er nu blevet forsynet med lydfiler så man kan høre hvordan de udtales. De resterende opslagsord følger ...
Den nye Retskrivningsordbog på sproget.dk
Fra 9. november vil søgninger på sproget.dk vise resultater fra den nye Retskrivningsordbog.
Ny database over danske stednavne
Databasen Danmarks Stednavne er etableret af Afdeling for Navneforskning på Nordisk Forskningsinstitut og rummer næsten 150.000 danske stednavne.
Folkeskoleelever er blevet lidt dårligere til at stave
En undersøgelse viser at folkeskolens afgangsprøve i retskrivning volder eleverne mere besvær end tidligere.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Den Danske Ordbog
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Links
sproget.dk's linksamling
Retskrivningen på sproget.dk
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006