Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: læst

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

læst sb., -en, -e el. -er, -ene el. -erne, i sms. læste-, fx læsteform; blive ved sin læst; være skåret over samme læst

Den Danske Ordbog

læst substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er eller -e, -erne eller -ene [ˈlεsd] norrønt leistr 'strømpefod', oldengelsk last, læst 'fodsål, spor' stykke træ der er formet som en fod, og som skomagere tidligere brugte som model til at skære og sy fodtøj over skolæst skomager, bliv ved din læst talemåde bruges for at minde om at man bør nøjes med at beskæftige sig med de ting som man har kvalifikationer til skåret (bygget, ..) over samme læst overført frembragt ud fra det samme grundprincip læse verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, læste, læst [ˈlεːsə] norrønt lesa 'læse, samle', gotisk galisan 'samle'; nuværende betydning forudsætter betydningen 'samle bogstaver sammen' 1 opfatte og omsætte håndskrevne eller trykte (skrift)tegn til sammenhængende ord og sætninger og forstå deres indhold 1.a forstå og fortolke et særligt system af tegn, signaturforklaringer el.lign. 1.b læse værker af en bestemt forfatter 1.c it registrere (og lagre) informationer elektronisk 1.d religion oplæse eller fremsige en bibeltekst, bøn el.lign. 2 uddanne sig i et fag på en (højere) læreanstalt studere 2.a forberede sig til en undervisningstime eller en eksamen ved at læse noget; lave lektier 3 slutte sig til en persons tanker eller følelser ud fra vedkommendes væremåde, ansigtsudtryk el.lign. 3.a slutte sig til noget ud fra bestemte (skriftlige) oplysninger mere formelt udlæse få læst lektien blive grundigt belært; blive irettesat få læst og påskrevet få en alvorlig irettesættelse eller kritik læse af fastslå en værdi, fx et forbrug eller en temperatur, ved at se på et måleinstrument aflæse læse højt læse skrevne eller trykte ord og sætninger og omsætte det læste til et dertil svarende lydligt udtryk ved hjælp af stemmen så det kan høres, normalt af én eller flere tilhørere læse op læse indenad læse ind overføre data til en computer indlæse læse indenad 1 læse for sig selv, uden at frembringe lyd læse højt | læse op 2 læse og samtidig forstå indholdet og rækkevidden af det man læser læse korrektur gennemlæse og rette fejl i en tekst • fx inden udgivelse læse med nogen give nogen (privat) undervisning; hjælpe nogen med lektierne læse nogen teksten overført belære eller irettesætte nogen, især på en moraliserende måde læse noget som Fanden læser Bibelen læse noget med dårlig forståelse; udlægge noget til egen fordel uden at der er belæg for det læse op 1 læse en tekst højt (for andre) mere formelt oplæse 2 læse og repetere et pensum som forberedelse til en eksamen læse på lektien overført sætte sig godt ind i en sag så man er ordentlig forberedt læse sig til noget opnå viden om noget ved at læse læse videre tage en (boglig) uddannelse efter gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse

Dansk Synonymordbog


  • læst: skabelon, form

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Læst,1 I. Læst, en. (nu ikke i rigsspr. List. Skomageren.(1832).14. OleNygaard. Min Livsførelse.(1886).48. jf. Thorsen.21. Brenderup.§26. Liste. se bet. 4). flt. -er ell. (sjældnere) -e (HCAnd.IV.244. LandmB. III.212). (ænyd. d. s., sv. läst, oldn. leistr, fod, eng. last (oeng. last, læst, fodsaal, fodspor), oht.
Læst,2 II. Læst, en. flt. -er. (æda. læst, oldn. lest, byrde, ladning, læst; fra oldfris. hlest ell. oeng. hlæst (n.), byrde, ladning; se StudierKock.406f.; egl. sa. ord som II. Last; jf. I. Læs) 1) (jf. II. Last 5.1; sømandsudtryk, foræld.) maal for skibes drægtighed (4000 gammeldags tegn for et pund  ell. af trælast 5200
Læst,3 III. Læst, en. (ænyd. glda. d. s., oldn. lest (og lestr); vbs. til I. læse (2.4); nu Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, især m. h. t. tidligere tiders forhold) bibelstykke (af evangelierne ell. epistlerne), der forelæses ved gudstjenesten (jf. Lektie 2). Moth.L279. *Læstens Ord | Om Krist. Grundtv.PS.II.461. *“Han hører Messen.” – | “Og Bispen læser nok den lange Læst.”

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...
Vejledning i ordbogens brug
Læs vejledningen til ordbogens brug
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 60. Skråstreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om skråstreg

Typiske problemer

Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Sætninger
Ord sættes sammen til sætninger. Og sætninger indeholder som minimum et verballed (udsagnsled) og som regel også et subjekt (grundled) — dvs. de to led man kan ...

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

akvarium
Jeg har læst at stavemåden akvarie nu er blevet korrekt. Er det rigtigt?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.
2000'erne
Jeg har læst en tekst hvor der stod "1990'erne og 2000'erne". Hvordan udtales skrivemåden 2000'erne?
jeg el. mig
En konfirmand har i en indbydelse skrevet: "Det vil glæde min mor, far, Ib og jeg at se jer til fest ..". Jeg synes at man godt kan bruge jeg her, men en anden ...
æbleskiver
På emballagen fra en salatfabrik har jeg læst følgende serveringsforslag: "Prøv æblesild med karrysalat Groft mørkt rugbrød smøres med smør. 2 udhulede ...
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
afstikkende imperativer
Hedder det fold papiret, og klistr enderne sammen eller fold papiret, og klistre enderne sammen? Det burde vel hedde klistr, men jeg synes det ser forkert ud.
agro
Findes agro som selvstændigt ord i dansk, og hvad betyder det så?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Ordudvælgelse
Hvordan udvælges opslagsord til Den Danske Ordbog?
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?

SprogbrevetDR

Radioavisen var læst og redigeret af...
af Erik Hansen, april 1992
Læst og redigeret II
af Jørn Lund, november 1992
Læst og redigeret
af Jørn Lund, oktober 1992
Regionalsprog — og andre udtalevarianter
af Jørn Lund, januar 1988
Kort
af Erik Hansen, april 1993
Der lægges an til landing
af Jørn Lund, november 1986
Sludder og vrøvl
af Erik Hansen, marts 1987
Øeh ...
af Erik Hansen, marts 1987
Klicheer
af Erik Hansen, februar 1988
Kort
af Jørn Lund, november 1988

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Insinuere
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Indebyrd
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

laest (en laest).mp3
laest.mp3
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Gamle ord og ordsprog
Et eller flere ord
Etymologi. Ordenes historie
Julequiz
En lille sproglig julequiz inspireret af Norsk Sprogråd.
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Kongen længe leve! - hvad kaldes ordets form?
Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Adverbier (biord)
Udtale
Herunder finder du quizzer der tester din viden om udtale.
Gamle ord og ordsprog

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
[1]

Grammatik for dummies

Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Ordforråd
I femte og næstsidste video skal Thomas lære om ordforråd, dvs. hvor vores ord kommer fra.

Nyheder

Nyheder

Nyheder der er ligetil - at læse
Den nye netavis "ligetil.nu" er skrevet specielt for unge og voksne med læsevanskeligheder.
Sproget i det mest læste medie forringes
De professionelle oversættere advarer mod dårlig kvalitet i undertekster på film og tv.
Lysten til at læse dansk ved udenlandske universiteter er stigende
Der har længe været bekymring i Danmark for at dansk skal lide domænetab, men en ny undersøgelse foretaget af formand for de danske lektorer i udlandet, Nina ...
Pisa-test viser at danske drenge læser dårligere
Drenge fra de københavnske skoler er blevet dårligere til at læse. Ifølge ungdomsborgmester, Anne Vang, skyldes det at drengene har smidt bøgerne væk.
Ny hjemmeside for ordblinde
Ordklar.dk er en ny hjemmeside med bl.a. flere timers videoundervisning og over 500 opgaver.
Alle islændingesagaer i nye danske oversættelser
Præsentation af Nordens hidtil største oversættelsesprojekt af de islandske sagaer
Vassevisse, larumlirum og kramskrims går ikke, læs om grunden i det nye Mål og Mæle
Decembernummeret af det sprogvidenskabelige tidsskrift Mål og Mæle er udkommet.
Læs Politikens store parlør til valgkampen
Få svar på hvad 'blokpolitik', 'kernevælger', 'kovending' og 'valgflæsk' egentlig betyder, i Politikens ordbog over valgets mest brugte udtryk.
Ny skrifttype gør det lettere for ordblinde at læse
Hollandske Christian Boer, som er grafisk designer, har udviklet skrifttypen Dyslexie der hjælper folk med ordblindhed til at læse bedre.
Læs om "Kelterne – Europas indianere" på Sprogmuseet.dk
På Sprogmuseet.dk kan du læse Bjørn A. Bojesens artikel om de farverige og fantasifulde keltere og deres sprog og historie.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Svar fra Sprognævnet
Læs udvalgte nye og ældre svar fra Dansk Sprognævn på sproglige spørgsmål
CO2-kvoter
Privatpersoner kan købe CO2-kvoter hvis de føler de bør gøre mere for klimaet.
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
COP 15
COPenhagen?
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Hvilken dialekt taler du?