Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: kuske

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

kuske vb., -r, -de, -t (kommandere med)

Den Danske Ordbog

kuske verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈkusgə] jævnfør svensk kuscha 'underkue', dannet til kusch 'kommandoord til hund' af fransk couche 'dæk, læg dig', afledt af coucher 'ligge, lægge' herse eller kommandere med; undertvinge kusk substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈkusg] fra tysk Kutscher, afledt af Kutsch 'droske, diligence, vogn', fra ungarsk kocsi 'rejsevogn' person der styrer et køretøj som er trukket af trækdyr

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
kuske,1 I. kuske, v. -ede. (fsv. kuska, sv. dial. kuskja, tvinge, kue; maaske besl. m. ænyd., sv. kuse, streng herre, ell. m. kyse; sammenblandet m. II. kuske (jf. ndf., samt: “især om at nøde Hunde til at lægge sig ned paa Jorden.” VSO.); nu alm. opfattet som hørende til II. Kusk, altsaa egl.: have magt over, ligesom kusken har over hestene; jf.
kuske,2 II. kuske, v. -ede. (sv. kuscha, ty. kuschen; af fr. coucher, ligge, lægge (sig), imp. couche, som befaling til hunde om at lægge sig, ligge stille   om sammenblanding m. I. kuske s. d.; sml. ogs.  kuse (for), bøje sig (for) (Moth.K422), skaansk kusa (Rietz.366), no. dial. kusa seg  
kuske,3 III. kuske, v. -ede ell.  -te (jf. Moth. K382). (sv. kuska; til II. Kusk; jf. kuskerere; dial.) køre et med trækdyr forspændt køretøj; være kusk. Moth.K382. Esp.197. Feilb. OrdbS.(bornh.).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?

Temaer

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Leg og lær

Ordmuseum

Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...