Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter:

Mente du: læg| læk| læs| l | se flere forslag | æ

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. sb., -et (beskyttelse mod blæst og regn; SØFART læside)
2. ubøj. adj. (SØFART i læsiden)
3. vb., lær, læede, læet (danne beskyttelse mod blæst og regn)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et [ˈlεˀ] norrønt hlé, engelsk lee; af uvis oprindelse 1 dækning for vind eller nedbør ly 1.a overført beskyttelse mod udefra kommende ubehageligheder 2 søfart den side på et skib der vender væk fra den retning hvorfra vinden kommer læside luv | luvart om læ sømandsjargon under dækket; nede i skibet 2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -ede, -et [ˈlεˀ] afledt af substantivet yde dækning for vind eller nedbør 3 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈlεˀ] snarest dannet til substantivet , jævnfør norrønt hlær 'mild, blid' som befinder sig på læsiden af et skib luv

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • læ: ly, beskyttelse, abri, abskonsel

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Læ,1 I. Læ, en. flt. -er. (brugt af Ing. efter Det kongelige Speil overs. af HEinersen.(1768).388, svarende til oldn. (lang-orfs-) ljár, jf. oldn. stafnlé, -ljár; sa. ord som I. Le; foræld., sj.) (langskaftet) le ell. hage, der anvendtes (i søslag) til at fastholde fjendens skibe, kappe tovværket
Læ,2 II. Læ, en. se I. Lejd.
Læ,3 III. Læ, en. se II. Leje.
Læ,4 IV. Læ, et ell.  en (Moth.L222 (et: Moth.1L168). vAph.(1764). VSO.). (nu kun dial. (ell. no.) Le. Holb.Ep.IV.259. Slange.ChrIV.1242. jf. Feilb.). flt. næppe br. (ænyd. d. s. (jf. æda. læ-garth), no. le, oldn. hlé, eng., nt., hty. lee, holl. lij; besl. m. III. Ly, IV. ly, jf. VI-VII. læ;
Læ,5 V. Læ, et. se IV. Leje.
læ,6 VI. læ, ubøjeligt adj. (jf. oldn. hlær, mild, blid, samt IV. ly og de derunder anførte ord, sml. eng. lee, adj.; egl. sa. ord som IV. Læ ell. (snarere) dannet til Læ- i ssgr. (forb. m. subst. veksler ofte m. ssgr.); som regel kun attrib. og ofte uden best. art.) 1) (jf. III. luv, II. luvart)
læ,7 VII. læ, v. præt. -ede part. -et (no. lee, jf. oldn. hlýja (præt. hléða), eng. lee, lægge roret i læ, samt V. ly; til IV. Læ) danne beskyttelse mod, tage af for vind (regn, frost osv.). Huset læer. VSO. Blæsten var skarp over Bakkerne. Men snart læede Træerne.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
Vejledning i ordbogens brug
Læs vejledningen til ordbogens brug

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Titler på danske kongelige
Her kan du se hvordan man taler til og om de kongelige
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

findes trilliard, kvadrilliard og kvinttilliard?
Findes talordene trilliard, kvadrilliard og kvintilliard på dansk, og hvad dækker de over? Jeg ved at man har anerkendt billiard som et ettal efterfulgt af 15 ...
linje el. linie
Hvornår og hvorfor blev linje den eneste korrekte staveform?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Ordudvælgelse
Hvordan udvælges opslagsord til Den Danske Ordbog?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Talordene – er de ikke ulogiske?

SprogbrevetDR

Pausesignaler
af Erik Hansen, januar 1986
Den amerikanske præsident Reagan
af Erik Hansen, oktober 1986
Stort og småt
af Erik Hansen, april 1987
Regionalsprog — og andre udtalevarianter
af Jørn Lund, januar 1988
Gamle travere
af Jørn Lund, november 1988
Udtale
af Erik Hansen, marts 1989
AIDS eller æjds?
af Erik Hansen, maj 1989
Fornavn
af Jørn Lund, september 1989
Kort
af Jørn Lund, november 1989
Kort
af Jørn Lund, januar 1990

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Sammensætningernes sprog
Denne tekst er skrevet af informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn Jørgen Nørby Jensen og blev bragt som en del af artiklen "Hvor mange ord er der i ...

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Gamle ord og ordsprog
Et eller flere ord
Etymologi. Ordenes historie
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Kongen længe leve! - hvad kaldes ordets form?
Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Udtale
Herunder finder du quizzer der tester din viden om udtale.
Gamle ord og ordsprog

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Ordforråd
I femte og næstsidste video skal Thomas lære om ordforråd, dvs. hvor vores ord kommer fra.

Nyheder

Nyheder

Lær sprog, og udskyd symptomer på Alzheimers sygdom
Ifølge ny forskning oplever tosprogede symptomer på demenssygdomme op til fem år senere end etsprogede.
Chat på nettet og lær et fremmedsprog
På hjemmesiden www.bilingualchat.com kan du chatte med mennesker fra 78 forskellige lande, blive bedre til et fremmedsprog, og hjælpe andre til at lære dit ...
Lær om sprog til Forskningens Døgn 2013
Forskningens Døgn løber af stablen d. 2.-4. maj 2013 og byder blandt meget andet på spændende arrangementer om sprog.
Vassevisse, larumlirum og kramskrims går ikke, læs om grunden i det nye Mål og Mæle
Decembernummeret af det sprogvidenskabelige tidsskrift Mål og Mæle er udkommet.
Lær 80 forskellige sprog på nettet
Langoland er et sprogligt fællesskab på tværs af sproggrænser. På hjemmesiden www.langoland.free.fr kan du få gratis introduktion til 80 forskellige sprog.
Læs Politikens store parlør til valgkampen
Få svar på hvad 'blokpolitik', 'kernevælger', 'kovending' og 'valgflæsk' egentlig betyder, i Politikens ordbog over valgets mest brugte udtryk.
Læs om "Kelterne – Europas indianere" på Sprogmuseet.dk
På Sprogmuseet.dk kan du læse Bjørn A. Bojesens artikel om de farverige og fantasifulde keltere og deres sprog og historie.
Læs om sprogproblemer og sprogtest i Dagbladet Information
Omkring hvert fjerde københavnske barn med sprogproblemer får ikke hjælp, skriver Dagbladet Information.
Wallah, læs det her!
Udtrykket 'wallah' kommer fra arabisk, men bruges i dag over hele landet.
Vinderne af Den Europæiske Sprogpris 2017 er fundet
Projekterne ’Lær dansk med rap’ og ’Wise Words’ vinder Den Europæiske Sprogpris 2017 for deres nye måder at gå til sprogundervisning på.