Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: kuk

Mente du: kluk| kruk| kusk| kik | se flere forslag | kul| buk| huk| kok| kue| kuf| kun| kup| kur| kæk| muk| suk

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. kuk sb., -ket, kuk, -kene; jeg forstår ikke et kuk
2. kuk lydord

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

kuk substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ket, -, -kene [ˈkug] substantivering af gengivelse af gøgens lyd 1 hver af de lyde der udgør en gøgs kukken 1.a som lydord bruges for at gengive denne lyd kukkuk 1.b bruges i forskellige børnelege for at tiltrække nogens opmærksomhed tit 2 mangel på orden, system eller evne til at fungere – uformelt koks | kludder ikke et kuk ikke et ord; slet ikke noget ikke et muk kukke1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈkugə] 1 frembringe (grupper af) to korte lyde efter hinanden, med faldende tonehøjde • om gøg 1.a frembringe en eller flere lignende lyde • om fx et andet dyr eller om et kukur 1.b sige kuk kuk, fx i forbindelse med gemmeleg kukke2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈkugə] vist fra tysk kucken, gucken, beslægtet med kigge kigge; glo; kede sig – sjældent, uformelt kukkelure

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Kuk,1 I. Kuk, en. flt. -ke (Moth.K384. jf. Feilb.) ell. -ker (Feilb.). (af II. Kuk, III. kuk ell. ved forkortelse af I. Kukkuk; nu kun dial.) kukker (1); gøg (1). Der siges iblant andet om Kukken, at den aldrig bygger Rede selv, eller selv legger sine Unger ud, men at den kaster sine Æg i en fremmed Fugls, gemeenligen Gierdesmuttens, Rede.
Kuk,2 II. Kuk, et. (sj. Guk. Skjoldb.NM.12). flt. d. s. (af III. kuk ell. I. kukke; jf. II. Kukkuk) 1) om gøgens kukkende lyd. *Paa yndig Pindse-Dag . . | Da hørtes Gøge-Kuk, da sang den Qvidre-Lerke. Reynike Fosz.(1747).17. *Med Øre knap for Gjøgens Kuk | Gik Bondemand bag Ploven. Grundtv.PS.VI.381. Goldschm.Hjl.II.830.
kuk,3 III. kuk, interj. (jf. glda. guk samt I-II. Kuk, I. kukke) gengivelse af gøgens kukkende lyd (især gentaget; se III. kukkuk). *Kuk! sagde Gøgen den snilde. Winth.X.147. KNyrop. OL.II.11. ogs. m. gentagelse (jf. III. kukkuk): *De begge fik en ikke sælsom Sang at høre, | Der forekom dem overmaade smuk; | Den lød: Kuk kuk, kuk kuk, kuk kuk.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, juni 1987
Nogen og nogle
af Erik Hansen, juni 1988

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...